Igår var jeg til svar på den biopsi, jeg fik taget i en lymfe i halsen. En af de lymfer med metastaser, som ifølge de sidste mange CT-scanninger har haft uændret status.
Da der aldrig er blevet taget en biopsi, var det nu meningen, at få afklaret, hvor følsom metastaserne er overfor østrogen.
Svaret var meget uventet for mig og for min onkolog: Ingen kræftceller fundet i prøven!!!
Det var den vildeste og mest fantastiske besked. Jeg glemte fuldstændig at spørge om alt muligt, jeg havde planlagt. Jeg nåede dog at få pointeret for onkologen, at jeg dermed ikke behøver at få antihormoner (tamoxifen) i kemopausen. Eftersom min oprindelige brystkræftknude kun var 2 % østrogen positiv og min biopsi (meget uventet) ikke har vist kræftceller... ja, så slipper jeg for de svede-piller. Juhuuu!!!
Jeg kan godt huske, hvordan det var i de tre måneder jeg fik tamoxifen. Det føltes faktisk lidt som at bo i en andens krop. Min krop ville ikke rigtig samarbejde og var ikke heeeelt enig i at skulle være i overgangsalderen nu. Så dagen i går var bare på alle måder mere end fantastisk.
Tænk, at jeg skulle møde op og få den besked. Lucky me...
INGEN KRÆFTCELLER
INGEN TAMOXIFEN
I november starter min kemopause... jeg glæder mig afsindigt meget.
Det bliver skønt ikke at skulle have den ugentlige off-day. Og det bliver så skønt, hvis jeg også får lidt mere energi og ikke skal være så skide træt altid.
Det eneste, der lurer i baghovedet er bare:
Hvad sker der i kroppen, når der ikke er kemo til hjælp.
Holder de celler sig så i ro?
Og hvad med de mestastaser i de andre lymfekirtler? Er de også frie for kræft?
Hvorfor har CT-scanningerne vist, no change?
Hmm... nu vil jeg bare nyde, at jeg for en gang skyld har fået et POSITIVT svar! Flere af dem, tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar