Uddrag fra en hverdagssnak

Igår var drengene i familien i biografen. Min 5-årige datter og jeg har pigehygge. Vi hygger i haven, cykler en aftentur, og pludselig siger hun:
"Mor, jeg håber ikke du skal dø... men det skal alle jo, ikk' mor?"
Mig:" Jooo... det skal vi alle, men forhåbentlig først om mange mange år"
Olivia:"Men mor, når du dør så håber jeg du kommer på kirkegården, for så vil jeg besøge dig... og så vil jeg sige til farmor, at vi skal købe nogle smukke blomster vi kan lægge på graven".
Mig:"Lille skat... du er så dejlig - tusind tak"
Og som børn jo er,så siger hun lige efter... "Mor, se jeg kan cykle med én hånd"
Hun klukker af grin da jeg ligner en der ser forskrækket ud og siger: "Uhh... kan du så passe på din bisse"

Pludselig kommer jeg til at fælde en tåre som jeg hurtigt tørrer væk. Hun skal jo ikke tro hun har gjort mig ked af det og det har hun på en måde heller ikke. Jeg ved jo godt, at det er helt normalt,at børn i denne alder er bevidste om at vi kan dø og hun skal da ihvertfald have lov til at spørge og sige alt...men alligevel får hun mine tanker henledt på nogle grimme billeder,hvor jeg ser min skønne lille datter stå og lægge blomster på min grav - Fy for helvede - Gå væk billeder!!!

Måske, når man har en uhelbredelig diagnose, er sådanne små snakke nogle, der svier lidt ekstra...

Min 27. Herceptinbehandling

Tog afsted til behandling og var hjemme igen 4 timer efter!?!?!?
Det er simpelt hen for sygt... Godt nok incl. transporttid men det er da rekorden for at få min behandling. Gaaab!

Nå... Nu er det bededagsferie med det skønneste vejr i sigte. Græsset er slået, ukrudtsbrænderen er i fuld sving, kaninerne er skiftet, så imorgen skal haven indtages med fornøjelse.

Second opinion samtale

Idag var jeg til en second opinion samtale på Riget.
Jeg havde bare sådan brug for at få nogle andre til at vurdere mit forløb og få talt med nogle andre læger om det med mine lymfemetastaser, om min behandling og ja 1000 andre spørgsmål.
Så jeg har på en eller anden måde fået lidt mere ro i sjælen efter idag.
Jeg føler mig mere overbevist nu, når to overlæger fra Riget også har nærstuderet min journal og efter grundig forklaring, blandt mange spørgsmål, har fået min hjerne til at forstå:

• At jeg helt sikkert har knoglemetaser ud fra den spredte måde de viser sig på på billederne.Og på den måde de nu er fyldt ud med kalk.   

• At jeg højst sandsynligt har haft en super god effekt af kombinationen af kemo og herceptin og lymfemetastaserne dermed er blevet slået ned. Det er ikke utænkeligt, at jeg også har haft sarkoidose, som er den bindevævssygdom, jeg er blevet undersøgt for på Gentofte.

• At jeg skal være glad for at jeg har kunnet tåle behandlingerne så godt som jeg har. At herceptinen og kemoen har fået den tid til at arbejde og jeg nu kan nøjes med herceptinen og formentlig i mange år endnu uden de store bivirkninger. De kender til flere patienter, der har fået herceptin i 10 år og som stadig har det fint.

• At jeg skal nyde og leve livet 100 % (og det gør jeg!!!)

På en måde er jeg ikke overrasket over, at jeg egentlig har fået det samme at vide som på Herlev. MEN...jeg tror at jeg lige nu og her prøver at synke deres vurdering og for en gang skyld ikke være så super mistroisk. Ja, jeg prøver sgu at få ro i det lille hoved.

Artikel fra cancer.dk

Hmmm.... Jeg må vist hellere se at få sovet lidt mere??? Jeg prøver da stadig at få min middagslur mere eller mindre...meeen, det med en god lang nattesøvn...det er vist noget tid siden.   God søvn forlænger livet hos kvinder med fremskreden brystkræft

Det er godt for helbredet at sove godt. En undersøgelse blandt kvinder med fremskreden brystkræft viser, at de kvinder, der har en god og effektiv søvn, lever længere end kvinder, der sover dårligt.

Kræftpatienter har ofte problemer med afbrudt og dårlig søvn, og derfor satte et hold amerikanske forskere sig for at undersøge sammenhængen mellem søvn og overlevelse hos en gruppe kvinder med fremskreden brystkræft.

Resultatet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Sleep, og det viser, at der en markant sammenhæng mellem effektiv søvn og lavere dødelighed, også når man justerer resultaterne for

andre faktorer, der har betydning for overlevelsen – deriblandt alder og den medicin og andre behandlinger, som kvinden får.

I løbet af de seks år, som studiet varede, var medianoverlevelsen hos de kvinder, der havde den mest effektive søvn, 68,9 måneder mod kun 33,2 måneder hos de kvinder, der havde den dårligste søvn. Samtidig konkluderer forskerne, at en forbedring af søvnen hos kvinder med alvorlige søvnproblemer med 10 pct., kan medføre op til 32 pct. længere levetid.

I studiet deltog 97 kvinder med fremskreden brystkræft og med en gennemsnitsalder på 55 år. I tre nætter i træk blev deres søvn kortlagt ved, at de fik et apparat sat fast på håndleddet, som registrerer armens bevægelser og dermed fortæller om personens søvn. Samtidig skulle kvinderne føre en logbog over deres søvn, hvor de skrev ned, hvornår de gik i seng, hvornår de stod op, og noterede hver gang, apparatet blev fjernet fra håndleddet.

Samlet set tilbragte deltagerne omkring otte timer i sengen om natten, men de sov kun omkring 6,5 timer.

Læger bør være opmærksomme på søvn Forskerne bag undersøgelsen ved ikke, hvorfor der er en sammenhæng mellem søvn og overlevelse, og de understreger, at der er brug for mere forskning i denne sammenhæng. Det er også vigtigt at forske i, hvilke metoder man kan bruge til at forbedre søvnen og afhjælpe søvnløshed hos kræftpatienter, skriver de i studiet.

I mellemtiden mener forskerne, at undersøgelsens resultater bør føre til, at læger følger godt med i, hvordan deres patienter med fremskreden brystkræft sover, så patienter med søvnforstyrrelser får den rette behandling.

Det bakkes op af overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen, lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse.

- Der er næppe tvivl om, at en god søvn er af største betydning for helbred, funktionsevne og velbefindende. Det interessante her er, at i øvrigt sammenlignelige patienter har vidt forskellig livslængde, koblet til deres søvnkvalitet. Hvordan det hænger sammen, finder vi kun ud af ved videre undersøgelser af dette interessante fund, siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

Af journalist Marianne Vestergaard

Sidst ændret: 09-05-2014