Det kribler i hovedbunden!

Vågnede i nat ved, at min hovedbund kriblede helt vildt!!!
Ikke en særlig rar fornemmelse.
Det jeg har frygtet mest ved hele denne efterbehandling er, at jeg skal miste mit hår og nu er den virkelighed lige om hjørnet.
Der går nok et par dage før håret begynder at løsne sig helt.

Jeg hentede derfor min paryk hos Frida Davidsens Efterf. idag. Jeg håber jeg bliver glad for den. Jeg synes det er ret mærkeligt, at jeg skal gå med paryk. Men på den anden side... så hellere det end at tage ud at handle helt skaldet? Måske jeg ændrer mening undervejs. Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig at gå rundt uden hår.

Kunne sgu være sjovt at rende rundt med sådan noget dommerhår... ha-ha.
Meeen, så modig er jeg alligevel ikke. Tror bare jeg prøver at ligne mig selv.

Status for 1. uge efter kemo

Lidt ekstra bivirkninger er nu udslæt på ryg og bryst og så en meget mærkelig tunge!
Derudover er jeg ekstrem træt... og det er virkelig irriterende.

Fyldte 35 år den 25. december og havde inviteret en lille flok til kaffe/kage.
Tænk... det at lave en lagkage var et stort projekt? Jeg var dybt målløs over mig selv? Hvad fanden sker der? Så svært er det jo ikke, men min planlægning, koordinering og koncentration er ikke eksisterende for tiden. Og det er ret svært at forstå. Jeg føler mig allerede som en senil olding!

Dag 5 efter 1. kemobehandling

Yes - jeg er mig selv igen!!!!!!!!!!!
Jeg er så glad og kan mærke at den gode flæskesteg, and, kartofler, sovs og ris a'la mande skal kastes i min mave juleaften.

Gudskelov var 1. kemobehandling ikke så slem for mig. Håber de næste to af samme serie bliver på samme måde. Jeg ved, at de sidste tre kemobehandlinger bliver værre mht. bivirkninger. Men det gider jeg ikke tænke på nu.
Nu er der én overstået og 5 tilbage. 10. januar er næste runde.

Glædelig jul!!!

Dag 4 efter 1. kemobehandling

Så er jeg ved at være klar igen. Har det meget bedre idag - har været ude at handle og gå tur. En power-walk med høj musik. Det var sgu rart. Den slatne krop fra igår skulle lige ha et boost!

Stadig lidt svimmel og træt og sløj appetit, men bedre!
Jeg skal jo være klar til juleaften for pokker...

Dag 3 efter 1. kemobehandling

• Svimmel!!!
• Mega træt
• Slatten i kroppen
• Ingen appetit overhovedet/kvalme
• Orker intet

Der er dømt off-day - det blir en dag i sengen - ØV!

Dag 2 efter 1. kemobehandling

Stikordene for idag...

• Træt
• Svimmel
• Ingen appetit - småkvalme (guffer kvalmepiller konstant)
• prikken på tungen

Det er alt - jubiii...

1. kemobehandling

Mandag den 19. december var jeg til den første kemobehandling på Herlev Hospital.
En dybt mærkelig dag... forestil jer at tage afsted og vide, at man inden længe skal have et ordentligt skud gift i kroppen. Men faktisk var jeg mere rolig end jeg havde forestillet mig.
Efter at have ventet lidt over en time på at komme til behandling, så var det på en måde rart endelig at skulle igang med det jeg har frygtet.
Jeg sad i en lænestol og der blev lagt drop i min hånd. Lige så stille løb kemoen ind i min krop og det var ikke så forfærdeligt. Tanken om det hele er faktisk værre.
Pludselig syntes jeg der lugtede af sprit og kort efter kunne jeg smage sprit i min mund? Jeg fik at vide at nogle kan smage kemoen? Hmm... Nå, men så fik jeg det pludselig mega varmt og blev helt opkogt...hvad sker der? men det forsvandt lige så hurtigt igen. Vildt mærkeligt.
5-10 minutter efter prikkede det i min næse og så skulle der ellers pudses næse med en hånd. Ikke specielt nemt :-)
Ca 1,5 time efter tog vi fra hospitalet og ud at købe lidt julegaver. Jeg skulle ikke hjem og vente på at få bivirkninger! Og det eneste jeg mærkede den dag var træthed.

