Det viser resultater fra laboratorier og i forsøgsmus offentliggjort i tidsskriftet FASEB.
Mange personer tager en daglig dosis af aspirin for at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og flere studier peger på, at hovedpinemidlet aspirin også har kræfthæmmende egenskaber. Det er dog stadig uklart, hvilke biologiske mekanismer der ligger bag aspirins gavnlige egenskaber.
I dette studie tyder resultaterne på, at aspirin interagerer med de stamceller, der formodes at give næring til vækst og spredning af kræfttumorer.
Tumorers afhængighed af stamceller bekræftes ved, at kemoterapi, der ikke ødelægger stamceller, kun har en midlertidig effekt, før tumorer igen vil vokse.
I dette studie viste forskerne, at kræfttumorer i forsøgsmus behandlet med aspirin mindskedes i størrelse, stoppede spredningen til andre væv og dannede ingen eller kun få stamceller. Samtidig blokerede aspirin væksten af to forskellige brystkræft-cellelinjer i laboratoriet.
Den ene brystkræfttype, kaldet triple-negativ brystkræft, fordi den mangler receptorer for hormonerne østrogen, progesteron og Her2/nu, er en sjælden, men meget aggressiv brystkræft, som er svær at behandle.
Endelig blev det påvist, at aspirin også kunne forøge effekten af kemoterapi-præparatet tamoxifen, der benyttes til behandling af hormon-positive brystkræftformer.
Årsagen til aspirins gavnlige effekt mod kræft kan skyldes præparatets alsidighed målrettet en række stofskifte-processer, der enkeltvis kan forstyrre nogle af de mange gener, der er involveret i kræftudvikling. Aspirin er dog ikke uden bivirkninger, og et dagligt indtag kan således øge risikoen for mavetarmblødninger.
Forskerne pointerer, at det er for tidligt at konkludere på den kliniske relevans af resultaterne, da forsøgene endnu ikke er bekræftet i kræftpatienter.