tirsdag den 30. april 2013

Nyt fra cancer.dk

 

Nyt våben i kampen mod brystkræft


Der er nyt håb for brystkræftpatienter, som oplever tilbagefald efter antihormonbehandling med tamoxifen.
Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitetshospital viser, at resistente kræftceller kan bekæmpes med en efterfølgende kombinationsbehandling.

Op mod 80 pct. af alle danske brystkræftpatienter lider af den hormonfølsomme type brystkræft, som kan behandles med antihormon. Tamoxifenbehandling er den vigtigste antihormonbehandling for danske kvinder, som har fået brystkræft før overgangsalderen.
Kræftforsker Christina W. Yde har gennem en årrække forsket i resistente kræftceller for at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder.

Sejlivede kræftceller overlever
Men desværre udvikler en del kvinder resistens, og det betyder, at nogle sejlivede kræftceller overlever tamoxifenbehandlingen. De resistente kræftceller kan ligge i dvale i lang tid, før de begynder at vokse og giver tilbagefald af sygdommen. Derfor er bekæmpelse af de resistente kræftceller en stor udfordring for forskerne.

Når en kvinde får brystkræft, undersøger lægerne først, om knuden er hormonfølsom og indeholder østrogenreceptor, samt om den indeholder vækstfaktorreceptor.

Det har desværre vist sig, at hver tredje patient med spredt sygdom ikke har gavn af tamoxifenbehandlingen. Og ca. hver fjerde patient, som får tillægsbehandling med tamoxifen i fem år efter operationen, vil få tilbagefald med spredt kræft, inden der er gået ti år.

Østrogenreceptoren hjælper kræftcellerne Forskerne har derfor haft særligt fokus på brystkræftceller, som har udviklet resistens og ikke længere kan slås ihjel med tamoxifen. Undersøgelserne af kræftcellekulturer i laboratoriet har vist, at de sejlivede kræftceller i høj grad bruger østrogenreceptoren til at vokse.
Samtidig kommunikerer cellerne ved hjælp af signaler gennem såkaldte vækstfaktorreceptorer. Disse receptorer giver besked videre til signalmolekyler, som spiller en vigtig rolle ved celledeling og giver kræftcellerne besked om at vokse.

På baggrund af den ny viden har forskerne arbejdet på at udvikle en ny kombinationsbehandling, som både kan uskadeliggøre østrogenreceptoren og samtidig bremse signalmolekylerne fra vækstfaktorreceptorerne. Den metode ”slukker” så at sige de signaler i kræftcellen, som styrer de processer, der får brystkræftcellerne til at vokse uhæmmet.

Kræftceller rammes flere steder
- Vores nye resultater viser nemlig, at vi kan uskadeliggøre østrogenreceptoren enten ved at give et andet antihormon kaldet fulvestrant – eller ved at benytte nogle nye genteknologiske metoder, som fjerner østrogenreceptoren helt fra cellerne.

- På den måde kan vi bremse væksten af de celler, som er blevet resistente overfor tamoxifenbehandlingen, fortæller kræftforsker postdoc Christina W. Yde.
Hun har sammen med forskere i Brystkræftgruppen i Kræftens Bekæmpelse været med til at undersøge og udvikle de nye behandlinger. Resultaterne offentliggøres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Breast Cancer Research and Treatment.

-Fulvestrantbehandlingen kan desværre ikke bremse kræftcellernes vækst 100 pct., fordi cellerne også kan benytte sig af vækstfaktorreceptorerne. For at hæmme de resistente kræftceller fuldstændig, må vi derfor kombinere behandling med antihormonet fulvestrant med hæmmere af signalmolekylerne fra vækstfaktorreceptorer, fortæller Christina W. Yde.

Kombi-behandling vinder Den ny opdagelse betyder altså, at behandling af tamoxifenresistente brystkræftceller i fremtiden skal rettes både mod at uskadeliggøre østrogenreceptoren og mod at ødelægge signalvejene fra vækstfaktorreceptorer.

I øjeblikket tester flere udenlandske forskerne derfor, om en kombination af antihormonbehandling og behandling rettet mod vækstfaktorsignaleringen er bedre end antihormonbehandling alene.
Resultater fra en af disse undersøgelser – det såkaldte Bolero-2 studie - tyder på, at kombinationsbehandlingen er væsentligt bedre end antihormonbehandling alene, når det gælder om at bremse væksten af antihormonresistente kræftceller.
I resistente kræftceller stimuleres væksten af tamoxifen og vækstfaktorer, som binder cellernes receptorer. Kræftcellernes vækst kan hæmmes ved antiøstrogenet fulvestrant og hæmmere af vækstfaktor signalering.

søndag den 28. april 2013

Sidder lige og læser en tudsegammel artikel, men for mig, alligevel interessant?
Tænk, hvis grøn te kan forhindre cellerne i at metastasere? Hmm... virkelig??? Åhhh...jeg er måske nem at narre? Og grøn te er IKKE min favorit, men drikker da gerne flere liter dagligt, hvis det har den omtalte virkning? På den anden side, hvis det nu var rigtigt, så fik jeg vel (forhåbentligt) udleveret adskillige poser grøn te på Herlev fremfor de ubehagelige kemopiller?

