Hvad sker der lige med den arm?

Man bliver opereret for brystkræft og kan nu ikke bruge sin venstre arm.
Den er følelsesløs, den "brænder" og stikker.
Jeg kan ikke strække armen og har ingen kræfter.


Jeg ringer til Rigshospitalet, som ordinerer nogle piller mod nerve-smerter.
Dagens chok, pillernes pris: 945,00 kr. for 100 stk.


Det er normalt, at man kan opleve disse smerter da man under operationen kan beskadige nervebanerne.
Nerver er ledninger som viderebringer beskeder fra hud, muskler og organer til hjernen - og omvendt.
Når nerver beskadiges, kan det opleves meget forskelligt.

Irriterede nerver er ofte overaktive. Der kan være, prikken, stikken og overfølsomhed i

området ved berøring. Smerterne kan opstå spontant uden påviselige årsager og føles som elektriske stød – lynende og brændende.
Når du gnider området, kan det være mere ømt end det tilsvarende område på den anden side. Både kulde og varme kan gøre smerterne værre. Smerterne kan opleves som en lang tråd eller i større områder, ogde er ofte voldsomme og svære at leve med.

Stakkels bryst

Forleden aften putter jeg min datter på tre år og vi læser godnat-historie. Jeg sidder i sengen hos hende og hun putter sig rigtig ind til mig. Det er så hyggeligt. Hun kommer til at ramme mit bryst og skynder sig at sige: Mor, er det det bryst der gør ondt?
Nej skat,  det er det andet, så det gør ikke noget, du ramte det.
"Mor, må jeg se plasteret på dit andet bryst?"
Jeg trækker lidt ned i blusen og hun aer mig helt forsigtigt med de bløde små fingre og siger:
STAKKELS BRYST :-)

Hun mener det virkelig. Åhhhh.... min lille pige. Du er så sjov og omsorgsfuld.

You make me happy...

Er totalt overvældet... tak for jeres søde hilsner, sms'er, mails, telefonopkald og besøg.
Det gør mig virkelig glad!

Tak for dejlig mad
Tak for bøger og kryds og tværs
Tak for smykker
Tak for blomster
Tak for hunde-sutsko
Tak for cd'en med den vildt skøre hjemmelavede rap - alt for sjovt

Tak for grin, gråd, nærvær og omsorg!

I er der for mig og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal takke jer nok.

1000 kram til jer!

Operationsdag!

Vi ankommer til Rigshospitalet kl. 07.30 - der sidder mange i venterummet.
Puhh... er sgu lidt nervøs. Skal opereres for første gang i mit liv.
Mon jeg vågner fra narkosen igen?
Mon det viser sig at have spredt sig til lymferne?
Mit navn bliver råbt op - en sygeplejerske følger mig til en stue. Jeg får udleveret nogle store hvide mormortrusser, en skjorte og støttestrømper. Du godeste, iført denne mondering, så føler man sig pludselig syg. Nu skal jeg bare vente på, at det bliver min tur. Jeg ved, at jeg er nummer to til operation og får at vide, at det nok bliver ved 11-tiden.

Før operationen skal jeg have sprøjtet et radioaktivt sporstof ind i brystet for, at kirurgen nemmere kan finde skildvagtslymfeknuden (1. lymfe) under operationen.
Har knuden bredt sig til skildvagtslymfeknuderne er der risiko for spredning til flere lymfeknuder og man vil derfor fjerne mindst 10 lymfeknuder i armhulen under operationen.
Jeg frygter virkelig, at min knude har spredt sig til lymferne.

Klokken er 13.00 og jeg bliver kørt til operation - så nu sker det. Nu skal de skære i mig. Nu skal den satans kræftknude ud. Ud af min krop. Jeg er klar og skræmt.
Til gengæld er det så dejligt at have sådan nogle søde og omsorgsfulde/mor-agtige sygeplejersker og narkosesygeplejersker hos mig. "Vi lover at passe rigtig godt på dig. Vi er hos dig hele tiden. Og du skal nok vågne igen."
Jeg føler mig helt tryg og falder pludselig i søvn.

