Her kommer lidt om dagen igår. Jeg mødte ind på Gentofte Hospital, lungemedicinsk afd. kl. 7.45. Ventede til kl. 10.30, hvor jeg blev hentet af en portør og kørt til operationsafsnittet. Og her bliver det spændende...
Jeg havde til min før-undersøgelse for en uge siden krævet, at min port skulle anvendes til narkosen.
Jeg ville på ingen måde have nogle stik i min hånd eller arm. Det var til samtalen med anæstesi-lægen at jeg blev bekymret, for han anede intet om PAC-porte??? Han var ikke sikker på om man havde de rigtige nåle på Gentofte til at stikke med??? Han spurgte mig om jeg evt. selv kunne skaffe sådan en nål??? Han havde aldrig før haft nogle patienter med en port??? Seriøst???
Jeg gik, meget bekymret efter denne samtale, tilbage til min kontaktsygeplejerske på Gentofte og fortalte, at jeg ville blive meget glad hvis hun kunne skaffe en nål til min port og det lovede hun at sørge for...det skulle jeg ihvertfald ikke selv gøre. Jeg pointerede mange gange, at hun ikke måtte glemme det og jeg gik derfra med en tro på, at hun havde styr på det. Og det havde hun!!! Der var sørget for en nål til mig igår, MEN da jeg lå på briksen ringede en af sygeplejersken til nogle læger og sagde: "Nu er hun her, hende med porten, så hvis I ville se med er det nu". Hvorefter hun sagde til mig:" ja, jeg håber det er okay, at der lige kommer nogle og kigger med, for vi har aldrig haft en med en port før".
Der var jeg lige ved at få spat! Hvor utrygt er det lige at tænke på... Nå, men ind vælter der flere læger, sygeplejersker og ham der skulle lægge nålen var da det største rysteribs. "uhhh... hvordan gør man mon det her", "det har jeg aldrig prøvet før", "kan du fortælle mig, hvordan de plejer at gøre", "skal du ikke have bedøvelsescreme på inden jeg stikker" osv...
Og så er det ligesom om man ikke rigtig har noget andet valg end at tage kontrollen over situationen.
Og mens jeg havde 10 mennesker stående med hovedet nede i mit bryst så måtte jeg guide ham anæstesi-sygeplejersken fra a-z. Du godeste hvor nedtur! Men det lykkedes. Og han var helt lykkelig (det samme var jeg), mens de andre kom med kommentarer som: "Nå, det er sådan den virker... det er godt nok smart". "Mange tak fordi vi måtte komme og kigge med og se, hvordan man benytter sådan en port", "Ja, du blev jo lige ret interessant for os her på afdelingen". Øhhhh... okay???
Til slut sagde den ene læge dog: "kan du nu sove godt og tænk på noget dejligt", mens han nussede mit ben. Ja, det var faktisk lidt rart med lidt omsorg eller hvad man kalder det? Synes det lige havde været en lidt besynderlig situation eller bare en helt forkert følelse af ikke at være i trygge hænder.
Nå, men da nålen nu var på plads og tilskuerne var smuttet igen, så gik der ikke mange sekunder før de sprøjtede bedøvelsen ind. Jeg blev godt svimmel i knolden og var pludselig helt væk. Imens førte de et bronkoskopi ned igennem halsen og hapsede en vævsprøve fra den forstørrede lymfe imellem mine lunger.
En time efter lå jeg på opvågningen - AV, min hals!!!
Det gjorde mega nas når jeg skulle hoste, hvilket jeg desværre skulle alt for ofte. Irritationshoste, let hæshed, samt synkesmerter og ondt i halsen kan forekomme. Efter undersøgelsen kan du hoste blod op, hvilket er normalt. Ja, alt dette kan jeg da godt skrive under på.
Kl. 12.30 tog vi hjem og jeg var så træt. Havde været ret nervøs over denne undersøgelse, ja ikke fordi det er det værste jeg har prøvet... tror bare jeg er ved at være godt træt af det hele. Gider ikke flere undersøgelser. Og var igår lidt for dygtig til at tænke på alt det, der i princippet kunne gå galt ved denne undersøgelse. Tåbeligt, men uundgåeligt at styre sine fjollede tanker til tider. Men da det hele så var overstået så havde jeg bare intet energi til resten af dagen. Snorksov det meste af eftermiddagen og idag har faktisk også været ret sløv i det. Stadig ondt i halsen, men bedre end i går.
Så nu venter vi bare på et svar... !
Ja, man lever da livet i spænding - argghhh!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar