onsdag den 20. juni 2012

5. Herceptinbehandling

Så fik jeg den 5. herceptin i dag. Det havde hjulpet at holde en pause i behandlingen så nu håber jeg bare de sidste 12 gange kan blive givet som planlagt?

Og så kan jeg næsten ikke vente til imorgen, hvor jeg skal have min sidste strålebehandling!!!
Det blir ekstremt skønt. Sikke en befrielse ikke at skulle på hospitalet hver eneste dag.
Og indtil videre synes jeg faktisk at dømme efter nu 32 strålebehandlinger, det er utrolig lidt gener, der har været. Jeg er rød, og der er kommet en del pigmentpletter, huden er nu begyndt at kunne nuldres af som efter en solskoldning. Og så strammer det en del under armen/arret fra fjernelse af lymferne. Så det er, hvad der kan mærkes her på kort sigt... ingen yderligere hævelser i armen heldigvis!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar