Ingen kvalme, ingen uro i kroppen, ingen mavesmerter... så bye bye prednisolon.
Håber det fortsætter sådan så jeg er fri for at fylde mig med det stads.
Mine bivirkninger er nu begrænset til hovedpine, hedeturer og TRÆTHED.
Hvis min krop bare kan forstå, at den skal fortsætte som den gør nu så er jeg tilfreds.
Og så ville det lige være skønt hvis dette blev en realitet:
Herceptin som hurtig injektionsbehandling
Opdateret 06.06.2012 Videnskab: Cancer
En netop offentliggjort international undersøgelse viser, at brystkræftlægemidlet Herceptin med lige så stor effekt og sikkerhed kan gives som en hurtig subkutan injektion, fremfor som infusionsbehandling.
Dermed spares patienterne for den mere tidskrævende og indgribende infusionsbehandling, og de onkologiske ambulatorier sparer tid og ressourcer.
I dag varer en infusionbehandling med Herceptin op til 90 minutter, mens den subkutane injektionsbehandling typisk tager fem minutter.
Det er fase III-resultater fra det såkaldte HannaH-studie, som viser, at effekt, sikkerhed og koncentrationer af de aktive stof i blodet er sammenlignelige, uanset om Herceptin gives i den kendte version som infusion, eller i en ny subkutan version.
Den nye version af Herceptin – som endnu ikke har fået markedsføringstilladelse på det europæiske marked – har samtidig den fordel, at den kan gives som en standarddosis til alle patienter i modsætning til nu, hvor dosis skal tilpasses hver enkelt patient.
Men selv om Herceptin ventes at blive tilgængelig i en version, som kan gives på få minutter, er det ikke det samme som, at patienterne ønsker dette. Derfor skal en international undersøgelse, som overlæge Ann Knoop fra onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital er dansk leder af, forsøge at afdække, hvilken behandling patienterne selv foretrækker.
Herceptin bruges i behandlingen af såkaldt HER2-positiv brystkræft, som er karakteriseret ved, at HER-2 proteinet findes i store mængder på kræftcellernes overflade. Herceptin er designet til at blokere for HER2-proteinet. I ca. 15 pct. af alle tilfælde af brystkræft er der tale om den HER2-positive type, hvilket i Danmark svarer til ca. 600 tilfælde årligt.
Herceptin kan både bruges tidligt i behandlingen af HER-2 positiv brystkræft for at reducere risikoen for tilbagefald efter operation, samt efter et eventuelt tilbagefald for at forsinke sygdomsudvikling, og give patienterne længere levetid med bedre livskvalitet.
Den subkutane version af Herceptin er aktuelt under vurdering hos det europæiske lægemiddelagentur, EMA.