søndag den 24. marts 2013
lørdag den 23. marts 2013
Triste tanker...skrid!
Ved ikke om det har noget med operationen af porten at gøre eller om det bare er ved at gå op for mig, at jeg allerede har fået Vinorelbine (kemo) i et halvt år! Et eller andet alvor har ihvertfaldt sat sig i mit hoved. Det halve år på Vinorelbine betyder, at der sandsynligvis kun er et halvt eller et års tid tilbage før det formentlig ikke vil have nogen effekt på kræftcellerne i min krop. De kloge bæster vil blive immune og det vil derfor blive nødvendigt at skifte til et andet kemostof. Og da jeg er holdt helt op med at være naiv, så er jeg godt klar over, at der skal skrappere midler til og det bliver derfor igen en skaldet udgave af mig. Ingen øjenbryn, ingen øjenvipper. Suk! Synes ikke rigtig jeg kan overskue, at det er næste step. MEN, det er jo ikke endnu. Har bare lige haft et par dage med de der "åhhh nej-tanker". Og det gør det ikke bedre at have en influenzasyg datter, der konstant siger: "mor, jeg elsker dig... jeg vil ha' dig mor...mor, skal vi putte sammen". Alt det, gør mig også lidt trist fordi jeg tænker, at mine børn jo har brug for deres mor. Det kan jo slet ikke nytte noget, at kræften skal stjæle mig fra dem en dag!
Det er virkelig sjældent jeg har det sådan, men nok svært at undgå disse tanker i min situation. Så jeg lader dem få lidt plads og siger nu farvel tanker... jeg orker jer ikke. Så nu siger jeg: "Goddag, forår og glade tanker og må motorcykelsæsonen snart begynde". Det er min allerbedste terapi!

fredag den 22. marts 2013
Første behandling i veneporten
Til herceptin- og zometabehandling dagen efter anlæggelsen af porten.
Ja, det er ikke det lækreste billede. Rødt og hævet og med syninger, men sådan ser det ud for dem, der kunne være interesseret.
Og jeg må sige, at det gik nemt og uden komplikationer. Og så var det jo en af de dejligste sygeplejersker, der fik "æren" af at stikke første gang i min nye port hi-hi... love her!
Tja, den port er jeg allerede glad for :-)
onsdag den 20. marts 2013
Nu med Port-a-Cath (Veneport)
Møder kl. 07.15 (som aftalt) på Herlev til anlæggelse af port-a-cath (veneport). Starter med at lede efter en sygeplejerske eller en person, der kunne arbejde på afdelingen, men der var ikke et eneste menneske at spore? Hmmm... kl. 7.30 dukker der en sekretær op, der tager imod mig og som henter en seng til mig. Den første seng er i stykker og der må hentes en anden. Men pyt, jeg får en fornem plads på gangarealet. Så det er jo bare skønt. Jeg klæder om til operationsskjorte og da jeg ikke har nogen stue og dermed et skab til mine sager må jeg aflevere mit tøj o.lign. til sekretæren, der passer på det, imens jeg er til nede til operation. Det er ikke helt godt nok vel!
Men når det så er sagt, så må jeg sige, at portøren hjælper lidt til at få mit lidt småmugne humør bedre. Han var da totalt morgenfrisk og sjov. Da han blandt andet sagde at jeg bare skulle være helt rolig: "vi har helt styr på det, her på Glostrup Hospital" det var da lidt selvironisk og sjovt.
Til selve anlæggelsen af porten var de utroligt søde til at give information om det hele inden de gik igang og rart med lidt mor-agtig holden-i-hånd undervejs. Det var lige det, der skulle til for, at jeg ikke gik helt i panik over at skulle skæres i uden at være i fuld narkose. Det gik alt i alt langt bedre end frygtet. Så nu skal smerterne i bryst/arm bare aftage så jeg kan blive fit for fight igen. Føler mig lidt vingeskudt.

mandag den 11. marts 2013
Artikel fra Dagens Medicin
FDA godkender nyt middel mod brystkræft
Nyt middel kombinerer virkningsmekanismer fra Herceptins og kemoterapiens i ét kræftlægemiddel.
Kræftlægemidlet Kadcyla er blevet godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder Food and Drug Administration. Lægemidlet bliver godkendt til behandling af kvinder, der har HER2-positiv brystkræft, og som tidligere er blevet behandlet med, og som tidligere har fået kemoterapi og behandling med Herceptin.
Kadcyla er udviklet af Genentech, der er et datterselskab til Roche. Midlet kombinerer virkningsmekanismer fra Herceptins og kemoterapiens i ét kræftlægemiddel. Fordelen er, at antistoffet Herceptin kan bruges til at transportere kemoterapien helt ind i kræftcellen, således at kemoen først aktiveres inde i cellen.
Kadcyla får godkendelsen på baggrund af studier med deltagelse af i alt 991 kvinder, der alle havde udbredt HER2-positiv brystkræft. Kvinderne blev enten behandlet Kadcyla eller med lægemiddel Tyverb sammen med kemoterapien Xeloda.
Kvinderne, der fik Kadcyla, levede i gennemsnit i 9,6 måneder uden ny sygdomsforværring mod 6,4 måneder i kontrolgruppen.
Roche har ligeledes ansøgt om at få godkendt Kadcyla i Europa.
Opdateret 06.03.2013 Nyheder: Kræft
Kadcyla er udviklet af Genentech, der er et datterselskab til Roche. Midlet kombinerer virkningsmekanismer fra Herceptins og kemoterapiens i ét kræftlægemiddel. Fordelen er, at antistoffet Herceptin kan bruges til at transportere kemoterapien helt ind i kræftcellen, således at kemoen først aktiveres inde i cellen.
Kvinderne, der fik Kadcyla, levede i gennemsnit i 9,6 måneder uden ny sygdomsforværring mod 6,4 måneder i kontrolgruppen.
Roche har ligeledes ansøgt om at få godkendt Kadcyla i Europa.
Opdateret 06.03.2013 Nyheder: Kræft
søndag den 3. marts 2013
Veneport på vej
Av min ryg... søndag morgen startede lige med et hold i ryggen. Så det har jeg haft "stor glæde" af hele dagen. Håber virkelig det snart går over... især nu, hvor jeg er blevet lidt lun på et stram op hold jeg fik afprøvet i fredags. Den instruktør er tilpas unormal og skør til, at det lige er noget for mig. Så jeg skal bare være klar til næste gang.
Om 2,5 uge skal jeg opereres. Nu er det tid at få lagt en veneport (port a cath). Mine årer er blevet knudret af arvæv og tæt på umulige at stikke i. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, at de ikke rammer rigtigt første gang og jeg pisker en stemning op i mit hoved, bliver utryg og besvimer så let som ingenting. Ja, jeg har allerede fået øgenavnet dramaqueen, hi-hi.
Derfor må porten få ændret den tendens. Jeg er bestemt ikke glad for at skulle have den port. Men jeg føler ikke rigtig der er noget valg. Og igen så er det en nødvendig kompensation for de (mis)brugte årer.
Hvis nogen, der læser dette har prøvet at få lagt en veneport hører jeg meget gerne om det.

Abonner på:
Opslag (Atom)