lørdag den 20. september 2014

Svar på CT-scanning

Jubiii...så skete det IGEN.
Svaret på min CT-scanning viste uændret status. Ingen tegn på aktivitet.
Det er den mest fantastiske følelse.
Nu har jeg ikke fået kemo i et år og det holder sig stadig i ro. Ingen metastaser i indre organer. Det er bare det jeg for alt i verden skal undgå. Jeg "nøjes" med de metastaser i knoglerne.
Jeg fortsætter med antistoffet herceptin hver 3. uge og det knoglestyrkende zometa nu hver 6. uge.
Stadig ingen bivirkninger udover en træthedsdag med hovedpine den efterfølgende dag. Det er jo ingenting i forhold til, hvad det kunne være. Så jeg er mere end taknemmelig.

Imorgen deltager jeg i 'Alt for damernes Støt Brysterne Løb 2014', fordi JEG KAN!
Fordi jeg stadig kan bevæge mig og nyde en søndag med veninderne. Fordi, der skal samles penge ind til forskning så os, der lever med kræft kan bevare håbet om at kunne leve i mange år trods en kronisk diagnose. En sygdom, der dagligt tager livet fra folk. Find nu den kur mod kræft!

3 kommentarer:

  1. Hvor er det bare dejligt at høre..

    SvarSlet
  2. Lonnie - hvor er det fedt at høre. Ved godt, det lyder skørt, men du er i mine tanker dagligt - din historie minder heldigvis om, at der også er positive fortællinger. Din livsglæde strømmer ud af dine ord, og minder os andre om, at vi har at NYDE det forbistrede liv :-) Det er udfordrende, men vi vil gerne have det så længe som muligt, ik'? Knus

    SvarSlet
  3. Mange tak for jeres ord :-)
    Og jo... vi skal dæl'me nyde livet i fulde drag!

    SvarSlet