Artikel fra Cancer.dk

Enzym baner kræftcellers vej til knoglerne

28-05-2015

Hos cirka 85 pct. af alle patienter med fremskreden brystkræft spreder kræften sig til knoglerne, hvilket gør sygdommen livstruende. Nu viser ny forskning, hvordan et enzym produceret af brystkræftceller spiller en afgørende rolle for, at kræftcellerne kan sprede sig til knoglerne. Ved at blokere enzymet, kan man forhindre kræftcellerne i at vokse i knoglevævet, og det kan redde liv. Arbejdet er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

 

– Vi har vist, at kræftceller kan påvirke adfærden hos raske knogleceller gennem de stoffer, kræftcellerne udsender. Det fører til ændringer i knoglen, som hjælper kræftcellerne med at tage bolig i knoglerne. Ved at blokere for disse ændringer kan vi forhindre kræftcellerne i at vokse i knoglen, og dermed bliver det måske muligt at mindske komplikationerne og sikre, at flere overlever sygdommen, siger forskningsleder Janine Erler, fra forskningscentret BRIC ved Københavns Universitet. Sammen med Alison Gartland fra The University of Sheffield i England, har hun ledet forskningen, der har ført til de nye resultater.
LOX laver plads til kræftceller i knoglevævet
Den nye forskning viser, at visse typer brystkræftceller danner store mængder af enzymet lysyl oxidase (LOX), og at dette enzym hjælper kræftcellerne til at sprede sig til knoglerne ved at klargøre knoglevævet til kræftcellernes ankomst.
Forskernes resultater viser, at LOX enzymet produceres i kræftcellerne og frigives i kroppen, hvor det skaber ændringer i adfærden hos de raske og normale knogleceller. Ændringerne forstyrrer den fine balance, som beskytter knoglevævet og holder det sundt, og på den måde kan kræftcellerne fra brystvævet påvirke knoglevævet og gøre det beboeligt.
LOX enzymet virker ved at forårsage et fald i aktivitet hos knoglebyggende celler og en stigning i aktivitet hos knoglenedbrydende celler – to grupper som normalt arbejder i balance i knoglen. På grund af den forstyrrede balance, opstår der huller i knoglevævet, og på den måde skabes der plads til, at kræftcellerne kan slå sig ned i knoglerne, hvor de ellers ikke ville vokse.

 

Behandling mod knogleskørhed kan måske hjælpe brystkræftpatienter
På baggrund af resultaterne peger forskerne på, at det for visse brystkræftpatienter kan være en god idé, at opfølge operation med behandling med biofosfonater - et allerede godkendt lægemiddel som bruges til at behandle knogleskørhed.
– Biofosfonater virker ved at blokere aktiviteten hos knoglenedbrydende celler eller osteroklaster. Dette forhindrer kræftcelle-enzymet i at skabe huller i knoglevævet, og derved mindskes brystkræftscellernes mulighed for at sprede sig til knoglen. Vi foreslår derfor, at det bør overvejes at tilbyde brystkræftpatienter, hvis tumorer producerer høje niveauer af LOX, behandling med biofosfonater. En sådan behandling kan måske forbedre patienternes overlevelseschancer ved at mindske risikoen for, at kræften spreder sig til knoglerne, siger adjunkt Thomas Cox fra BRIC, som har deltaget i forskningen.

Bag om forskningen

Forskningsresultaterne er netop blevet offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature. Forskningen er udført på BRIC og University of Sheffield og er støttet med 3 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse. Arbejdet er desuden støttet økonomisk af BRIC, Novo Nordisk Fonden, Lundbeck Fonden og Breast Cancer Campaign and Breakthrough Breast Cancer.

Om lysyl oxidase

Lysyl oxidase (LOX) er et enzym, som forandrer strukturen i kropsvæv og som er nødvendigt for at opretholde normalt væv i kroppen. Mens normale celler og godartede kræftceller producerer meget små mængder LOX, producerer ondartede kræftceller med tendens til at sprede sig i kroppen høje niveauer af LOX.

Lidt om kæbe-nekrose

Zometa, som er den behandling, jeg får mod mine knoglemetastaser, har blandt mange bivirkninger en ret kedelig én af slagsen. Kæbe-nekrose står under sjældne bivirkninger, trods at Sundhedsstyrelsen de senere år har registreret flere indberetninger om netop dette fænomen. 