Jeg bliver vækket 3 timer efter. Jeg kigger ned af mig selv og ser til min skræk, at jeg har dræn ved venstre armhule. Det betyder, at de har fjernet mere end en lymfeknude. Der bliver jeg ked af det. Jeg bliver kørt på opvågningsafdelingen og ligger der til kl. 18. Jeg er ikke helt nem at vække fra narkosen. Jeg har kvalme. Men det eneste jeg vil er at komme op på min stue, hvor jeg ved Morten venter på mig. Det er så dejligt at se ham igen. Han har været nervøs hele eftermiddagen og undrer sig over, at jeg først kommer op så sent. Men drama-queen her, lod vente på sig.
Fordi jeg har fået lagt dræn skal jeg overnatte til næste dag. Øv!

Det sætter nogle tanker igang. Det HAVDE spredt sig til skildvagtslymferne.

Det her er bare SÅ NEDTUR!

Tror jeg er ved at forstå alvoren af det her!

Tak, skat fordi du fik mig til lægen for tre måneder siden.

Forbereder børnene

Hvordan fortæller man børnene det her?

For tre år siden døde børnenes farfar af kræft. Vores dreng husker alt fra den tid. Og vinker stadig nogen gange til sin farfar, som nu er en stjerne på himlen, gennem skråvinduet om aftenen. Det er så sødt og jeg elsker når min dejlige dreng viser sin kærlighed til sin farfar på denne måde.
En aften sagde han: "Mor, se, der er farfar,"
Hans lille hånd vinkede løs.
"Mor, må jeg råbe ud af vinduet til ham?"
"Ja, selvfølgelig", sagde jeg og så åbnede han skråvinduet og råbte alt, hvad han kunne:
"Heeeej farfar, det er mig hernede".
Håber ikke, at han vækkede naboens børn? Undskyld kære, dejlige naboer, hvis det er tilfældet.

Vi beslutter, at fortælle børnene, at jeg har en knude i brystet, som lægerne skal operere ud. Vi siger også, at det er en kræftknude, men at jeg bliver rask igen.

Min søn spørger: "Mor, skal du så også ha' kemo?"

"Øhhh.... Ja, jeg skal have kemo, dvs. noget medicin, som jeg kan blive dårlig af og miste håret af, men som gør mig rask. Så det skal nok blive godt alt sammen ikk?".

Mere gør vi ikke ud af det, men siger, at hvis de vil spørge om noget eller bliver kede af det, fordi mor bliver dårlig så skal de altid komme og sige til...

Svar på biopsien

Jeg har det mærkeligt i dag. Det er dagen, hvor lægerne skal fortælle mig, at svaret på biopsien viser, at jeg har brystkræft. Jeg ved det bare. Nu er der to scanninger, der har set mistænkelige ud.
Jeg bliver kaldt ind af en sygeplejerske. Der kommer også en læge og hun fortæller mig, at jeg jo skal have svaret fra biopsien og den viste desværre, at det ER en kræftknude! En lille knude, siger hun.
Den skal opereres ud og det bliver en brystbevarende operation - what? Jeg er målløs - de havde vel ikke tænkt sig at tage hele mit bryst. Selvfølgelig er det en brystbevarende operation. Det her er langt værre end jeg havde forestillet mig. Tror ikke jeg alligevel helt har forstået, hvad det er de siger til mig. Jeg har vist en blokering for informationerne jeg får.

Lægen fortæller yderligere, at under operationen vil de tjekke den første lymfeknude, i armhulen, for kræftceller og hvis den er positiv fjerner man alle lymferne i armhulen for at undgå spredning.
Derudover skal jeg forberede mig på efterbehandling i form af kemokur og strålebehandling.
Da hun nævner ordet kemo går jeg helt i sort. Det VIL JEG IKKE!
Jeg er ikke i stand til at tænke rationelt. I min verden skal de bare fjerne knuden og så må det være fint.

Lægen spørger om jeg har lyst til at blive opereret om mandagen den 24. okt. - jeg siger straks ja.
Få det lort ud af min krop.
Det er den værste dag i mit liv... JEG HAR BRYSTKRÆFT! Hvorfor? Hvorfor mig? Jeg er 34 år. Mine børn har brug for mig. Jeg kan da ikke byde mine børn, at deres mor skal være syg af kemo m.m. Jeg skal være der for dem og for min mand og desuden har jeg slet ikke tid til det her. Hallooo...

Vi tager hjem med alverdens pjecer om operation og bivirkninger ved efterbehandlingerne. Det værste var, at jeg rent faktisk læste dem. Det skulle jeg aldrig have gjort. Hold da helt op... det er jo helt langt ude:
Jeg vil ikke miste mit hår, mine øjenbryn, mine øjenvipper, mine negle, få svamp alle steder, have kvalme, opkast, psykisk nedtur m.m.
Jeg bekymrer mig allermest om det med udseendet - dybt latterligt - i forhold til at jeg nu har en livstruende sygdom. Måske jeg bare ikke helt kan forholde mig til den skrækkelige besked.

2. runde af mammografi/ultralydsscanning

Har været til mammografi, ultralydsscanning og biopsi på Rigshospitalet. Da jeg blev scannet kiggede jeg op på skærmen og så en giga stjerneformet knude. Lægen skyndte sig at påminde mig om at det jo var forstørret mange gange :-)
Efter biopsien fik jeg besked på at komme igen ca. en uge efter og få svaret. Næ, hov, hov nu vil jeg gerne vide hvad du ser og tænker om den knude. Han sagde:" vil du virkelig gerne vide det?"
Ja, for pokker sig det nu.
"Det ligner meget en kræftknude, men jeg kan jo tage fejl" Så du må vente og se hvad biopsien viser".
Nu tror jeg, at jeg har fattet hvad det her handler om. Det er fanme alvorligt det her.
Jeg skal ned og have taget billeder af mine lunger. Brystkræft spreder sig via lymferne til lunger, lever og knogler.
Jeg får udleveret en stor kuvert med en masse pjecer om brystkræft. BRYSTKRÆFT??? Jeg får det virkelig dårligt indeni.
Da vi er på vej hjem sidder vi i bilen uden at sige særligt meget til hinanden. Vi er i chok!
Var slet ikke klar over, hvor mange tanker man kan nå at tænke på en lille køretur hjem til basen.

Det er snart efterårsferie og vi skal i sommerhus med ungerne og mine forældre. Vi skal vente helt til den 21. oktober 2011 med det endelige svar på biopsien!

Mammografi/ultralydsscanning

Så blev det tid til mammografi og ultralydsscanning.
En formalitet der lige skal overståes, for en sikkerheds skyld.
Okay, jeg tror aldrig jeg har forestillet mig, hvordan det mon ville være at få presset sine bryster imellem to glasplader. Det var ikke specielt behageligt, men tænkte, at det snart var overstået. Lige bortset fra, at de mente, der skulle tages lidt flere billeder. Jamen så gør vi det da igen :-)

Derefter skulle jeg scannes - lægen mærkede først og syntes det mærkedes som en vand-cyste.
Det vil sige en ufarlig knude.
Scanningsbillederne viste en lille ru knude og som han sagde: "Den knude skal ud!" - jeg spurgte, lidt ind til den kommentar, men fik besked på at ringe til min egen læge næste dag.

Næste morgen ringer jeg til min læge, hun meddeler mig, at billederne fra dagen før viste en mistænkelig knude og hun sender mig derfor videre til Rigshospitalet under det de kalder cancer-pakkeforløb! Jeg skal til endnu en mammografi, ultralydsscanning og biopsi!

What? Cancer? Mig? Jeg kører på arbejde og tankerne flyver rundt i mit hoved.