Samtale om efterbehandling på Herlev Hospital

Idag har vi været på Herlev Hospital til en samtale om min forebyggende efterbehandling.
Først en halv times snak med en læge om kemoterapiforløbet, så en time med en sygeplejerske om bivirkninger m.m. og til sidst en tur til blodprøvetagning.
Jeg er blevet bombarderet med informationer og mit hoved er fuldstændig fyldt op.
Jeg starter på kemoterapi mandag den 19. december 2011!!!!

Svar på operation nr. 2

Skal på Rigshospitalet til svar på operationen for 14 dage siden.
Min fantastisk søde læge Helle kalder mig ind og siger straks: "Jeg har gode svar".
Der var ikke noget kræft i det væv de fjernede.
Vi taler lidt om det hele, om mine oplevelser, mine ar og mine nervesmerter som jeg har været voldsomt plaget af, som nu endelig er ved at aftage.
Tak til de sindssyg dyre piller til 945,00 kr. - men de fik slukket ilden!
Vi taler lidt om den forebyggende efterbehandling som jeg frygter mere og mere.
Synes det nærmer sig med hastige skridt. Jeg har jo ikke lyst til det her. Men hvem fanden har det?
Jeg skal - Og hvis jeg nogensinde får et tilbagefald af brystkræft, vil jeg med god samvittighed kunne sige til mig selv, at jeg har gjort alt, hvad lægerne anbefalede af forebyggende efterbehandling.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at få hende til at sige de magiske ord igen. Jeg har brug for, at hun gentager, at jeg bliver gammel. Hun tager min hånd, smiler og siger: "Lonni, du bliver gammel".

Operation nr. 2

Afsted igen til Rigshospitalet.
Kl. er 07.00 da vi ankommer - kl. 08.00 bliver jeg kaldt ind - same precedure as last time:
på med de frække støttestrømper, et stk. mormortrusse, og skjorte - så er jeg klar.
Kl. 09.00 sender jeg Morten hjem, der er ingen grund. at han spilder sin tid her.
Jeg ved jo nu, hvad der venter mig. Jeg er ikke nervøs. Så jeg kan sagtens være der alene.
Jeg ved, at jeg ca. skal opereres ved 11-12 tiden. Ligger og hører lidt forskelligt yndlingsmusik. Dejligt mens man venter.
Og her må en særlig tak lyde til dig Bine for en utrolig sjov/mærkelig sms korrespondance - for pokker da! Den trak tårer i øjnene på den gode måde.

Nå, men tiden er ved at være min. Jeg bliver bedt om selv at gå til operationstuen???
Hmm... serious? I det her kluns? Desuden er jeg vildt svimmel pga. faste og piller, men jeg får at vide at: "det kan du sagtens, du skal bare gå lige ned af gangen, til venstre, lige ud ned til elevatoren, ned til 6. etage og så venter du der til du bliver hentet". " Det kan du godt".
Øhhh... ja, men så prøver jeg da det?
Jeg tøffer derud af i mine støttestrømper og skjorte og min journal, som en anden tosse, der er faret vild på hospitalet. Jeg må spørge flere på min vej, om jeg er på rette vej.
Måske min stedsans ikke helt er så skarp i denne situation, men det lykkedes.
Det var virkelig en helt igennem fantastisk oplevelse at stå som den eneste i den propfyldte elevator i operationstøj!!!
Tusind tak fordi jeg også skulle ha lov at prøve det. Måske jeg er lidt sart, meeen det var sgu ikke lige mig.

Da jeg kommer ind på operationsstuen er der lidt snak og derefter lyder det: "Nå, Connie....bla, bla,bla " og så bliver man sgu lidt utryg og skynder sig at nævne, at jeg hedder Lonni og det er VENSTRE bryst de skal skære i.
Lidt efter begynder de sgu at tale med hinanden om, hvordan det er gået deres kollega, der er blevet alvorligt syg dagen forinden.
My god, hvad sker der?
Det ville være rigtig rart, hvis jeg følte en smule opmærksomhed på mig lige nu. Bare lige mens jeg ligger helt "forsvarsløs" i deres magt.
Nå, det næste er, at jeg vågner på min stue på brystkirurgisk afdeling.
Der er helt mørkt på stuen og jeg føler mig som den eneste overlevende på hospitalet :-)
Har de glemt mig? Ej, det er bare en lidt underlig fornemmelse.
Jeg ringer til Morten. Hent mig nu. Jeg vil hjem.
Jeg er hjemme ca. kl. 18.00.

Nu bør det også være slut med, at de skal skære mere i mig! 

Nu skal de "kun" fylde mig med gift, stråler og anti-hormoner så jeg går i overgangsalderen som 35-årig!!!

Nej, jeg mener nu er det tid til det fint-maskede sikkerhedsnet for at undgå tilbagefald og redde mit liv!

Åhhh.. hvor er det bare svært at glæde sig til lige nu.

Svar på operation

Vi er på vej til Rigshospitalet til svar på operationen.
Jeg har min mor og Morten med. Så er vi flere, der kan høre og huske svaret.
Lægen fortæller mig, at min kræftknude var:

• 12 mm, altså en lille knude
• Malignitetsgrad II (kræftknuden er medium aggressiv)
• Østrogen receptor positiv dvs. at knuden vokser, når der er østrogen til stede i kroppen
• HER2 positiv dvs. en hurtigt voksende kræfttype og det er vigtigt, at du får den bedst mulige behandling så tidligt som muligt. Der skal behandles med stoffet Herceptin

To skildvagtslymfeknuder (sentinel notes) ud af de ialt 11 lymfeknuder indeholdte kræftceller (makrometastaser).

Derudover er mine blodprøver fine, kun lidt D-vitamin mangel.

Jeg får at vide, at jeg nok skal klare den og vi joker lidt med at jeg BLIR gammel.

MEN, lægen vil gerne operere mig igen!!!
Under den første operation fjernede de ca. en cm brystvæv rundt om kræftknuden, som skal være helt fri for kræftceller.
Desværre manglede der ca. ½ cm i det ene hjørne.
Jeg kan næsten ikke holde tanken ud om, at jeg allerede skal opereres igen.
Nu er arret lige helet nogenlunde op og så skal de skære det op igen.
Det er fandeme irriterende.
Men det er jo for en sikkerheds skyld. Vi går med livrem og seler, sagde lægen.
Jeg får en tid til gen-operation den 18. november.

Jeg synes, at det er helt nedslående og mærkeligt nok er jeg den eneste, der forlader rummet og er trist.
Morten især og min mor er himmelrykte over den fantastiske besked. De forstår ikke min reaktion og spørger om jeg slet ikke har hørt efter, hvad lægen sagde.
Jo, jeg bliver gammel og det er da klart en fantastisk besked (det havde jeg helt ærligt også håbet på), men jeg havde ikke forberedt mig på endnu en operation. Jeg er ikke vild med overraskelser af den her slags. Synes faktisk ikke det er andet end ubehagelige overraskelser.
Nu går der yderligere 4 uger før jeg kan starte på efterbehandling. Havde håbet jeg bare kunne komme igang. Jo hurtigere jeg starter jo hurtigere er jeg færdig.
Nå, har lige nogle dage til at forberede mig på operation.

Hvad sker der lige med den arm?

Man bliver opereret for brystkræft og kan nu ikke bruge sin venstre arm.
Den er følelsesløs, den "brænder" og stikker.
Jeg kan ikke strække armen og har ingen kræfter.


Jeg ringer til Rigshospitalet, som ordinerer nogle piller mod nerve-smerter.
Dagens chok, pillernes pris: 945,00 kr. for 100 stk.


Det er normalt, at man kan opleve disse smerter da man under operationen kan beskadige nervebanerne.
Nerver er ledninger som viderebringer beskeder fra hud, muskler og organer til hjernen - og omvendt.
Når nerver beskadiges, kan det opleves meget forskelligt.

