Og eftersom kemoen har nedbragt mine blodtal for hver eneste behandling, er det ikke lige den bedste prognose for at skulle komme til at sprudle af energi foreløbig?
Har ingen energi
Min krop og mit hoved er sindssygt træt
Kan ikke holde fokus på noget
Og kan ikke huske en dyt
Og så læser man lige denne artikel??? Tjaa... så kan jeg da påstå både at have haft amme-hjerne og nu også kemohjerne?
Hjerneforsker påviser ”kemohjerne” ved scanning |
Den hollandske neuropsykolog Sanne
Schagen præsenterede sin ny undersøgelse, da hun for nyligt deltog i den store
kræftkonference ACTA 2012 i København. Hidtil har det været svært at påvise
kognitive skader, når forskerne testede patienterne.
![]() |
Scanninger tyder på, at kemoterapi kan give midlertidige ændringer i hjernen. |
Mindre hjernemasse Sanne Schagen har undersøgt 187 hollandske brystkræftpatienter, som har fået kemoterapi indenfor de seneste 20 år. Sanne Schagens hjernescanninger viser, at den såkaldte grå substans i hjernen (hjernebarken og dele af storhjernen) har mindre volumen hos disse patienter sammenlignet med en kontrolgruppe på lidt over 300 raske kvinder.
- Vores resultater tyder på, at kemoterapi kan fremkalde mindre objektive forandringer i hjernen. Undersøgelser på mus har ligeledes bekræftet de kognitive ændringer, fortæller den ansete hollandske forsker.
Sanne Schagen er internationalt kendt for sin forskning i sammenhængen mellem kræft og kognitive problemer. Hun arbejder på afdelingen for psykosocial forskning på Netherlands Cancer Institute ved Antoni van Leeuwenhoek Hospital in Amsterdam.
Tvivl om årsag til kemohjerne Tidligere har forskerne haft svært ved at påvise kognitive skader efter kemoterapi, når de testede patienterne. Professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning understreger da også, at de mange undersøgelser ikke er entydige:
- Trods mange forskellige undersøgelser med spørgeskemaundersøgelser og kognitive prøver hersker der stadig tvivl om årsagerne til kræftpatienters kognitive problemer efter kemoterapi. Men heldigvis ser det ud til, at de kognitive problemer går over med tiden.
![]() |
Den hollandske hjerneforsker Sanne Schagen har ved hjernescanninger påvist kemohjerne". |
Information øger bivirkninger? Sanne Schagen har også undersøgt, om det betyder noget, hvis kræftpatienterne informeres i forvejen om bivirkningerne. Her ser det ud til, at information faktisk øger patientens oplevelse af kognitive bivirkninger. De informerede patienter rapporterede oftere om forringet hukommelse og andre kognitive problemer efter kemoterapi sammenlignet med kontrolgruppen af patienter, som ikke var informeret om bivirkningerne.
- Mere information om kognitive bivirkninger forstærker tilsyneladende patienternes opmærksomhed og oplevelse af problemerne, siger Sanne Schagen.
Kognitive problemer går over
Også amerikanske forskere har længe haft fokus på sammenhængen mellem kemoterapi og kognitive problemer. En forskergruppe har i 2012 samlet en række forskellige undersøgelser om kemoterapi og efterfølgende kognitive problemer i to internationale metaanalyser.
Analyserne bekræfter, at visse kognitive funktioner ser ud til at påvirkes i mindre omfang efter kemoterapi. Men de kognitive problemer ser heldigvis ikke ud til at være permanente, men mindskes eller forsvinder igen efter et stykke tid hos de fleste.
Alder spiller en rolleResultaterne tyder også på, at alder spiller en væsentlig rolle. Ældre patienter rammes hårdere af kognitive problemer end yngre og midaldrende, som måske har lettere ved at tilpasse sig og komme sig efter en hård sygdomsperiode. Begge metaanalyser er offentliggjort i det førende kliniske tidsskrift Journal of Clinical Oncology i hhv. august og oktober 2012.
Andre psykologiske forklaringer
Hjernen kan genoptrænesTidligere danske test-undersøgelser har ikke kunnet påvise kognitive problemer hos brystkræftpatienter efter kemoterapi.
-Uanset hvad årsagerne er til de kognitive problemer, har det naturligvis stor betydning for patienternes hverdag. Og når så mange patienter beskriver disse problemer, er det et forskningsområde, som bør prioriteres højt, siger professor Christoffer Johansen.
![]() |
Uanset årsagerne til "kemohjerne", så tyder alt på, at det er et forbigående problem hos de fleste kræftpatienterne, siger professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse |
Spørgsmålet er også, om de kognitive problemer skyldes selve kemoterapien, eller om andre psykologiske faktorer spiller ind. Vi ved, at f.eks. frygt, stress og negative forventninger i forbindelse med sygdommen og behandlingen kan helt naturligt også forstærke patienternes oplevelse af kognitive problemer.
- Men uanset, hvad årsagerne er, så ved vi, at hjernen kan genoptrænes, og i dag har vi effektive metoder og behandlinger, som kan hjælpe patienterne med at genopbygge og styrke deres kognitive evner, siger professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse.
Hej Ex-Bambi
SvarSletHar du ikke fået Neulasta efter kemobehandlingen?. Det er en sprøjte, du giver dig selv og som styrker dannelsen af de hvide blodlegemer i knoglemarven. Jeg fik det og det virkede perfekt, undtagen det med at stikke - der måtte jeg have lidt hjælp af manden.
:-) Hej Lene
SvarSletDe anbefaler ikke neulasta, da det er for hårdt at give hver uge? Nu prøver de at nedsætte min kemodosis så jeg forhåbentlig ikke bliver ramt så hårdt. Når jeg skal have kemo hver uge er deres mål, at jeg også skal have en tålelig hverdag, så nu håber jeg det hjælper og stadig virker på det, det skal?
Håber du har det godt.
Stort kram fra mig