torsdag den 30. maj 2013

Artikel fra BT.dk - dette lyder godt nok mærkeligt i mine ører????

Har du faste bryster, har du nemlig også større risiko for at blive ramt af brystkræft.


Er du lidt ked af, at dine bryster hænger, er det slet ikke sikkert, du skal ærgre dig så meget over dem. For ny forskning viser, at kvinder med meget faste bryster, har markant større risiko for at blive ramt af brystkræft.

Faktisk har kvinder med faste bryster fire-fem gange så høj brystkræftrisiko, og så er der i øvrigt 10 gange så høj risiko for, at en mammografi-undersøgelse ikke fanger brystkræften, fordi det faste væv simpelthen kan skjule kræftvævet, viser forskning publiceret i American Journal of Roentology.

At have faste bryster betyder, at man ikke har så meget fedtvæv i brysterne som normalt. Men det er faktisk umuligt selv at bestemme fastheden. Der skal en mammografi-undersøgelse til, skriver Prevention.com.


Øger risiko for spredning af kræft


Det er normalt for brysternes fasthed eller tæthed at stige i 30’erne, mens den typisk falder i 40’erne. Men for omkring 20 pct. af kvinderne forsvinder denne tæthed i brystet ikke, og det skyldes en øget mængde af kollagen, som ikke forsvinder.

Forskerne fra University of Washington i St. Louis identificerede et protein kaldet DDR2, som findes på overfladen af brysttumorer, der binder sig kollagen og får kræftcellerne til at sprede sig.

- Vi ved, at i kræftmetastaser er der en cellulær vej kaldet EMT, som omdanner almindelige brystceller til invasive celler. Når DDR2 binder sig til kollagen, giver den konstant grønt lys i denne cellulære vej, hvilket giver kræftceller lov til at sprede sig – og dermed potentielt nå blodårer eller til lymfesystemet, forklarer Greg Longmore, der er læge, forfatter til undersøgelsen og leder af Bright Institute ved University of Washington i St. Louis.

Pga. den øgede mængde kollagen i nogle kvinders bryster, er denne vej altså i højere grad åben for kræftceller.


En meget vigtig faktor


At have faste bryster er ikke alene en risikofaktor for brystkræft. Men det er helt klart en faktor, der er værd at være opmærksom på, siger lægerne. For de faste bryster, gør det sværere for lægen at opdage brystkræften, og kræften har en tendens til at sprede sig hurtigere hos disse kvinder.

Her er tre råd til, hvad du selv kan gøre for at være opmærksom på brystkræft:

- Kend din familiehistorie. Hvis din mor har faste bryster, har du også stor risiko for at have det.

- Der er fire grader af brysttæthed, og er dine bryster i den øverste kategori, er det en god idé at få brysterne undersøgt ved en ultralydsscanning. Kend dine egne bryster og vær opmærksom ved undersøgelserne.

- Har du faste bryster, skal du undersøges oftere end andre kvinder. Du har nemlig en højere risiko for at få brystkræft. Tal med din læge om det.

Kilde: Prevention.com

2 kommentarer:

  1. Hmmm, ved heller ikke lige hvad jeg skal mene om det - det lyder faktisk lidt voldsomt!!

    Jeg var så en af de uheldige, der fik det alligevel, men nu skal jeg vel være glad for, at det ene bryst jeg har tilbage er knapt så fast :0)

    Kryder fingre for et positivt scanningssvar til dig, Lonni, så du kan få en god sommer!!

    SvarSlet
  2. tjaaa... tænker da også at det måske er meget godt at mit ene bryst er ret slattent og det andet kun er hårdt og fast pga. stråleskader! :-)
    Uanset, hvad årsagen end er til den møgsygsom, så forbliver det vist bare et mysterie en rum tid endnu?

    ...og tak, Marianne.
    Rigtig god sommer til dig!

    SvarSlet