Irriterede nerver er ofte overaktive. Der kan være, prikken, stikken og overfølsomhed i

området ved berøring. Smerterne kan opstå spontant uden påviselige årsager og føles som elektriske stød – lynende og brændende.
Når du gnider området, kan det være mere ømt end det tilsvarende område på den anden side. Både kulde og varme kan gøre smerterne værre. Smerterne kan opleves som en lang tråd eller i større områder, ogde er ofte voldsomme og svære at leve med.

Stakkels bryst

Forleden aften putter jeg min datter på tre år og vi læser godnat-historie. Jeg sidder i sengen hos hende og hun putter sig rigtig ind til mig. Det er så hyggeligt. Hun kommer til at ramme mit bryst og skynder sig at sige: Mor, er det det bryst der gør ondt?
Nej skat,  det er det andet, så det gør ikke noget, du ramte det.
"Mor, må jeg se plasteret på dit andet bryst?"
Jeg trækker lidt ned i blusen og hun aer mig helt forsigtigt med de bløde små fingre og siger:
STAKKELS BRYST :-)

Hun mener det virkelig. Åhhhh.... min lille pige. Du er så sjov og omsorgsfuld.

You make me happy...

Er totalt overvældet... tak for jeres søde hilsner, sms'er, mails, telefonopkald og besøg.
Det gør mig virkelig glad!

Tak for dejlig mad
Tak for bøger og kryds og tværs
Tak for smykker
Tak for blomster
Tak for hunde-sutsko
Tak for cd'en med den vildt skøre hjemmelavede rap - alt for sjovt

Tak for grin, gråd, nærvær og omsorg!

I er der for mig og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal takke jer nok.

1000 kram til jer!

Operationsdag!

Vi ankommer til Rigshospitalet kl. 07.30 - der sidder mange i venterummet.
Puhh... er sgu lidt nervøs. Skal opereres for første gang i mit liv.
Mon jeg vågner fra narkosen igen?
Mon det viser sig at have spredt sig til lymferne?
Mit navn bliver råbt op - en sygeplejerske følger mig til en stue. Jeg får udleveret nogle store hvide mormortrusser, en skjorte og støttestrømper. Du godeste, iført denne mondering, så føler man sig pludselig syg. Nu skal jeg bare vente på, at det bliver min tur. Jeg ved, at jeg er nummer to til operation og får at vide, at det nok bliver ved 11-tiden.

Før operationen skal jeg have sprøjtet et radioaktivt sporstof ind i brystet for, at kirurgen nemmere kan finde skildvagtslymfeknuden (1. lymfe) under operationen.
Har knuden bredt sig til skildvagtslymfeknuderne er der risiko for spredning til flere lymfeknuder og man vil derfor fjerne mindst 10 lymfeknuder i armhulen under operationen.
Jeg frygter virkelig, at min knude har spredt sig til lymferne.

Klokken er 13.00 og jeg bliver kørt til operation - så nu sker det. Nu skal de skære i mig. Nu skal den satans kræftknude ud. Ud af min krop. Jeg er klar og skræmt.
Til gengæld er det så dejligt at have sådan nogle søde og omsorgsfulde/mor-agtige sygeplejersker og narkosesygeplejersker hos mig. "Vi lover at passe rigtig godt på dig. Vi er hos dig hele tiden. Og du skal nok vågne igen."
Jeg føler mig helt tryg og falder pludselig i søvn.

Jeg bliver vækket 3 timer efter. Jeg kigger ned af mig selv og ser til min skræk, at jeg har dræn ved venstre armhule. Det betyder, at de har fjernet mere end en lymfeknude. Der bliver jeg ked af det. Jeg bliver kørt på opvågningsafdelingen og ligger der til kl. 18. Jeg er ikke helt nem at vække fra narkosen. Jeg har kvalme. Men det eneste jeg vil er at komme op på min stue, hvor jeg ved Morten venter på mig. Det er så dejligt at se ham igen. Han har været nervøs hele eftermiddagen og undrer sig over, at jeg først kommer op så sent. Men drama-queen her, lod vente på sig.
Fordi jeg har fået lagt dræn skal jeg overnatte til næste dag. Øv!

Det sætter nogle tanker igang. Det HAVDE spredt sig til skildvagtslymferne.

