Jeg havde bare sådan brug for at få nogle andre til at vurdere mit forløb og få talt med nogle andre læger om det med mine lymfemetastaser, om min behandling og ja 1000 andre spørgsmål.
Så jeg har på en eller anden måde fået lidt mere ro i sjælen efter idag.
Jeg føler mig mere overbevist nu, når to overlæger fra Riget også har nærstuderet min journal og efter grundig forklaring, blandt mange spørgsmål, har fået min hjerne til at forstå:
- At jeg helt sikkert har knoglemetaser ud fra den spredte måde de viser sig på på billederne.Og på den måde de nu er fyldt ud med kalk.
- At jeg højst sandsynligt har haft en super god effekt af kombinationen af kemo og herceptin og lymfemetastaserne dermed er blevet slået ned. Det er ikke utænkeligt, at jeg også har haft sarkoidose, som er den bindevævssygdom, jeg er blevet undersøgt for på Gentofte.
- At jeg skal være glad for at jeg har kunnet tåle behandlingerne så godt som jeg har. At herceptinen og kemoen har fået den tid til at arbejde og jeg nu kan nøjes med herceptinen og formentlig i mange år endnu uden de store bivirkninger. De kender til flere patienter, der har fået herceptin i 10 år og som stadig har det fint.
- At jeg skal nyde og leve livet 100 % (og det gør jeg!!!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar