mandag den 12. november 2012

Artikel fra videnskab.dk

Forskere jagter kilden til brystkræft hos unge kvinder

Kvinder under 40 bliver ramt af en særlig aggressiv brystkræft, som efter alt at dømme er genetisk bestemt. Nu vil forskere fra Rigshospitalet spore sig ind på, hvilke genvarianter der er skyld i sygdommen.

 
 
Jo tidligere man får kræft, des større risiko er der for, at årsagen er genetisk. Kræft kan også skyldes miljøfaktorer eller levevis, men forskerne mener ikke det gælder for de unge kvinder med brystkræft.
(Foto: Colourbox)


















Brystkræft rammer som regel ældre kvinder, der for længst har passeret overgangsalderen. Men også unge kvinder bliver ramt, og når det sker, er sygdommen oftest særdeles aggressiv.
Sygdommen udvikler sig så hurtigt, at den typisk først bliver opdaget langt henne i forløbet, hvilket har den ulykkelige konsekvens, at en betydelig andel af kvinderne dør af sygdommen.
Det vil forskere fra Rigshospitalet gøre noget ved. Ved Center for Genomisk Medicin er forskerne overbeviste om, at årsagen er genetisk, og de har nu igangsat et forskningsprojekt, der skal spore sig ind på de genmutationer, der fremprovokerer sygdommen.
Studiet er det første af sin art i Danmark og foregår ved hjælp af en ny teknologi, som ud fra blodprøver er ferm til at spotte sygdomsfremkaldende mutationer. (Se også boksen under artiklen.)
»Vi tror, at størstedelen af de unge brystkræftramte kvinder har udviklet sygdommen, fordi de bærer nogle specielle genvarianter, som man ikke hidtil har forbundet med denne sygdom. Alle disse gener danner tilsammen karakteristiske mønstre i patienternes DNA, som vi har en forhåbning om, at den nye teknologi kan spotte,« siger biokemiker Thomas van Overeem Hansen fra forskningscentret.
Forskere jagter ukendte mutationer for brystkræft

Fakta

Syv procent af alle de europæiske kvinder, der får brystkræft, er under 40 år. Brystkræft er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder mellem 15 og 34 år.
I forskningsprojektet sporer forskerne sig ind på, hvor i arvematerialet genvarianterne er og hvordan de ser ud, ved at gå på fisketur i de unge kvinders DNA.
Man har længe vist, at afarter af de to gener BRCA1 ogBRCA2 kan fremprovokere brystkræft. De unge kræftramte kvinder der undersøges i dette forskningsprojektet har ikke mutationer i disse to gener. De unge kvinders brystkræft må altså skyldes andre genvarianter, som man endnu ikke kender, men som forskerne håber på at kunne spore sig ind på ved hjælp af den nye teknologi.
»Udfordringen er at finde genvarianter, der kan forklare, hvorfor disse unge kvinder bliver syge,« siger Thomas Van Overeem Hansen.
Teknologi genkender mønstre for brystkræft i DNA
Den nye teknologi er blevet døbt ’Next Generation Sequencing’ og går ud på at afdække mønstre i kvindernes gener. Går de samme genvarianter igen hos patienterne, kan det være et tegn på, at disse genvarianter er kilde til sygdommen.
Forskerne har altså brug for DNA fra mange sygdomsramte kvinder for at kunne spore sig ind på mistænkelige mønstre i arvematerialet, og de har foreløbigt udpeget 100 kvinder til at deltage i projektet. Ud over, at alle kvinderne er unge og lider af aggressiv brystkræft, har de det til fælles, at de er i familie med andre kvinder, som også er eller har været ramt af sygdommen. Det gør det sandsynligt, at sygdommen er genetisk bestemt.

Fakta

Projektet er planlagt til at løbe over de kommende tre år. Men forskerne regner allerede med, at de første resultater tikker ind i løbet af 2012.
Studiet er kun i opstartsfasen, så der er endnu langt til målet, men forskerne har store forventninger til det. Lykkes det at kortlægge de sygdomsfremkaldende genvarianter, vil man nemlig kunne komme udsatte kvinder til undsætning og formentlig redde mange menneskeliv.
»I det øjeblik, vi kender varianterne, kan vi udrede kvindernes familier og finde frem til de andre kvinder, som bærer varianterne i deres arveanlæg og som derfor er i fare for at udvikle sygdommen,« siger Thomas Van Overeem Hansen.
Familien kommer på forkant med skæbnen
Planen er at få alle disse kvinder med i et risikoprogram, hvor de kommer ind til jævnlig kontrol og får undersøgt deres bryster som et led i en forebyggende behandling. Begynder en kvinde at udvikle kræft, vil man med det samme kunne sætte hende i behandling med kemoterapi eller operation.
»Uanset hvad de berørte kvinder vælger at gøre, vil den nye teknologi ruste dem til at kunne agere og beskytte sig bedst muligt. Derudover er det selvfølgelig også rart for familierne at få afklaret, hvorfor så mange kvinder i deres familie bliver syge,« siger Thomas van Overeem Hansen.
En anden forsker, der deltager i projektet, er Bent Ejlertsen, der som kræftlæge har ansvaret for patienternes medicinske behandling. Han taler også med de unge patienter om fertilitet og graviditet, hvilket kan være et problem.
»Bærere af sygdomsgivende mutationer har en høj risiko for senere at udvikle æggestokkekræft, hvilket vi i vid udstrækning kan forebygge ved hjælp af information, kontrol og forebyggende behandling, der både løfter den enkelte patient og hjælper familien som helhed,« siger Bent Ejlertsen.

1 kommentar:

  1. Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.

    Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

    Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, skal du kontakte doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818 og også kontakte doktor Zuzu på Viber via +2347013499818

    SvarSlet