En lille sejr

Nogle gange er det bare de små ting i hverdagen, der kan gøre en helt vildt glad...
I dag var vi til sommerfest i fodboldklubben og jeg havde vovet mig afsted uden tørklæde på hovedet. Ret så grænseoverskridende at tage afsted sådan, men det er snart lidt problematisk at få hele tørklæde-showet til at passe uden at ligne en komplet idiot. Jeg skal jo både have tørklæde på halsen, da jeg ikke må få sol på grund af strålingerne og hvis jeg også skal have tørklæde på hovedet så skal der ikke for meget mønster til uden det går helt tosset :-). Så i dag satsede jeg og lod være. Da jeg kom til sommerfesten var nogle af drengene og deres fædre i fuld gang med en kamp og pludselig kommer en far løbende hen til mig og giver mig et kæmpe kram og siger: "du er så sej!". Og så spænede han tilbage til kampen. Så stod jeg der med et kæmpe smil og følte mig straks lidt bedre tilpas. Det var jo første gang jeg viste mig sådan i offentligheden og det hjalp ret gevaldigt med sådan en modtagelse. Han er jo vant til at se mig med tørklæde og kan godt regne ud, at det er nyt, jeg "springer ud af tørklædet". Men han aner sikkert slet ikke, at hans reaktion og kommentar betyder så meget.
Det var ihvertfald med til at jeg sagtens kunne "overleve" de mange andre øjne mod mig.
For, hvor jeg dog aldrig kommer til at vænne mig til al den opmærksomhed.