torsdag den 7. maj 2015

Maj update

Mon ikke det er ved at være tid til en lille up-date :-)

I januar opdagede jeg en knude foran øret langs kæben. Den blev straks scannet og jeg fik taget en biopsi. Lægen konstaterede hurtigt, at det var en hævet lymfeknude og at den umiddelbart var for blød til at være med kræft. Så vi gik forholdsvis rolige hjem og afventede det endelige svar på prøven.
Den viste sig heldigvis at være negativ for metastaser og hvorfor jeg har en så stor og hævet lymfe er uvist.
Den er der stadig her i maj måned - Mærkeligt! Men jeg lever gerne med en kæmpe lymfe bare der ikke er kræft i. Gider ikke bekymrer mig om den!

Siden februar har jeg haft herceptin-pause, da mit hjerte havde brug for at blive normaliseret igen. Det har været helt fantastisk at være fri for alle de hospitalsbesøg. Og jeg har (næsten) helt glemt, at jeg er syg. Ja, jeg hader sgu at skrive, at jeg er syg. For jeg føler mig virkelig ikke sådan. Altså udover mine trætheds-symptomer, som er frygtelig irriterende.
Men heldigvis har pausen hjulpet på hjertepumpefunktionen og igår var det så tid til en omgang støddosis af herceptinbehandling. Det betød 2 timers overvågning i tilfælde af reaktioner. Så med ventetid på lægetid og ventetid på selve behandlingen og yderligere to timers overvågning. Så får man det, man kalder en meget laaaang hospitalsdag. Ganske forfærdeligt. Meeen når man så møder nogle nye mennesker, man kan hyggesludre med, ja, så går tiden jo væsentligt hurtigere... Så tak for sludderen, Rikke og Rikkes mor :-)
Så trods, det krævede 3 stik i porten før det hele flaskede sig, så endte det jo med at gå meget godt det hele. Fru nålepude her, var dog MEGET træt da hun kom hjem på basen. Snorrrkkk!!!

Juni måned byder på gode sager:

  • ferie til Spanien 
  • høns i haven 
  • og gode fester
Det blir' skøøøønt!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar