De er helt klart vokset - juhuu...
Man skulle næsten tro jeg blev betalt for denne omtale, men jeg er totalt i hopla over, at mine øjenvipper er på vej :-)
Nu er jeg da små småt igang med at transformere mig tilbage til hende jeg var engang.
Og jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg ikke er den eneste, der har været igennem kemo, som savner sine øjenvipper rimelig meget. Så derfor vil jeg dele min begejstring med jer, der måtte være interesseret :-)
 |
| 50 dage efter opstart med neulash |
 |
| 30 dage efter opstart med neulash |
Fantastisk!
SvarSletOg tak for en super hyggelig dag/aften i lørdags :) Håber vi kan ses i Odsherred torsdag eller fredag :)
Hej Tanja
SletSelv mange tak. Så hyggeligt :-)
Vi må lige prøve at ses fredag ikk'?
Knus fra mig
Hej Lonni,
SvarSletFaldt over din blog pga. en søgning vedr. "krop og kræft" og blev simpelthen nødt til at læse det hele - du er en fantastisk kvinde; sej og modig!
Jeg skiftevis græd og grinede, da jeg læste dine indlæg. Min søster er syg af ovariecancer og har været igennem kemoforløb mv. Har nu fået sit hår tilbage - hovedet fuldt af krøller for første gang i hendes liv .. underligt :-)
Og i dag er min mand startet i kemoterapi pga. en aggresiv lymfatisk leukæmi, så jeg har desværre "hele pakken" tæt inde på kroppen - som pårørende, for jeg ved jo godt, der er forskel på at "være den" og på at være pårørende.
Jeg er fuld af beundring for alle jer patienter, der kæmper med næb og klør og som tager det hele med oprejst pande - og som forsøger at finde mindst én positiv ting at glæde sig over hver dag.
Du er meget smuk og "fræk" med din nyt superkorte frisure! Vær stolt af dig selv og hvad du har stået igennem og opnået indtil nu.
Held og lykke fremover; jeg er sikker på, at jeg vil følge dig på din blog.
Mvh. Gitte
Hej Gitte
SletTusind tak for de fine ord. Sødt af dig at skrive til mig :-)
Sikke din familie er ramt.
Ønsker jer alt det bedste. Og som pårørende er det svært altid at skulle være den stærke, der klarer det hele, men det betyder uendeligt meget at have sin faste klippe at læne sig op ad.
Når man tvinges ud af sin komfortzone er det fantastisk med nogle mennesker omkring én, der forstår at bevare optimismen og hjælpe en til at se de positive ting. Det kan være lidt svært til tider når man er syg af kemo.
Rigtig meget held & lykke til jer også.
Og hvis din mand overvejer krop og kræft projektet så kan jeg klart anbefale det!
Mange kærlige hilsner
Lonni