Lidt om kæbe-nekrose

Zometa, som er den behandling, jeg får mod mine knoglemetastaser, har blandt mange bivirkninger en ret kedelig én af slagsen. Kæbe-nekrose står under sjældne bivirkninger, trods at Sundhedsstyrelsen de senere år har registreret flere indberetninger om netop dette fænomen. 

Jeg var faktisk ret bekymret for denne bivirkning, da jeg startede behandlingen og den blev ikke mindre af, at én af mine "brystkræft-veninder" netop fik denne væmmelige bivirkning. Det, hun troede var en ny tand viste sig at være kæbeknoglen, der voksede ud. Det blev noget af en operation hun skulle igennem.

Så jeg byder da nedenstående nyhed velkommen, selvom jeg stadig kan panikke lidt ved tanken om at jeg potentielt KAN være uheldig at få denne bivirkning.
Åhhh...please skån mine kæbeknogler!!! 
Jeg synes simpelthen det lyder så væmmeligt.

I starten fik jeg zometa hver 3. uge, men efter noget tid fik jeg overtalt min onkolog til kun at give det hver 6. uge som man iøvrigt også gør på Rigshospitalet. Så på den måde føler jeg, at det måske er lidt bedre når det nu gives med et større interval???

Artikel fra Cancer.dk:

God nyhed for kræftpatienter med 'død kæbe'

22-05-2015

Rigshospitalets kæbekirurger kan i dag tilbyde en effektiv behandling mod den smertefulde sygdom osteonekrose - også kaldet 'død kæbe', som kan ramme kræftpatienter, der får medicin mod knoglemetastaser. Med en ny teknik kan de fjerne symptomer og smerter hos 87 pct. af patienterne.

Overtandlæge Morten Schiødt, Rigshospitalet, har udviklet en effektiv behandling mod den smertefulde 'død kæbe' sygdom, som rammer mange tusinde kræftpatienter.

Rigshospitalets kæbekirurger og forskere har markeret sig internationalt og er langt fremme i behandlingen af den smertefulde sygdom osteonekrose, også kaldet 'død kæbe'. En sygdom som kan ramme kræftpatienter med metastaser i knoglerne.

Faktisk ser det ud til, at Rigshospitalet med en ny teknik kan stoppe udviklingen af sygdommen og fjerne symptomer og smerter hos 87 pct. af patienterne. Teknikken er udviklet af overtandlæge og kæbekirurg Morten Schiødt og hans team på Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik.

Effektiv medicin - men med bivirkninger

6.000 danske kræftpatienter med metastaser i knoglerne behandles i dag med medicin, som er nødvendig for at styrke knoglerne. Medicinen går ind og hæmmer de celler, som nedbryder knoglevævet. For patienterne betyder det færre smerter og mindre risiko for brud på knogler og sammenfald i ryggen. 

Men medicinen kan også give alvorlige bivirkninger i form af osteonekrose, som rammer 5-10 pct. af patienterne, forklarer Morten Schiødt.

Kræftpatient, som er ramt i overkæben af 'død kæbe'-sygdom, som involverer tænderne.

- Vi ser desværre mange nye tilfælde af 'død kæbe'-sygdommen hos de patienter, som får den knoglestyrkende medicin, siger Morten Schiødt.

Symptomer på 'død kæbe'

Hvis en patient har fået en infektion omkring en tand, som derfor skal trækkes ud, kan tandudtrækningen føre til komplikationer. Hullet efter tanden vil ikke hele, og der opstår blottet kæbeknogle. Det kan brede sig i resten af kæben og er yderst smertefuldt. Mange patienter mister tænder og kæbeknogle og får svært ved at tygge maden.

Det er primært patienter med kræft i bryst, prostata og knoglemarv, som rammes af lidelsen.

Samme patient en måned efter behandlingen. Patienten er nu fri for symptomer og kureret, men behandlingen kostede dog to tænder.

Kur med stor succes

- Det siger sig selv, at det er en sygdom, som i høj grad forringer patienternes livskvalitet i hverdagen. Men der er heldigvis sket et markant skift i behandlingen af patienterne, forklarer Morten Schiødt.

- Tidligere anbefalede vi for det meste blot smertelindrende behandling. I dag har vi udviklet teknikker, hvor vi kan operere og fjerne den døde del af kæben, så både knogle og væv heles, fortsætter han.

Teknikken hjælper de fleste af patienterne. Og mange patienter, som tidligere havde en såkaldt 'smerte-score' på 9 ud af 10 er i dag helt fri for smerter. Selv de få patienter, som ikke heler fuldstændigt, oplever færre smerter.

I dag forskes der videre i sygdommen. Rigshospitalets Tand-Mund-Kæbekirurgiske Klinik leder også et større skandinavisk forskningssamarbejde og deltager i en lang række internationale undersøgelser omkring sygdommen. Forskerne ser bl.a. på, om genetiske forhold har indflydelse på, hvilke patienter som udvikler 'død knogle'-sygdommen.

Endelig undersøger forskerne, hvordan infektion omkring tænderne, i kombination med den knoglestyrkende medicin, kan starte 'død kæbe'-sygdommen.

Morten Schiødts forskningsteam har netop modtaget en international pris i USA for den bedste videnskabelige artikel i 2014 bragt i tidsskriftet Oral Surgery, Oral Medicine, Oral Pathology.