søndag den 11. marts 2012

Skaldet hoved og fletninger på benene?

Der er noget jeg bare IKKE forstår.
Kemoterapi påvirker cellerne i hårrødderne, hvorfor man taber hoved-og kropshår, øjenbryn og vipper!
Endnu har jeg mine øjenbryn og vipper, men det varer vist ikke længe. Hver dag drysser der lidt og det er virkelig irriterende.
Nå, men når nu det absolut skal være sådan, hvorfor i alverden gror hårene på benene så stadig lystigt derud af??? Det er simpelthen tarveligt. Så skal man stå der helt skaldet og barbere ben? Meget mærkeligt. Øv! Øv! ja, jeg tror det blir' tre gange Øv!

Men pyt... idag er endnu en fantastisk dag uden smerter i ryggen, underlivet, hovedet. Uden diarré, uden næseblod, uden sår på tungen.

Dejlig søndag :-)

1 kommentar:

  1. Haha, elsker din humor!! Og din skønne uselvhøjtidelighed :) Dejligt at høre at du havde en dejlig dag igår :) Knus

    SvarSlet