Artikel fra Information.dk

Nedenstående artikel er ikke delt her for at skabe frygt, men for at minde om, hvor meget man skal nyde sit liv og værdsætte det vi har. 
Nina, der skrives om var en pige jeg kendte. Hendes kamp var lang og hård og sluttede på uretfærdig vis.

Så husk på, at idag vil aldrig komme igen. Gør noget dejligt for dig selv og for andre.  

 

 

 

Et liv er forbi. Nina Thielovv (1977 - 2014)

Da hun var 31, ramte kræften hende første gang. Hun blev behandlet og erklæret rask, men det var kun en frist på nogle få år.

Nina Thielovv voksede op i et parcelhuskvarter i Solrød med to storesøstre og en lillebror. En stille og tryg barndom, hvor hun tilbragte meget tid med sin mor, der gik hjemme med hende om dagen og arbejdede med rengøring på et hospital om aftenen. Nina var et nemt, men anderledes barn, der var meget fantasifuldt og ofte kunne gå rundt i sin helt egen verden. Hendes mor var uddannet frisør, hendes far snedker, og hun fik en god kreativ sans med fra sin opvækst. I skolen følte hun sig ofte lidt anderledes, men på gymnasiet mødte hun ligesindede, der som hende var mere kreative, og hun indgik nære venskaber, der holdt resten af livet.
Nina Thielovv var den første i sin familie, der fik en studentereksamen, og senere skilte hun sig også ud fra de andre ved at være den eneste, der først flyttede fra Solrød og siden tilbragte halvandet år i kibbutz i Israel ad flere omgange. Her dyrkede hun avocadoer og fik smag for et vildere liv, men endte alligevel med at flytte hjem til en lejlighed i Ryesgade og en uddannelse som grafiker. Hun tog arbejde i reklamebranchen og nød at bruge sin kreative sans, men efterhånden blev det også til en afsmag for meget af det overfladiske i branchen. Det var ofte 60 timers arbejdsuger, og hun kunne se, hvor hårdt livsstilen sled på kollegernes familier. Hun fik nok af overfladiskheden og sagde op for at læse til sygeplejerske og komme tættere på mennesker.

Kærlighed

En dag i 2007, spurgte en af hendes veninder, om hun ville ud med hende og hendes kæreste, hun lige havde mødt på netdating. Veninden ville særligt introducere hende, for en af kærestens venner, Henrik Brodersen, og de tog på Café Kellerdirk på Frederiksberg.
Hun og Henrik faldt i god snak, og efterhånden som aftenen skred frem, var der bare dem tilbage. Han fik hendes telefonnummer, og hun vidste med det samme, at det var ham, hun ville være sammen med.
En måned efter rejste de til Egypten og dykkede, og tre måneder senere sagde Nina Thielovv sin lejlighed på Ryesgade op og flyttede ind til Henrik på Frederiksberg. Han havde selv boet der i otte år, så for at få hende til at føle sig hjemme, tilbød han, at hun kunne lave nogle ting om. Efter få måneder var hans tv, bord, stole, seng, køkkenudstyr, lamper og stort alt andet af det oprindelige inventar solgt gennem Den Blå Avis. Køkkenet var blevet malet om, og lejligheden var fyldt med møbler, hun nøje havde udvalgt i design- og genbrugsbutikker. I starten protesterede han, men overgav sig hurtigt, da hun alligevel havde bedre sans for det end ham.
De havde kun været sammen i lidt over et år, da Nina Thielovv en dag tog på Rigshospitalet for at få tjekket en knude i det ene bryst. Lægerne regnede med, at det bare var en væskeophobning, men det viste sig at være kræft. Sygdomsforløbet var hårdt, men gjorde også parret meget klogere på deres forhold, fordi de ikke udskød at snakke om, hvad de ville med hinanden og deres liv. Efter ét år og 28 behandlinger blev hun erklæret rask, og parret kunne for alvor begynde at realisere deres drømme sammen. De havde kun kendt hinanden i to år, men havde allerede været så meget igennem, at det føltes som meget længere tid. Hun blev gravid, de fik en søn i 2010, de købte et tilgroet og ramponeret sommerhus i Nordsjælland og begyndte at bygge det hele om sammen. Ofte mindede de højlydt hinanden om, hvor godt de havde det, når de sad i bilen med sønnen Bertram på bagsædet på vej op mod sommerhuset.

Et kort perspektiv

Men smerterne kom tilbage i ryg og lænd, og selv om lægerne i starten troede, det bare var myoser og eftervirkninger af graviditeten fik de til sidst endelig en scanning på Rigshospitalet og den frygtelige besked om, at kræften havde spredt sig voldsomt. Da de kom hjem fra hospitalet, lod han hende sidde alene tilbage i lejligheden, mens han gik en lang tur. På vejen købte han en guldring og gik hjem og friede til hende på stedet.
Bertram var ikke meget mere end et år, så parret forsøgte såvidt muligt at leve videre som før, og se frem mod bryllupet på trods af smerterne og de opslidende behandlinger. Hun ignorerede længe, hvor alvorligt det var, og når hun kom ud fra Rigshospitalet med en nedslående besked, fokuserede hun bare på den næste kur i stedet. Hun prøvede kostomlægning, hasholie, healing og alt muligt andet alternativt ved siden af behandlingerne på hospitalet for hele tiden at fokusere på det positive.
Det fungerede ikke for dem at tænke på eller tale om døden, og i stedet justerede de bare perspektivet for deres liv. Fra at tale om at blive gamle sammen, talte de om at have 20-25 gode år. Som tiden skred frem, blev det til håbet om at opleve Bertrams konfirmation eller hans første skoledag, og i hverdagen forsøgte de hele tiden at glæde sig over de små ting og skalere forventningerne efter realiteterne.
En drømmetur med Bertram til Disneyland blev til en forlænget weekend i Legoland, og istedet for de store forkromede ting, de måske gik og drømte om, blev det til mindre men vigtige ting, som gav det samme udbytte og gode minder.
Nina Kamille Thiellov blev 37 år.