Det fastslår en rapport offentliggjort i tidsskriftet Annals of Internal Medicine.
Rapporten anbefaler, at læger i højere grad diskuterer fordele og ulemper ved forebyggende brug af lægemidlerne med høj-risiko brystkræftpatienter, en strategi der kaldes kemoforebyggelse.
Tamoxifen og raloxifene er kemoterapeutiske lægemidler, der virker ved at forstyrre østrogeners påvirkning af væksten af hormon receptor-positiv brystkræft. Selvom tamoxifen og raloxifene længe har været godkendte og tilgængelige, så viser flere studier, at langt flere kvinder end tilfældet er i dag ville have gavn af lægemidlerne.
I rapporten analyserede og resumerede forskerne bl.a. den seneste evidens fra fire studier, der undersøgte raten af brystkræfttilfælde over en periode på 7-13 år blandt kvinder, der tog tamoxifen. Det viste sig, at forekomsten af nye brystkræfttilfælde var markant lavere blandt de kvinder der tog tamoxifen over en fem-årig periode (16,5 tilfælde per 1.000), end blandt de kvinder, der ikke fik forebyggende kemoterapi (23,5 tilfælde per 1.000).
Forskerne hæftede sig også ved et andet studie, der sammenlignede effekten af tamoxifen og raloxifene. Konklusionen var, at tamoxifen er bedre til at nedsætte brystkræftrisikoen, men også forbundet med flere bivirkninger end raloxifene. Hyppigheden af blodpropper var f.eks. 8,6 per 1.000 kvinder, der tog tamoxifen, mens det var knap det halve (4,6 per 1.000) for kvinder, der fik placebo.
For at opnå en mere optimal behandling bliver udfordringen at identificere kvinder med forhøjet brystkræftrisiko samt et mindre potentiale for at opleve bivirkninger ved medicinen, hvilket læger i dag har svært ved at afgøre. Biopsiprøver, alder og familieforekomst af brystkræft er de bedste risikomarkører, men det er samtidigt usikkert, om disse to lægemidler kun nedsætter risikoen overfor hormonreceptor-positiv brystkræft, eller om de også kan forebygge udvikling af andre typer brystkræft.
På trods af en højere forekomst af bivirkninger, så fastslår forskerne, at studierne peger på en meget gavnlig effekt af lægemidlerne som forebyggende behandling mod brystkræft. Forskerne anbefaler samtidig, at læger bliver bedre til i den daglige praksis at diskutere mulighederne for at tilbyde lægemidlerne til de kvinder, der er i høj risiko for at udvikle brystkræft.
Annals of Internal Medicine 2013; 158(8): 604-614