Det her er bare SÅ NEDTUR!

Tror jeg er ved at forstå alvoren af det her!

Tak, skat fordi du fik mig til lægen for tre måneder siden.

Forbereder børnene

Hvordan fortæller man børnene det her?

For tre år siden døde børnenes farfar af kræft. Vores dreng husker alt fra den tid. Og vinker stadig nogen gange til sin farfar, som nu er en stjerne på himlen, gennem skråvinduet om aftenen. Det er så sødt og jeg elsker når min dejlige dreng viser sin kærlighed til sin farfar på denne måde.
En aften sagde han: "Mor, se, der er farfar,"
Hans lille hånd vinkede løs.
"Mor, må jeg råbe ud af vinduet til ham?"
"Ja, selvfølgelig", sagde jeg og så åbnede han skråvinduet og råbte alt, hvad han kunne:
"Heeeej farfar, det er mig hernede".
Håber ikke, at han vækkede naboens børn? Undskyld kære, dejlige naboer, hvis det er tilfældet.

Vi beslutter, at fortælle børnene, at jeg har en knude i brystet, som lægerne skal operere ud. Vi siger også, at det er en kræftknude, men at jeg bliver rask igen.

Min søn spørger: "Mor, skal du så også ha' kemo?"

"Øhhh.... Ja, jeg skal have kemo, dvs. noget medicin, som jeg kan blive dårlig af og miste håret af, men som gør mig rask. Så det skal nok blive godt alt sammen ikk?".

Mere gør vi ikke ud af det, men siger, at hvis de vil spørge om noget eller bliver kede af det, fordi mor bliver dårlig så skal de altid komme og sige til...

Svar på biopsien

Jeg har det mærkeligt i dag. Det er dagen, hvor lægerne skal fortælle mig, at svaret på biopsien viser, at jeg har brystkræft. Jeg ved det bare. Nu er der to scanninger, der har set mistænkelige ud.
Jeg bliver kaldt ind af en sygeplejerske. Der kommer også en læge og hun fortæller mig, at jeg jo skal have svaret fra biopsien og den viste desværre, at det ER en kræftknude! En lille knude, siger hun.
Den skal opereres ud og det bliver en brystbevarende operation - what? Jeg er målløs - de havde vel ikke tænkt sig at tage hele mit bryst. Selvfølgelig er det en brystbevarende operation. Det her er langt værre end jeg havde forestillet mig. Tror ikke jeg alligevel helt har forstået, hvad det er de siger til mig. Jeg har vist en blokering for informationerne jeg får.

Lægen fortæller yderligere, at under operationen vil de tjekke den første lymfeknude, i armhulen, for kræftceller og hvis den er positiv fjerner man alle lymferne i armhulen for at undgå spredning.
Derudover skal jeg forberede mig på efterbehandling i form af kemokur og strålebehandling.
Da hun nævner ordet kemo går jeg helt i sort. Det VIL JEG IKKE!
Jeg er ikke i stand til at tænke rationelt. I min verden skal de bare fjerne knuden og så må det være fint.

Lægen spørger om jeg har lyst til at blive opereret om mandagen den 24. okt. - jeg siger straks ja.
Få det lort ud af min krop.
Det er den værste dag i mit liv... JEG HAR BRYSTKRÆFT! Hvorfor? Hvorfor mig? Jeg er 34 år. Mine børn har brug for mig. Jeg kan da ikke byde mine børn, at deres mor skal være syg af kemo m.m. Jeg skal være der for dem og for min mand og desuden har jeg slet ikke tid til det her. Hallooo...

Vi tager hjem med alverdens pjecer om operation og bivirkninger ved efterbehandlingerne. Det værste var, at jeg rent faktisk læste dem. Det skulle jeg aldrig have gjort. Hold da helt op... det er jo helt langt ude:
Jeg vil ikke miste mit hår, mine øjenbryn, mine øjenvipper, mine negle, få svamp alle steder, have kvalme, opkast, psykisk nedtur m.m.
Jeg bekymrer mig allermest om det med udseendet - dybt latterligt - i forhold til at jeg nu har en livstruende sygdom. Måske jeg bare ikke helt kan forholde mig til den skrækkelige besked.

2. runde af mammografi/ultralydsscanning

Har været til mammografi, ultralydsscanning og biopsi på Rigshospitalet. Da jeg blev scannet kiggede jeg op på skærmen og så en giga stjerneformet knude. Lægen skyndte sig at påminde mig om at det jo var forstørret mange gange :-)
Efter biopsien fik jeg besked på at komme igen ca. en uge efter og få svaret. Næ, hov, hov nu vil jeg gerne vide hvad du ser og tænker om den knude. Han sagde:" vil du virkelig gerne vide det?"
Ja, for pokker sig det nu.
"Det ligner meget en kræftknude, men jeg kan jo tage fejl" Så du må vente og se hvad biopsien viser".
Nu tror jeg, at jeg har fattet hvad det her handler om. Det er fanme alvorligt det her.
Jeg skal ned og have taget billeder af mine lunger. Brystkræft spreder sig via lymferne til lunger, lever og knogler.
Jeg får udleveret en stor kuvert med en masse pjecer om brystkræft. BRYSTKRÆFT??? Jeg får det virkelig dårligt indeni.
Da vi er på vej hjem sidder vi i bilen uden at sige særligt meget til hinanden. Vi er i chok!
Var slet ikke klar over, hvor mange tanker man kan nå at tænke på en lille køretur hjem til basen.

Det er snart efterårsferie og vi skal i sommerhus med ungerne og mine forældre. Vi skal vente helt til den 21. oktober 2011 med det endelige svar på biopsien!

Mammografi/ultralydsscanning

Så blev det tid til mammografi og ultralydsscanning.
En formalitet der lige skal overståes, for en sikkerheds skyld.
Okay, jeg tror aldrig jeg har forestillet mig, hvordan det mon ville være at få presset sine bryster imellem to glasplader. Det var ikke specielt behageligt, men tænkte, at det snart var overstået. Lige bortset fra, at de mente, der skulle tages lidt flere billeder. Jamen så gør vi det da igen :-)

Derefter skulle jeg scannes - lægen mærkede først og syntes det mærkedes som en vand-cyste.
Det vil sige en ufarlig knude.
Scanningsbillederne viste en lille ru knude og som han sagde: "Den knude skal ud!" - jeg spurgte, lidt ind til den kommentar, men fik besked på at ringe til min egen læge næste dag.

Næste morgen ringer jeg til min læge, hun meddeler mig, at billederne fra dagen før viste en mistænkelig knude og hun sender mig derfor videre til Rigshospitalet under det de kalder cancer-pakkeforløb! Jeg skal til endnu en mammografi, ultralydsscanning og biopsi!

What? Cancer? Mig? Jeg kører på arbejde og tankerne flyver rundt i mit hoved.

Den lille ært

I Juni 2011 er vi på Mallorca - dejlig ferie!
Et par dage før vi skal hjem opdager jeg en lille knude i mit venstre bryst.
Den føles som en lille ært.
Jeg tænker, at det nok ikke er noget særligt, men måske en harmløs lille knude, som man ofte har hørt andre har haft. Den går nok væk igen? Jeg er ikke sådan lige den, der farer afsted til lægen, så vi ser lige tiden an...
Morten, min mand bliver meget urolig... han tænker, at det nok er noget alvorligt. Noget der skal tjekkes straks!
Jeg synes, at han overreagerer en anelse og siger:" Ta' det nu roligt, skat!
Der går et par måneder og knuden er desværre ikke forsvundet af sig selv som jeg havde håbet på. Morten bliver meget utryg og beder mig kontakte lægen NU. Det er nærmest en ordre!
Ja, ja...så må jeg hellere komme afsted.
Lægen siger: Ja, det er en lille glat knude - det mærkes som en bindevævsknude - ca. 1 cm - det skal I ikke være bekymrede over. Sig du det til din mand.
Men jeg bliver  for en god ordens skyld henvist til en mammografi/ultralydsscanning.
Så er den i vinkel tænker jeg... jeg sagde jo, det ikke var noget og lægen sagde vi ikke skulle være bekymrede.
Vi blev klogere...