Vil bare lige ønske alle en rigtig dejlig jul !!!

Min allerbedste julegave fik jeg igår med beskeden om at der ikke er nogen kræftceller i mine lymfer.

Tak julemand, skytsengel eller hvem det end er, der er så sød at passe godt på mig.

Svar på biopsi

Ja, klokken blev 12 (kun to timers forsinkelse) før jeg blev kaldt ind, men det var ventetiden værd.
Ingen metastaser!
En lille rand med tegn på bindevævssygdommen sarkoidose, men normale blodprøver som taler imod denne diagnose. Så konklusionen er pt. ingen af delene. Jeg gik derfra dybt forvirret, men GLAD. Bare der ikke er kræft og det er der slet ikke - juhuuuuu!!!!

Ihhh...

Sidder lige nu på Gentofte hospital og venter på svar på min biopsi. Her er virkelig mange mennesker og det er nu en halv time siden jeg skulle have været kaldt ind. Gad vide hvornår det bliver min tur????
Jeg har ikke kunne sove i nat af spænding på, hvad jeg mon får at vide. Jeg vil bare ha det svar nu!!!

What a day?

Her kommer lidt om dagen igår. Jeg mødte ind på Gentofte Hospital, lungemedicinsk afd. kl. 7.45. Ventede til kl. 10.30, hvor jeg blev hentet af en portør og kørt til operationsafsnittet. Og her bliver det spændende...
Jeg havde til min før-undersøgelse for en uge siden krævet, at min port skulle anvendes til narkosen.
Jeg ville på ingen måde have nogle stik i min hånd eller arm. Det var til samtalen med anæstesi-lægen at jeg blev bekymret, for han anede intet om PAC-porte??? Han var ikke sikker på om man havde de rigtige nåle på Gentofte til at stikke med??? Han spurgte mig om jeg evt. selv kunne skaffe sådan en nål??? Han havde aldrig før haft nogle patienter med en port??? Seriøst???
Jeg gik, meget bekymret efter denne samtale, tilbage til min kontaktsygeplejerske på Gentofte og fortalte, at jeg ville blive meget glad hvis hun kunne skaffe en nål til min port og det lovede hun at sørge for...det skulle jeg ihvertfald ikke selv gøre. Jeg pointerede mange gange, at hun ikke måtte glemme det og jeg gik derfra med en tro på, at hun havde styr på det. Og det havde hun!!! Der var sørget for en nål til mig igår, MEN da jeg lå på briksen ringede en af sygeplejersken til nogle læger og sagde: "Nu er hun her, hende med porten, så hvis I ville se med er det nu". Hvorefter hun sagde til mig:" ja, jeg håber det er okay, at der lige kommer nogle og kigger med, for vi har aldrig haft en med en port før".
Der var jeg lige ved at få spat! Hvor utrygt er det lige at tænke på... Nå, men ind vælter der flere læger, sygeplejersker og ham der skulle lægge nålen var da det største rysteribs. "uhhh... hvordan gør man mon det her", "det har jeg aldrig prøvet før", "kan du fortælle mig, hvordan de plejer at gøre", "skal du ikke have bedøvelsescreme på inden jeg stikker" osv...
Og så er det ligesom om man ikke rigtig har noget andet valg end at tage kontrollen over situationen.
Og mens jeg havde 10 mennesker stående med hovedet nede i mit bryst så måtte jeg guide ham anæstesi-sygeplejersken fra a-z. Du godeste hvor nedtur! Men det lykkedes. Og han var helt lykkelig (det samme var jeg), mens de andre kom med kommentarer som: "Nå, det er sådan den virker... det er godt nok smart". "Mange tak fordi vi måtte komme og kigge med og se, hvordan man benytter sådan en port", "Ja, du blev jo lige ret interessant for os her på afdelingen". Øhhhh... okay???
Til slut sagde den ene læge dog: "kan du nu sove godt og tænk på noget dejligt", mens han nussede mit ben. Ja, det var faktisk lidt rart med lidt omsorg eller hvad man kalder det? Synes det lige havde været en lidt besynderlig situation eller bare en helt forkert følelse af ikke at være i trygge hænder.
Nå, men da nålen nu var på plads og tilskuerne var smuttet igen, så gik der ikke mange sekunder før de sprøjtede bedøvelsen ind. Jeg blev godt svimmel i knolden og var pludselig helt væk. Imens førte de et bronkoskopi ned igennem halsen og hapsede en vævsprøve fra den forstørrede lymfe imellem mine lunger.
En time efter lå jeg på opvågningen - AV, min hals!!!
Det gjorde mega nas når jeg skulle hoste, hvilket jeg desværre skulle alt for ofte. Irritationshoste, let hæshed, samt synkesmerter og ondt i halsen kan forekomme. Efter undersøgelsen kan du hoste blod op, hvilket er normalt. Ja, alt dette kan jeg da godt skrive under på.
Kl. 12.30 tog vi hjem og jeg var så træt. Havde været ret nervøs over denne undersøgelse, ja ikke fordi det er det værste jeg har prøvet... tror bare jeg er ved at være godt træt af det hele. Gider ikke flere undersøgelser. Og var igår lidt for dygtig til at tænke på alt det, der i princippet kunne gå galt ved denne undersøgelse. Tåbeligt, men uundgåeligt at styre sine fjollede tanker til tider. Men da det hele så var overstået så havde jeg bare intet energi til resten af dagen. Snorksov det meste af eftermiddagen og idag har faktisk også været ret sløv i det. Stadig ondt i halsen, men bedre end i går.
Så nu venter vi bare på et svar... !
Ja, man lever da livet i spænding - argghhh!

Biopsi

Ja, så ligger man og veeenter her på Gentofte hospital. Idag skal jeg ha taget en biopsi af min lymfe mellem lungerne. Det foregår i fuld narkose. Øv, hvor jeg hader det!
Håber jeg snart kan blive fri for de undersøgelser?
 
I guder her er kedeligt. Godt man har sin kugleskøre husbond med :-) det hjælper da lidt på det i det her venterum fyldt med gamle mænd, der snorker!!!

Artikel fra videnskab.dk

Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose

17. december 2013 kl. 03:23

Man bør ikke medicinere sig selv med cannabis, lød advarslen for nyligt fra Sundhedsstyrelsen. Men stoffet kan faktisk lindre smerte og kvalme, bekæmpe kramper og endda slå kræftceller ihjel, viser forskning.

 

Af: Anne Ringgaard, Journalist

Cannabis kommer fra hampplanten. Stoffet har en euroforiserende effekt, men også en helbredende virkning mod en række sygdomme. (Foto: Colourbox)

 

Mennesker med kroniske smerter, rystelser og uønskede spastiske bevægelser samt kræftpatienter, der konstant har kvalme på grund af kemoterapi, kan have gode grunde til at bryde loven og ryge en joint, selv om Sundhedsstyrelsen for nyligt udsendte et notat, der advarede mod den form for selvmedicinering.
Cannabis har nemlig dokumenteret virkning mod smerter, opkastningsfornemmelser og neurologiske lidelser. Plantens aktive stoffer kan endda slå kræftceller ihjel, viser forskning.
»Cannabis virker beroligende, appetitstimulerende og kan også have en smertestillende effekt. Det er der videnskabelig evidens for,« siger blandt andre Harald S. Hansen, der er professor på København Universitets (KU) Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

Lægemiddelindustrien undgår cannabis

I en årrække har forskere fra hele verden lavet dyre- og laboratorieforsøg med cannabis. Stoffet har nemlig over 60 såkaldte cannabinoider. Cannabinoider er kemikalier, der påvirker receptorer i hjernen, når de ryges, spises eller på andre måder kommer ind i blodet.
Allerede i 2005 konkluderede Harald S. Hansen og en gruppe kolleger i tidsskriftet Lægemiddelforskning, at der er et hav af muligheder for at bruge hamp medicinsk. Plantens cannabinoider har gavnlige effekter mod en lang række dyremodeller for forskellige sygdomme som sklerose, kræft, epilepsi, diabetes, Parkinson, Alzheimers og mave- tarmsygdomme, skrev forskerne i deres artikel.
Men forskning i hampens gavnlige effekter kommer sjældent længere end til universiteternes laboratorier og i bedste fald til de videnskabelige tidsskrifter, for lægemiddelindustrien har ikke særlig meget lyst til at røre ved cannabis og bruge den berygtede plante i medikamenter, siger Harald S. Hansen.
»Når stoffer har en euforiserende virkning, er det svært at få dem godkendt som lægemidler, så det vil de helst ikke arbejde med. Industrien undgår helst stoffer som cannabis, der stimulerer receptorer i hjernens centralnervesystem, fordi de så hører til under narkotikalovgivningen, og det gør godkendelsesprocessen meget vanskelig,« siger professoren.

Kronisk syge må bryde loven

I Danmark er der indtil videre kun to godkendte lægemidler, der indeholder cannabinoider. I følge Henrik Hasseldam, der er lektor i sundhedsvidenskab, bliver de to cannabismedikamenter kun udskrevet i sjældne tilfælde til folk med meget alvorlig sklerose eller cancer.
Størstedelen af Danmarks 12.000-13.000 sklerosepatienter, gigtplagede danskere og andre med kroniske lidelser er stadig nødsaget til at bryde loven og handle med lyssky hashpushere, hvis de vil have gavn af cannabisplantens lindrende effekter.
»Mange sklerosepatienter vil gerne have cannabismedicinen, men kan ikke få den, for den er ikke alment accepteret til behandling af sygdommen. Derfor er der med stor sandsynlighed mange, som medicinerer sig selv«, siger postdoc Henrik Hasseldam, der forsker i sklerose på KU's Biotech Research & Innovation Center (BRIC).

Daglig dosis cannabis kan bremse sklerose

En langvarig lav og kontrolleret daglig dosis af cannabis ser ellers ud til i en vis grad at kunne bremse sklerosens udvikling, konkluderede Henrik Hasseldam for et par år siden i en artikel publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift International Journal of Neuroscience.
Henrik Hasseldam og kolleger var nået frem til deres opsigtsvækkende resultater efter at have lavet forsøg med rotter.
»Overordnet set viste forsøgene, at cannabinoider har gavnlige effekter mod sklerose, fordi de lægger en dæmper på immunforsvaret, som er overaktiveret hos patienterne. Størstedelen af de sklerosepatienter, der selvmedicinerer sig med cannabis, gør det dog, fordi det lindrer deres smerter,« siger Henrik Hasseldam.

Cannabinoider nedsætter kramper og muskelstivhed

Fakta

Cannabinoider er psykoaktive stoffer i cannabis.
Når man ryger cannabis eller på andre måder indtager stoffet, påvirker cannabinoiderne kroppens celler via receptorer, der sidder på cellernes overflade.
Cellerne har to receptorer for cannabinoider. De kaldes CB1 og CB2.
CB1 receptoren giver signal til nervesystemet, så man bliver 'skæv'. Det er altså CB1 receptoren, der medfører, at cannabis påvirker humøret, appetitten, kan give hallucinationer, påvirke hukommelsen osv..
CB2 receptoren findes især på immunsystemets celler, det vil sige blandt andet på de hvide blodlegemer, men også på kræftceller.
Forskerne kender mere end 60 forskellige slags cannabinoider.
En del af de kendte cannabinoider stammer fra hampplanten (Cannabis sativa). De kaldes phytocannabinoider.
Kroppen producerer også sine egne cannabinoider. De kaldes endocannabinoider.

Selv om danske sklerosepatienter især tyr til cannabis for at reducere deres smerter, er der netop kommet flere beviser på, at planten også kan have andre gavnlige effekter på andre aspekter af deres sygdom: Tyske studier viste tidligere i år, at lægemidlet Sativex, som indeholder cannabinoider, nedsætter sklerosepatienters kramper og muskelstivhed.
I undersøgelsen kaldet MOVE2 fulgte forskerne 300 patienter, som tog Sativex. Efter en måned var patienternes kraftige spasticitet, som er en af symptomerne på multipel sklerose, reduceret med mindst 30 procent.
Sativex, som er en mundspay, der sprøjtes under tungen, er et af de cannabis-lægemidler, der er godkendt i Danmark blandt andet til sklerosepatienter, men det er svært at få fingrene i. I følge Statens Seruminstitut var der sidste år kun 50 danskere, der fik medicinen, som udelukkende kan udskrives af speciallæger i neurologi.
»Midlet har den kedelige bivirkning, at man bliver enorm sløv. Hvis man i forvejen har svært ved at have et arbejde, bliver det ikke nemmere, hvis man er på intensiv cannabisbehandling. Det er én af årsagerne til, at man er påpasselig med at udskrive Sativex,« siger Henrik Hasseldam.
»Men som sklerose patient foretrækker man måske at være lidt sløv og ukoncentreret på grund af cannabis frem for at have kramper, spastiske bevægelser og stærke smerter dagen lang. Man kan for øvrigt også blive sløv og træt af de andre lægemidler mod sklerose, der er på markedet, og de har også en række andre uheldige bivirkninger. Derfor forskes der intensivt i udviklingen af nye midler,« fortsætter han.