Måske jeg læser for meget om alt muligt mærkeligt, men på den anden side...why not?
Tænk, hvis jeg en dag finder guldkornene derude i cyberspace? :-) 

Grøn te er idag den hyppigste måde at indtage væske på efter vand, hvis man ser på hele verden.
Grøn té er af mange elsket for sin milde smag og de sundhedsmæssige fordele der er ved at drikke té til et måltid i Asien. Mange vesterlændinge derimod bryder sig ikke så meget om smagen.
Grøn te er kendt for sine medicinske egenskaber som blandt andet skyldes indholdet af de vigtige polyfenoler, viser det sig, især catechin epigallocatechin Gallas (forkortet EGCG).
Disse polyphenoler har udtalte antioxidant egenskaber, som af mange forskere anses for at være en meget vigtig sundhedsmæssig fordel.

Hvordan opnår man fordelene uden at behøve at drikke grøn té?
Hvis du ikke har for vane at drikke omkring 20 kopper grøn te om dagen, kan det være lettere at tage Doctor's Natural Phyto-Synergy som ikke alene indeholder grøn té men også andre vigtige cancerforebyggende plantestoffer.

Grøn te har i mange videnskabelige undersøgelser vist sig at mindske risiko for at få blandt andet brystkræft. Der er også en klar sammenhæng mellem indtagelse af ingredienserne i grøn te og nedsat risiko for at brystkræft kan sprede sig (metastaser).

Hvorfor mindsker du din risiko for brystkræft?
Vi har længe vidst at grøn té kan mindske risiko for mange typer cancer, men præcis hvorfor har vi ikke vidst. En nyere undersøgelse har for første gang vist, at et menneskeligt gen kaldet FoxO3 er istand til at hæmme udvikling af brystkræft celler, MEN kun hvis dette gen aktiveres. Dette gen viser sig at aktiveres af visse indholdstoffer i grøn te (nemlig EGCG).
Denne ny komplicerede forskning baner vejen til vor forståelse af, hvorfor og hvordan EGCG kan undertrykke udviklingen af kræft.
Reference:
Belguise K,& al. Activation of FOXO3a by the green tea polyphenol epigallocatechin-3-gallate induces estrogen receptor alpha expression reversing invasive phenotype of breast cancer cells. Cancer Res. 2007 Jun 15;67(12):5763-70

torsdag den 18. april 2013

Svar på CT-scanning

YES!!! Endnu engang uændret status. Kræftcellerne er i ro! Det var bare SÅ fantastisk at få at vide. Forår kom bare an. Vi er klar! Og nu kan vi tage på sommerferie med godt humør og så snupper vi endnu en scanning i uge 27.

Jeg er bare såååå glad - weeee.....

Og så en tur med tøserne til koncert i aften. Det blir så skønt at fejre det gode svar med dem.

lørdag den 13. april 2013

Lidt billeder fra en dag på Herlev, hvor jeg fik taget tråde og derefter herceptin/zometa-behandling i porten.



fredag den 5. april 2013

CT-scanning

Var til CT scanning idag og fik kontrastvæske via porten. Det gik så fint. Det er nu dejligt, at jeg ikke skal være panisk angst for at få lagt nål i armen mere.
Så nu skal man bare vente på svar... hader den ventetid. Tror aldrig jeg vænner mig til det.
Men jeg håber og tror på, at når jeg nu har det super godt så er det nok også et godt scanningssvar?
Jeg har ingen smerter og er stadig kun plaget af en ugentlig off-day pga. kemobivirkninger og ellers den evige træthed. Men jeg satser på, at foråret (hvis det nogensinde har tænkt sig at komme) kan hjælpe trætheden lidt på afveje? Ja, man kan jo håbe.

En af mine prioriteter er stadig: MERE MOTION!!! Har jo holdt 2 ugers pause pga. anlæggelsen af veneporten. Så nu må jeg snart starte lidt igen.
Forleden var jeg til foredrag med Charlotte Bircow og seriøst: hun har virkelig balder af stål.
For pokker, hvor så hun fantastisk ud.
Min alt for slappe og utrænede krop fik afsindig dårlig samvittighed. Men jeg ved jo også godt, at damen jo stort set ikke laver andet end at træne og har gjort det hele sit liv... så no wonder, den krop er veltrænet og imponerende.
Og jeg ved også, at jeg aldrig kommer til at bruge hver eneste dag i et træningscenter ... hvis jeg dog bare snart kunne få træningen indbygget i hverdagen som en fast rutine. Synes hele tiden, der kommer et eller andet og bryder det når jeg endelig har taget mig sammen. Men nu skal der forhåbentlig ikke skæres mere i mig foreløbig.

Og på den anden side... så gider jeg ikke bruge mit liv på at have dårlig samvittighed. Så pyt med topmave, mormorarme og blævrerøv :-)