Jeg var faktisk ret bekymret for denne bivirkning, da jeg startede behandlingen og den blev ikke mindre af, at én af mine "brystkræft-veninder" netop fik denne væmmelige bivirkning. Det, hun troede var en ny tand viste sig at være kæbeknoglen, der voksede ud. Det blev noget af en operation hun skulle igennem.

Så jeg byder da nedenstående nyhed velkommen, selvom jeg stadig kan panikke lidt ved tanken om at jeg potentielt KAN være uheldig at få denne bivirkning.
Åhhh...please skån mine kæbeknogler!!! 
Jeg synes simpelthen det lyder så væmmeligt.

I starten fik jeg zometa hver 3. uge, men efter noget tid fik jeg overtalt min onkolog til kun at give det hver 6. uge som man iøvrigt også gør på Rigshospitalet. Så på den måde føler jeg, at det måske er lidt bedre når det nu gives med et større interval???

Artikel fra Cancer.dk:

God nyhed for kræftpatienter med 'død kæbe'

22-05-2015

Rigshospitalets kæbekirurger kan i dag tilbyde en effektiv behandling mod den smertefulde sygdom osteonekrose - også kaldet 'død kæbe', som kan ramme kræftpatienter, der får medicin mod knoglemetastaser. Med en ny teknik kan de fjerne symptomer og smerter hos 87 pct. af patienterne.

Overtandlæge Morten Schiødt, Rigshospitalet, har udviklet en effektiv behandling mod den smertefulde 'død kæbe' sygdom, som rammer mange tusinde kræftpatienter.

Rigshospitalets kæbekirurger og forskere har markeret sig internationalt og er langt fremme i behandlingen af den smertefulde sygdom osteonekrose, også kaldet 'død kæbe'. En sygdom som kan ramme kræftpatienter med metastaser i knoglerne.

Faktisk ser det ud til, at Rigshospitalet med en ny teknik kan stoppe udviklingen af sygdommen og fjerne symptomer og smerter hos 87 pct. af patienterne. Teknikken er udviklet af overtandlæge og kæbekirurg Morten Schiødt og hans team på Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik.

Effektiv medicin - men med bivirkninger

6.000 danske kræftpatienter med metastaser i knoglerne behandles i dag med medicin, som er nødvendig for at styrke knoglerne. Medicinen går ind og hæmmer de celler, som nedbryder knoglevævet. For patienterne betyder det færre smerter og mindre risiko for brud på knogler og sammenfald i ryggen. 

Men medicinen kan også give alvorlige bivirkninger i form af osteonekrose, som rammer 5-10 pct. af patienterne, forklarer Morten Schiødt.

Kræftpatient, som er ramt i overkæben af 'død kæbe'-sygdom, som involverer tænderne.

- Vi ser desværre mange nye tilfælde af 'død kæbe'-sygdommen hos de patienter, som får den knoglestyrkende medicin, siger Morten Schiødt.

Symptomer på 'død kæbe'

Hvis en patient har fået en infektion omkring en tand, som derfor skal trækkes ud, kan tandudtrækningen føre til komplikationer. Hullet efter tanden vil ikke hele, og der opstår blottet kæbeknogle. Det kan brede sig i resten af kæben og er yderst smertefuldt. Mange patienter mister tænder og kæbeknogle og får svært ved at tygge maden.

Det er primært patienter med kræft i bryst, prostata og knoglemarv, som rammes af lidelsen.

Samme patient en måned efter behandlingen. Patienten er nu fri for symptomer og kureret, men behandlingen kostede dog to tænder.

Kur med stor succes

- Det siger sig selv, at det er en sygdom, som i høj grad forringer patienternes livskvalitet i hverdagen. Men der er heldigvis sket et markant skift i behandlingen af patienterne, forklarer Morten Schiødt.

- Tidligere anbefalede vi for det meste blot smertelindrende behandling. I dag har vi udviklet teknikker, hvor vi kan operere og fjerne den døde del af kæben, så både knogle og væv heles, fortsætter han.

Teknikken hjælper de fleste af patienterne. Og mange patienter, som tidligere havde en såkaldt 'smerte-score' på 9 ud af 10 er i dag helt fri for smerter. Selv de få patienter, som ikke heler fuldstændigt, oplever færre smerter.

I dag forskes der videre i sygdommen. Rigshospitalets Tand-Mund-Kæbekirurgiske Klinik leder også et større skandinavisk forskningssamarbejde og deltager i en lang række internationale undersøgelser omkring sygdommen. Forskerne ser bl.a. på, om genetiske forhold har indflydelse på, hvilke patienter som udvikler 'død knogle'-sygdommen.

Endelig undersøger forskerne, hvordan infektion omkring tænderne, i kombination med den knoglestyrkende medicin, kan starte 'død kæbe'-sygdommen.

Morten Schiødts forskningsteam har netop modtaget en international pris i USA for den bedste videnskabelige artikel i 2014 bragt i tidsskriftet Oral Surgery, Oral Medicine, Oral Pathology. 

Artikel fra Information.dk

Nedenstående artikel er ikke delt her for at skabe frygt, men for at minde om, hvor meget man skal nyde sit liv og værdsætte det vi har. 
Nina, der skrives om var en pige jeg kendte. Hendes kamp var lang og hård og sluttede på uretfærdig vis.

Så husk på, at idag vil aldrig komme igen. Gør noget dejligt for dig selv og for andre.  

 

 

 

Et liv er forbi. Nina Thielovv (1977 - 2014)

Da hun var 31, ramte kræften hende første gang. Hun blev behandlet og erklæret rask, men det var kun en frist på nogle få år.

Nina Thielovv voksede op i et parcelhuskvarter i Solrød med to storesøstre og en lillebror. En stille og tryg barndom, hvor hun tilbragte meget tid med sin mor, der gik hjemme med hende om dagen og arbejdede med rengøring på et hospital om aftenen. Nina var et nemt, men anderledes barn, der var meget fantasifuldt og ofte kunne gå rundt i sin helt egen verden. Hendes mor var uddannet frisør, hendes far snedker, og hun fik en god kreativ sans med fra sin opvækst. I skolen følte hun sig ofte lidt anderledes, men på gymnasiet mødte hun ligesindede, der som hende var mere kreative, og hun indgik nære venskaber, der holdt resten af livet.
Nina Thielovv var den første i sin familie, der fik en studentereksamen, og senere skilte hun sig også ud fra de andre ved at være den eneste, der først flyttede fra Solrød og siden tilbragte halvandet år i kibbutz i Israel ad flere omgange. Her dyrkede hun avocadoer og fik smag for et vildere liv, men endte alligevel med at flytte hjem til en lejlighed i Ryesgade og en uddannelse som grafiker. Hun tog arbejde i reklamebranchen og nød at bruge sin kreative sans, men efterhånden blev det også til en afsmag for meget af det overfladiske i branchen. Det var ofte 60 timers arbejdsuger, og hun kunne se, hvor hårdt livsstilen sled på kollegernes familier. Hun fik nok af overfladiskheden og sagde op for at læse til sygeplejerske og komme tættere på mennesker.

Kærlighed

En dag i 2007, spurgte en af hendes veninder, om hun ville ud med hende og hendes kæreste, hun lige havde mødt på netdating. Veninden ville særligt introducere hende, for en af kærestens venner, Henrik Brodersen, og de tog på Café Kellerdirk på Frederiksberg.
Hun og Henrik faldt i god snak, og efterhånden som aftenen skred frem, var der bare dem tilbage. Han fik hendes telefonnummer, og hun vidste med det samme, at det var ham, hun ville være sammen med.
En måned efter rejste de til Egypten og dykkede, og tre måneder senere sagde Nina Thielovv sin lejlighed på Ryesgade op og flyttede ind til Henrik på Frederiksberg. Han havde selv boet der i otte år, så for at få hende til at føle sig hjemme, tilbød han, at hun kunne lave nogle ting om. Efter få måneder var hans tv, bord, stole, seng, køkkenudstyr, lamper og stort alt andet af det oprindelige inventar solgt gennem Den Blå Avis. Køkkenet var blevet malet om, og lejligheden var fyldt med møbler, hun nøje havde udvalgt i design- og genbrugsbutikker. I starten protesterede han, men overgav sig hurtigt, da hun alligevel havde bedre sans for det end ham.
De havde kun været sammen i lidt over et år, da Nina Thielovv en dag tog på Rigshospitalet for at få tjekket en knude i det ene bryst. Lægerne regnede med, at det bare var en væskeophobning, men det viste sig at være kræft. Sygdomsforløbet var hårdt, men gjorde også parret meget klogere på deres forhold, fordi de ikke udskød at snakke om, hvad de ville med hinanden og deres liv. Efter ét år og 28 behandlinger blev hun erklæret rask, og parret kunne for alvor begynde at realisere deres drømme sammen. De havde kun kendt hinanden i to år, men havde allerede været så meget igennem, at det føltes som meget længere tid. Hun blev gravid, de fik en søn i 2010, de købte et tilgroet og ramponeret sommerhus i Nordsjælland og begyndte at bygge det hele om sammen. Ofte mindede de højlydt hinanden om, hvor godt de havde det, når de sad i bilen med sønnen Bertram på bagsædet på vej op mod sommerhuset.

