Operationsdag!

Vi ankommer til Rigshospitalet kl. 07.30 - der sidder mange i venterummet.
Puhh... er sgu lidt nervøs. Skal opereres for første gang i mit liv.
Mon jeg vågner fra narkosen igen?
Mon det viser sig at have spredt sig til lymferne?
Mit navn bliver råbt op - en sygeplejerske følger mig til en stue. Jeg får udleveret nogle store hvide mormortrusser, en skjorte og støttestrømper. Du godeste, iført denne mondering, så føler man sig pludselig syg. Nu skal jeg bare vente på, at det bliver min tur. Jeg ved, at jeg er nummer to til operation og får at vide, at det nok bliver ved 11-tiden.

Før operationen skal jeg have sprøjtet et radioaktivt sporstof ind i brystet for, at kirurgen nemmere kan finde skildvagtslymfeknuden (1. lymfe) under operationen.
Har knuden bredt sig til skildvagtslymfeknuderne er der risiko for spredning til flere lymfeknuder og man vil derfor fjerne mindst 10 lymfeknuder i armhulen under operationen.
Jeg frygter virkelig, at min knude har spredt sig til lymferne.

Klokken er 13.00 og jeg bliver kørt til operation - så nu sker det. Nu skal de skære i mig. Nu skal den satans kræftknude ud. Ud af min krop. Jeg er klar og skræmt.
Til gengæld er det så dejligt at have sådan nogle søde og omsorgsfulde/mor-agtige sygeplejersker og narkosesygeplejersker hos mig. "Vi lover at passe rigtig godt på dig. Vi er hos dig hele tiden. Og du skal nok vågne igen."
Jeg føler mig helt tryg og falder pludselig i søvn.

Jeg bliver vækket 3 timer efter. Jeg kigger ned af mig selv og ser til min skræk, at jeg har dræn ved venstre armhule. Det betyder, at de har fjernet mere end en lymfeknude. Der bliver jeg ked af det. Jeg bliver kørt på opvågningsafdelingen og ligger der til kl. 18. Jeg er ikke helt nem at vække fra narkosen. Jeg har kvalme. Men det eneste jeg vil er at komme op på min stue, hvor jeg ved Morten venter på mig. Det er så dejligt at se ham igen. Han har været nervøs hele eftermiddagen og undrer sig over, at jeg først kommer op så sent. Men drama-queen her, lod vente på sig.
Fordi jeg har fået lagt dræn skal jeg overnatte til næste dag. Øv!

Det sætter nogle tanker igang. Det HAVDE spredt sig til skildvagtslymferne.

Det her er bare SÅ NEDTUR!

Tror jeg er ved at forstå alvoren af det her!

Tak, skat fordi du fik mig til lægen for tre måneder siden.