Smerteplagende patienter tyr til sjov tobak

Lars Arendt-Nielsen, der er professor på Aalborg Universitets Center for Sensory-Motor Interaction og er en af Danmarks førende forskere i smertebehandling, har også hørt om patienter, der medicinerer sig selv med cannabis, fordi der ikke er andre midler, som hjælper.
»De smertestillende lægemidler, der er på markedet, virker ikke godt nok. Langt de fleste kroniske smertepatienter, bliver ikke lindret - der er desperat brug for nye medikamenter, så folk prøver alle mulige alternative midler. Kroniske smertepatienter, specielt i udlandet, ryger for eksempel hash for at hæmme smerterne,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Professoren kan godt forstå, at nogle smerteplagede mennesker tyr til sjov tobak, for når man ryger hash binder hampplantens cannabinoider sig til receptorer i det perifere og centrale nervesystem, som har med smerter at gøre.
»Der er farmaceutiske firmaer, der har prøvet at fremstille cannabionoiderne syntetisk, men desværre har det ikke været så let at producere syntetisk cannabis med en tilstrækkelig effekt på smertesystemet, uden at folk får bivirkninger,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Bivirkningerne ved syntetisk cannabis er de samme, som når man ryger hash: Man bliver skæv, træt, ukoncentreret, glemsom, og ved langvarig brug kan man blive deprimeret og få andre psykiske lidelser. Derfor er det svært at få midlerne godkendt til medicinsk brug.
»I øjeblikket forsøger man derfor at udvikle cannabismidler, som udelukkende angriber receptorerne i det perifere nervesystem for at få en smertelindrende virkning uden de bivirkninger, der opstår, når centralnervesystemet bliver påvirket,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Cannabis kan dræbe kræftceller

Cannabis er altså smertelindrende, og forskning viser, at planten også reducerer kramper og rystelser forårsaget af sygdomme som multiple sklerose, epilepsi og Parkinson. Men det er ikke alt: Stoffet er også kvalmenedsættende, viser forskning ifølge Kræftens Bekæmpelse (KB). Nogle kræftpatienter, der får kemoterapi, bruger derfor cannabis til at få appetitten tilbage.
Og når det kommer til kræft, er der evidens for, at den kontroversielle euforiserende plante har endnu større potentiale end bare at være symptomlindrende: Cannabis kan ligefrem slå kræftceller ihjel.

Fakta

Cannabis er en fællesbetegnelse for hash, marihuana, pot og andre stoffer, der kommer fra hampplanten (Cannabis sativa).
Hash udvindes af plantens harpiks, som er en fedtsyre. Marihuana eller pot er tørrede blade fra planten.
Det kemiske stof i cannabis med flest psykoaktive virkninger, kaldes THC (Tetra Hydro Cannabinol).

»Cannabinoiderne i cannabis hindrer, at kræftceller spreder sig, og de medvirker til kræftcelledød, fordi de rammer nogle receptorer, som generelt er opreguleret i kræftceller. Det har man vist i en række forsøg. Der ingen tvivl om, at cannabinoider meget effektivt dræber kræftceller,« siger Marja Jäättelä, der er forskningsleder for Celledød og metabolisme på Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Men cannabinoider dræber også immunceller

Problemet er, at det er teknisk svært at arbejde med cannabinoider i kræftforskning, blandt andet fordi forskerne skal bruge en anden kultur, end de plejer, når de opdyrker cellerne til forsøgene. Så selv om især spanske forskere har fået lovende resultater ud af forsøg med cannabinoider, har Kræftens Bekæmpelse endnu ikke testet stofferne.
»Et andet problem er, at cannabinoiderne også dræber immuncellerne, og det er ikke så godt i forbindelse med kræft. Man skal finde en selektiv metode, hvor man kun dræber kræftcellerne og ikke immunforsvaret. Generelt synes jeg dog, det er en god idé at forske videre i cannabinoider, og det er bestemt noget, kræftforskere ser et potentiale indenfor,« siger Majla Jäättelä.