Et kort perspektiv

Men smerterne kom tilbage i ryg og lænd, og selv om lægerne i starten troede, det bare var myoser og eftervirkninger af graviditeten fik de til sidst endelig en scanning på Rigshospitalet og den frygtelige besked om, at kræften havde spredt sig voldsomt. Da de kom hjem fra hospitalet, lod han hende sidde alene tilbage i lejligheden, mens han gik en lang tur. På vejen købte han en guldring og gik hjem og friede til hende på stedet.
Bertram var ikke meget mere end et år, så parret forsøgte såvidt muligt at leve videre som før, og se frem mod bryllupet på trods af smerterne og de opslidende behandlinger. Hun ignorerede længe, hvor alvorligt det var, og når hun kom ud fra Rigshospitalet med en nedslående besked, fokuserede hun bare på den næste kur i stedet. Hun prøvede kostomlægning, hasholie, healing og alt muligt andet alternativt ved siden af behandlingerne på hospitalet for hele tiden at fokusere på det positive.
Det fungerede ikke for dem at tænke på eller tale om døden, og i stedet justerede de bare perspektivet for deres liv. Fra at tale om at blive gamle sammen, talte de om at have 20-25 gode år. Som tiden skred frem, blev det til håbet om at opleve Bertrams konfirmation eller hans første skoledag, og i hverdagen forsøgte de hele tiden at glæde sig over de små ting og skalere forventningerne efter realiteterne.
En drømmetur med Bertram til Disneyland blev til en forlænget weekend i Legoland, og istedet for de store forkromede ting, de måske gik og drømte om, blev det til mindre men vigtige ting, som gav det samme udbytte og gode minder.
Nina Kamille Thiellov blev 37 år.

Maj update

Mon ikke det er ved at være tid til en lille up-date :-)

I januar opdagede jeg en knude foran øret langs kæben. Den blev straks scannet og jeg fik taget en biopsi. Lægen konstaterede hurtigt, at det var en hævet lymfeknude og at den umiddelbart var for blød til at være med kræft. Så vi gik forholdsvis rolige hjem og afventede det endelige svar på prøven.
Den viste sig heldigvis at være negativ for metastaser og hvorfor jeg har en så stor og hævet lymfe er uvist.
Den er der stadig her i maj måned - Mærkeligt! Men jeg lever gerne med en kæmpe lymfe bare der ikke er kræft i. Gider ikke bekymrer mig om den!

Siden februar har jeg haft herceptin-pause, da mit hjerte havde brug for at blive normaliseret igen. Det har været helt fantastisk at være fri for alle de hospitalsbesøg. Og jeg har (næsten) helt glemt, at jeg er syg. Ja, jeg hader sgu at skrive, at jeg er syg. For jeg føler mig virkelig ikke sådan. Altså udover mine trætheds-symptomer, som er frygtelig irriterende.
Men heldigvis har pausen hjulpet på hjertepumpefunktionen og igår var det så tid til en omgang støddosis af herceptinbehandling. Det betød 2 timers overvågning i tilfælde af reaktioner. Så med ventetid på lægetid og ventetid på selve behandlingen og yderligere to timers overvågning. Så får man det, man kalder en meget laaaang hospitalsdag. Ganske forfærdeligt. Meeen når man så møder nogle nye mennesker, man kan hyggesludre med, ja, så går tiden jo væsentligt hurtigere... Så tak for sludderen, Rikke og Rikkes mor :-)
Så trods, det krævede 3 stik i porten før det hele flaskede sig, så endte det jo med at gå meget godt det hele. Fru nålepude her, var dog MEGET træt da hun kom hjem på basen. Snorrrkkk!!!

Juni måned byder på gode sager:

• ferie til Spanien 
• høns i haven 
• og gode fester

Det blir' skøøøønt!!