Hvordan fortæller man børnene det her?
For tre år siden døde børnenes farfar af kræft. Vores dreng husker alt fra den tid. Og vinker stadig nogen gange til sin farfar, som nu er en stjerne på himlen, gennem skråvinduet om aftenen. Det er så sødt og jeg elsker når min dejlige dreng viser sin kærlighed til sin farfar på denne måde.
En aften sagde han: "Mor, se, der er farfar,"
Hans lille hånd vinkede løs.
"Mor, må jeg råbe ud af vinduet til ham?"
"Ja, selvfølgelig", sagde jeg og så åbnede han skråvinduet og råbte alt, hvad han kunne:
"Heeeej farfar, det er mig hernede".
Håber ikke, at han vækkede naboens børn? Undskyld kære, dejlige naboer, hvis det er tilfældet.
Vi beslutter, at fortælle børnene, at jeg har en knude i brystet, som lægerne skal operere ud. Vi siger også, at det er en kræftknude, men at jeg bliver rask igen.
Min søn spørger: "Mor, skal du så også ha' kemo?"
"Øhhh.... Ja, jeg skal have kemo, dvs. noget medicin, som jeg kan blive dårlig af og miste håret af, men som gør mig rask. Så det skal nok blive godt alt sammen ikk?".
Mere gør vi ikke ud af det, men siger, at hvis de vil spørge om noget eller bliver kede af det, fordi mor bliver dårlig så skal de altid komme og sige til...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar