Var på arbejde idag. Dejligt lige at få klarlagt, at vi fortsætter med den plan, der var lagt.
Det er så vigtigt for mig at komme tilbage til en normal hverdag for jeg kan ikke bare sætte mig hjemme i sofaen og vente på at sygdommen forværres. Så bliver jeg skør i hovedet.
Jeg vil stadig arbejde i det omfang jeg kan klare og så må vi se tiden an... se hvordan kemoen påvirker mig og, hvor meget jeg orker.

Lige nu kører vi efter princippet: en dag ad gangen!
Alt andet er så uoverskueligt og det kan min administrative strukturhjerne slet ikke kapere.
Mig, der er vant til at planlægge og systematisere alt... det er sgu svært at håndtere så mange uvisse ting. Og eftersom ingen kan fortælle mig noget om, hvor længe jeg kan leve med knoglemetastaser så vil jeg beslutte mig for, at jeg kan leve LÆNGE og GODT!