Var til svar på hjertescanning i dag. Alt var ok, så vi fortsætter behandlingerne som hidtil!
Og efter en nylig påmindelse fra et andet medie, hvori forskellen i de skandinaviske landes tildeling af den dyre herceptinbehandling føler jeg mig heldig! Heldig fordi jeg kan få den behandling, jeg har brug for og som blokerer mine celler i uhæmmede delinger. Og fordi samme behandling rent faktisk indtil nu har virket i min krop.
I dag var det en ny onkolog... hun virkede ret overrasket over, hvor godt jeg stadig har det efter at have læst min journal. Det er jo også helt fantastisk, at knoglemetastaserne stadig er uændret efter 3 år og endnu ikke har spredt sig yderligere. Jeg er lykkelig og taknemmelig for fortsat at leve mit liv som en normal familie. Dog med et andet set-up end før. Hvor hvile og ro skal prioriteres mere og hvor jeg skal blive endnu bedre til at huske på det. Jeg har stadig lidt for ofte dårlige dag fordi jeg alligevel får presset mig for hårdt. Måske jeg lærer det en dag?
Men det er bare til tider lidt svært at stemple ud når man har en del at gøre... har to børn, der skal til fritidsaktiviteter, legeaftaler, møder på skolen, deltage i sociale arrangementer, familie-arrangementer, firma-arrangementer, middage med venner, veninde-aftaler, koncerter, skovture/cykelture/zoo-ture, fitness-timer, hospitalstider m.m.
Men for pokker... det er jo det, der er normalt i en børnefamilie. Vil jeg undvære det? Nej! Jeg vil være normal! Jeg vil leve!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar