Kan parabener give brystkræft?

Der har i medier og på hjemmesider, været lagt op til, at parabener kan give brystkræft.

Parabener er en fælles betegnelse for en gruppe af 6 konserveringsmidler bestående af Methylparaben, Ethylparaben, Propylparaben, Butylparaben, Isopropylparaben og Isobutylparaben.

De bliver typisk anvendt i cremer, shampoo og make-up for at forhindre bakterie- og svampevækst samt nedbrydning i produktet. I kosmetik anvendes oftest en blanding af to eller flere de fire parabener Methylparaben, Ethylparaben, Propylparaben og Butylparaben.

Parabenerne kom på markedet i 1920erne, og blev taget i anvendelse i kosmetikbranchen og fødevareindustrien ca. 20 år efter. Parabener er altså blevet brugt i kosmetik i mere end 60 år, og er dermed nogle af de mest veldokumenterede konserveringsmidler på markedet i modsætning til flere nye konserveringsstoffer, som vi ikke kender langtidseffekterne af.

Hvorfor overhovedet bruge parabener?

For at mindske eksem er det nødvendigt, at producenten konserverer de produkter, der kommer i kontakt med huden. Nogle af parabenerne er gode at anvende sammenlignet med andre konserveringsmidler, fordi parabenerne virker aktivt over for et bredt spektrum af bakterier. Samtidig er de milde over for huden og kun meget få mennesker udvikler allergi over for dem.

Konservering med parabener er gode ved allergi, da de hindrer produkterne i at rådne og give infektion og dermed forværre fx kontakt- og børneeksem.

Endvidere er indholdet af parabener i Danmark reguleret i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om kosmetiske produkter, så der højst må indgå: Methyl paraben: 0.4%, Ethyl paraben: 0.4%, Propyl paraben: 0.19%, Butyl paraben: 0.19%.

Det er koncentrationer, der ifølge hudlæger kun yderst sjældent giver allergi. Produkter deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark ligger desuden et stykke under disse grænseværdier.

Er de farlige?

Den til tider meget negative omtale af parabenerne har skabt en stor usikkerhed hos nogle forbrugere. Astma-Allergi Forbundet forstår derfor godt, at nogle undrer sig over, at vi tillader parabener i produkter, der er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

I hele paraben-debatten er det dog vigtigt at skelne mellem de forskellige parabener. Parabenerne er nemlig ikke ens, og deres virkning og effekter er derfor heller ikke de samme. Nogle af parabenerne er fuldstændigt ufarlige, og nogle kan der sås tvivl om.

Astma-Allergi Danmark deklarerer INGEN produkter, som indeholder paraben-former, der er beviseligt farlige.

Vil du vide mere om forskellen på de enkelte parabener og forskningen bag, så læs mere her:

I en vurdering fortaget af "Den Videnskabelige komite for forbrugerprodukter"(SCCP er en videnskabelig komite under Den Europæiske kommission: Health & Consumer protection DG), er der taget stilling til sikkerheden ved brugen af parabener i forbrugerprodukter.

Konklusionen på komiteens vurdering er, at Methylparaben og Ethylparaben er helt sikre at anvende. Hvorimod Propylparaben, Butylparaben, Isopropylparaben og Isobutylparaben har fået rødt kort - fordi de er mistænkt for at kunne have en hormonforstyrrende effekt. De sidste to parabener Isopropylparaben og Isobutylparaben anvendes dog sjældent i kosmetik.


"Grønt kort"                                                            
Methylparaben
Ethylparaben

"Rødt kort"
Propylparaben
Butylparaben
Isopropylparaben
Isobutylparaben

Det siger Danmarks Aktive Forbrugere

"Senest har en engelsk undersøgelse fundet parabener i væv fra brystkræftknuder. Dermed ser det ud til, at parabenerne er i stand til at blive optaget gennem kroppen og nå knuderne. Hermed øges bekymringen for, at parabenholdige produkter, som fx deodoranter, også spiller en rolle i udviklingen af kræft"

Det siger Kræftens Bekæmpelse

"Ikke videnskabeligt bevist. Med jævne mellemrum cirkulerer der en vandrehistorie om, at man kan få brystkræft af at bruge deodorant. Der foreligger dog ingen videnskabelige undersøgelser, som viser, at brug af deodorant kan medføre brystkræft"...."Historien går bl.a. på, at antiperspiranter, som forhindrer, at man sveder, giver anledning til ophobning af giftstoffer med brystkræft til følge. Aluminiums-forbindelserne, som er en af hovedbestanddelene i antiperspiranter, skulle også øge risikoen for brystkræft. Dertil kommer, at parabener, som har en østrogenlignende aktivitet, skulle udgøre en risiko for brystkræft".....

"Armhulen er ikke det sted, hvor brystkræft oftest udvikler sig. Brystkræft opstår i brystkirtlerne og ikke i armhulen. Grunden til, at man undersøger armhulen, er, at brystkræft kan sprede sig til lymfekirtlerne i armhulen. Desuden forholder det sig ikke sådan, at man udskiller størstedelen af kroppens giftstoffer gennem armhulen. Giftstoffer omdannes hovedsageligt i leveren og udskilles primært med urin og afføring....Vandrehistorien, der har cirkuleret på Internettet, tilbagevises ligeledes af professor Tore Sanner ved Det norske radiumhospital, som er ekspert i kræftfremkaldende stoffer. Sanner fastslår, at der ikke foreligger undersøgelser, som viser, at brug af deodoranter med eller uden parabener eller aluminiumsforbindelser udgør nogen risiko for brystkræft."

Det siger Astma-Allergi Danmark:

At der skulle kunne være sammenhæng mellem parabener og brystkræft, stammer fra en undersøgelse i 2004, hvor der blev fundet parabener i vævsprøver fra brystkræfttumorer. Fundet af parabener medførte, at der blev spekuleret i, om brugen af deodoranter konserveret med parabener skulle kunne give brystkræft. Der findes dog intet videnskabeligt bevis, der kan støtte nogen sammenhæng mellem parabener og kræft. Tværtimod viste det sig, at der var nøjagtig samme koncentration af parabener i vævsprøverne som der var i de tomme kontrolprøver. Dette kan hænge sammen med, at konserveringsvæsken ofte består af parabener, eller at prøverne ganske enkelt var forurenet inden de blev taget i brug. Da der ikke anvendes parabener i størstedelen (over 98 %) af de deodoranter, der findes på markedet, har man kunnet afvise mistanken om, at parabener i deodoranter skulle kunne give brystkræft. Påstanden er endvidere blevet afvist af Den Europæiske komite for forbrugerprodukter.

jf. http://dinhverdag.astma-allergi.dk/deklarationer/forbruger/parabener