Svar på biopsien

Jeg har det mærkeligt i dag. Det er dagen, hvor lægerne skal fortælle mig, at svaret på biopsien viser, at jeg har brystkræft. Jeg ved det bare. Nu er der to scanninger, der har set mistænkelige ud.
Jeg bliver kaldt ind af en sygeplejerske. Der kommer også en læge og hun fortæller mig, at jeg jo skal have svaret fra biopsien og den viste desværre, at det ER en kræftknude! En lille knude, siger hun.
Den skal opereres ud og det bliver en brystbevarende operation - what? Jeg er målløs - de havde vel ikke tænkt sig at tage hele mit bryst. Selvfølgelig er det en brystbevarende operation. Det her er langt værre end jeg havde forestillet mig. Tror ikke jeg alligevel helt har forstået, hvad det er de siger til mig. Jeg har vist en blokering for informationerne jeg får.

Lægen fortæller yderligere, at under operationen vil de tjekke den første lymfeknude, i armhulen, for kræftceller og hvis den er positiv fjerner man alle lymferne i armhulen for at undgå spredning.
Derudover skal jeg forberede mig på efterbehandling i form af kemokur og strålebehandling.
Da hun nævner ordet kemo går jeg helt i sort. Det VIL JEG IKKE!
Jeg er ikke i stand til at tænke rationelt. I min verden skal de bare fjerne knuden og så må det være fint.

Lægen spørger om jeg har lyst til at blive opereret om mandagen den 24. okt. - jeg siger straks ja.
Få det lort ud af min krop.
Det er den værste dag i mit liv... JEG HAR BRYSTKRÆFT! Hvorfor? Hvorfor mig? Jeg er 34 år. Mine børn har brug for mig. Jeg kan da ikke byde mine børn, at deres mor skal være syg af kemo m.m. Jeg skal være der for dem og for min mand og desuden har jeg slet ikke tid til det her. Hallooo...

Vi tager hjem med alverdens pjecer om operation og bivirkninger ved efterbehandlingerne. Det værste var, at jeg rent faktisk læste dem. Det skulle jeg aldrig have gjort. Hold da helt op... det er jo helt langt ude:
Jeg vil ikke miste mit hår, mine øjenbryn, mine øjenvipper, mine negle, få svamp alle steder, have kvalme, opkast, psykisk nedtur m.m.
Jeg bekymrer mig allermest om det med udseendet - dybt latterligt - i forhold til at jeg nu har en livstruende sygdom. Måske jeg bare ikke helt kan forholde mig til den skrækkelige besked.