De gode dage

Når jeg vågner om morgenen og ikke har smerter nogen steder så ved jeg bare det bliver en god dag...
Nej, en fantastisk dag!!!

Det er faktisk utroligt, hvor meget jeg nyder de gode dage nu, hvor jeg virkelig har nogle dårlige dage at sammenligne med.
Førhen var hver dag det samme ræs... den samme vante trommerum.. morgentravlhed, aflevere børn, på job, hente børn, handle, til sportsaktiviteter, lave mad, lave lektier, smøre madpakker, bade/putte børn og næste dag forfra igen. Lidt den der skøjten hen over livet-tendens.

Nu kan jeg virkelig mærke om det blir' en dag uden smerter/bivirkninger og dermed en dag, hvor hvert minut skal nydes til fulde. Hvor børnene er skønne selvom de spytter mad ud i bilen, skaber sig i supermarkedet, spilder saftevand eller tegner på gulvet, tuder over lektierne eller siger "mor, du ser sjov ud med stumpehår". I love it!
Og nej, jeg har ikke fået Ole Henriksen-syndrom, men det er bare så skønt at mærke forskellen på dårlige dage og fantastiske dage.
Jeg, om nogen, ved virkelig hvad en lorte-dag betyder og nyder derfor endnu mere end nogensinde når jeg bare kan få lov til at være mig, en almindelig mor i en almindelig familie.

Man lærer at nyde og værdsætte hvert minut 100%. Det troede jeg også jeg gjorde før. Men før havde jeg bare ikke prøvet når livet gør rigtig ondt.
Okay, det lyder måske lidt helligt, men det er da rart, at der er noget lærerigt ved at være i en krise.
Man kan bruge krisen til at lære mere om sig selv. Man opdager nogle kræfter man ikke troede man havde. At værdsætte mere. At prioritere bedre. At sortere i livet. 
En god erfaring at få som 35-årig trods alt.