Svar på CT-scanning

I tirsdags var jeg til svar på min CT-scanning. Efter at have siddet i venterummet en hel time og tænkt på, hvilket svar, der mon ventede mig så var alt heldigvis som det plejer. Ingen nye metastaser. Knoglemetastaserne har ikke ændret sig. Det er bare en fantastisk besked.
I det sekund kan man trække vejret normalt igen. Det er ubeskriveligt, hvordan man hver tredje måned skal igennem sådan en nervepirrende og angstprovokerende "dom". Man prøver at aflæse hver eneste sygeplejerskes udtryk når de suser forbi én i venterummet trods man ved de på ingen måde vil give tegn til noget, der minder om et "tag det bare roligt"-tegn.
Jeg hader de samtaler og vænner mig aldrig til det. At jeg jævnligt skal huskes på, at der bor noget ondt og livsfarligt indeni mig. Det er noget, der slider på systemet og jeg er bare så mega træt og uden overskud både før og efter disse samtaler. Jeg glemmer bare, hver gang, hvor meget det tærer på mig og bliver irriteret over, hvorfor jeg føler mig så flad og uoplagt.
Selv efter et godt svar med uændret status så er jeg så TRÆT, men super glad. Så nu kan vi nyde sommeren med ro i sjælen. Det er det bedste!!!
Man bliver virkelig træt af bekymringer. Så nu vil jeg tænke på, at det inden længe er tid til sommerhus, familiefødselsdage, Lalandia (åhhhh Gud, tænk, at jeg gør det igen???) og en masse andre skønne ting. Og selvfølgelig bliver det et fantastisk dansk sommervejr. Nemlig!

Nå, ja må da lige dele en lille "perle" fra min datter... Hun kommer hjem fra en hyggedag med sin farmor. Endelig er den lille fis hjemme igen. Hun kigger direkte på mig, smiler og siger: Ihhhhh... hvor ER DET DEJLIGT at ha' en mor!!!" Dér bobler lykken i min krop.

Måske vil der ikke være den store aktivitet på bloggen de næste måneder???
Tror jeg vil holde lidt "sommerferie-lukket" :-)

Rigtig god sommer til alle!