Tak, herceptin!

Var til svar på hjertescanning i dag. Alt var ok, så vi fortsætter behandlingerne som hidtil!
Og efter en nylig påmindelse fra et andet medie, hvori forskellen i de skandinaviske landes tildeling af den dyre herceptinbehandling føler jeg mig heldig! Heldig fordi jeg kan få den behandling, jeg har brug for og som blokerer mine celler i uhæmmede delinger. Og fordi samme behandling rent faktisk indtil nu har virket i min krop.
I dag var det en ny onkolog... hun virkede ret overrasket over, hvor godt jeg stadig har det efter at have læst min journal. Det er jo også helt fantastisk, at knoglemetastaserne stadig er uændret efter 3 år og endnu ikke har spredt sig yderligere. Jeg er lykkelig og taknemmelig for fortsat at leve mit liv som en normal familie. Dog med et andet set-up end før. Hvor hvile og ro skal prioriteres mere og hvor jeg skal blive endnu bedre til at huske på det. Jeg har stadig lidt for ofte dårlige dag fordi jeg alligevel får presset mig for hårdt. Måske jeg lærer det en dag?
Men det er bare til tider lidt svært at stemple ud når man har en del at gøre... har to børn, der skal til fritidsaktiviteter, legeaftaler, møder på skolen, deltage i sociale arrangementer, familie-arrangementer, firma-arrangementer, middage med venner, veninde-aftaler, koncerter, skovture/cykelture/zoo-ture, fitness-timer, hospitalstider m.m.
Men for pokker... det er jo det, der er normalt i en børnefamilie. Vil jeg undvære det? Nej! Jeg vil være normal! Jeg vil leve!

Alt for damerne Støt Brysterne Løbet 2015

Så fik tøserne gennemført en 5 km walk and talk :-) Og ja, billedet snyder. Ikke nogen 10 km til os ha-ha... jeg mistænker en hvis person for måske, lidt tilfældigt, at ha kommet til at sætte skiltet forrest... sådan lidt "hovsa"-agtigt???? Nævner ingen navne... fnis!

Men vi havde en dejlig dag sammen. Og det betyder ALT!

Mega træthedsdag!

Idag har været en de der dage, hvor energien har været totalt på nulpunkt. Jeg er ikke god til helt at acceptere sådan en off-day. Men efter at have givet mig selv lov til at slappe på sofaen med en kop the og have kæmpet gevaldigt med øjenlågene, der konstant ville lukke, så fik jeg så også lige nok af at sumpe helt hen på sådan "dejlig" hospitalsdag.
Ja, idag var nemlig tid til herceptin og når man har fået en eftermiddagstid så kan man da gå hele dagen og "glæde" sig til at skulle afsted til det sædvanlige skud. Måske det også var med til at gøre min dag til en sumpe-dag.
Nå, men efter at have tømt postkassen og modtaget mit startnummer til Støt Brysterne Løbet 2015 (jubiii... jeg glæder mig til en hyggedag med gode veninder) tænkte jeg, at det nok var en god idé at sætte mit dagstempo en anelse op. Så igang med rengøring, vasketøj, tømme opvaskemaskine, fodre høns og kat, hente den skønne datter på fritidshjemmet og så afsted til Herlev.
Det var hyggeligt at have hende med. Hun fulgte nøje med i, hvad der foregik og hun syntes jeg var dyyyygtig til at blive stukket i :-)
Så imens jeg sad med nål blev jeg serviceret med the, peanuts og marcipanbrød af den lille frøken. Og så fik hun jo også lidt smagsprøver selv :-) Og hun fik da vist også lige afprøvet håndsprit-pumpen! Hold nu op... hun må have de mest bakteriefrie hænder nogensinde.