Marihuana kan bliver fremtidens kur mod kræft

Majla Jäätteläs kollega Franscesco Cecconi, der er forskningsleder på Kræftens Bekæmpelses center for Cellestress- og overlevelse, var i 2009 medforfatter på en videnskabelig artikel, som beskrev, hvordan cannabinoider kan medføre kræftcelledød hos mennesker og mus. Artiklen blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Clinical Investigation.
»Der er adskillige studier, som peger på den mulighed, at cannabinioder – særligt dem, der findes i THC, som er det aktive stof i marihuana - i fremtiden kan blive et effektiv middel mod kræft. I studiet, som jeg lavede sammen med kolleger fra Madrid, viste vi, at cannabinoider kan fremskynde kræftcelledød i mennesker via stimulation af autofagi,« forklarer Franscesco Cecconi.

THC stresser kræftcellerne

Autofagi er en fysiologisk proces, der hele tiden udspiller sig i vores celler, når de reparerer og renser sig selv for eksempel for giftige kemikalier, virus og bakterier.
»Når man stimulerer autofagi-processen, kan man forårsage celledød. Vi viste, at THC i hjerneceller aktiverer en endeløs autogafi, som stresser kræftcellerne og i sidste ende dræber dem. Udfordringen er nu at udvikle en metode, så man kun rammer kræftcellerne uden også at skade de omkringliggende sunde celler,« siger Franscesco Cecconi.
»Autogafi-stimulation er stadig et risikabelt værktøj, og virkningen af den kan variere mellem forskellige typer kræft. I princippet kan cannabinoider fra cannabis i fremtiden blive en effektiv metode til at ramme og dræbe kræft i mennesker, men det er nødvendigt at forske mere i det,« fortsætter han.

En joint er kræftfremkaldende

Selv om cannabinoider med sikkerhed slår kræftceller ihjel, skal forskerne altså finde ud af, hvordan man undgår, at de også dræber kroppens sunde celler, før de kan bruges som et effektivt middel mod kræft.
Kræftens Bekæmpelse advarer derfor mod, at man ryger hash i den tro, at røgen kan helbrede.
Og selv om en joint kan reducere den kvalme, der kan opstå, når man får kemoterapi, fraråder organisationen også, at man bruger den sjove tobak som appetitvækker: En joint indholder nemlig de samme kræftfremkaldende stoffer som tobak endda i en 50 procent højere koncentration. Indholdet af tjære er tilmed omkring 3 gange så højt i en hashjoint som i en almindelig cigaret.

Cannabis har alvorlige bivirkninger

Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at der er andre kvalme-nedsættende midler, som virker bedre end cannabisprodukterne, og som ikke har de samme euforiserende virkninger.
Netop cannabis' psykoaktive effekter er hovedårsagen til, at Sundhedsstyrelsen advarer mod, at man medicinerer sig selv eller sine børn med stoffet.
»Sundhedsstyrelsen fraråder (...) på det kraftigste, at man indtager cannabis eller produkter med cannabis, uden at det er ordineret fra en læge. Ud over at det er ulovligt at besidde cannabis, er baggrunden, at brug af cannabis medfører en betydelig risiko for alvorlige bivirkninger. Selv mindre mængder kan have skadelige følger,« skrev Sundhedsstyrelsen for nyligt i en pressemeddelelse.

Meget mærkelig dag?

Idag var jeg så på Gentofte hospital, lungemedicinsk afdeling for at komme til bunds i sagen om "den mystiske lymfe" :-)
Som tidligere nævnt stod der i mit operationssvar fra Riget, at lymfeknuden ikke indeholdte kræftceller, men at den derimod kunne være forenelig med sygdommen sarkoidose (bindevævssygdom).
Den læge jeg talte med idag var langt mere overbevist om, at jeg har den sygdom og, at der derfor ikke har været metastaser i mine lymfer?????
For at komme nærmere en konklusion vil de gerne have endnu en biopsi fra en lymfe tæt ved lungerne. Næste onsdag skal jeg derfor i fuld narkose og have foretaget en bronkoskopi samt biopsi af en forstørret lymfe. Hvis den viser samme resultat som den fra halsen har jeg så lige fået byttet min lymfemetastaser ud med sarkoidose!!!
Hmmm... det er altså mærkeligt det her? Ved snart ikke om jeg skal grine eller græde?
Okay... jeg vil da langt hellere have byttet til en sygdom, der ikke hedder noget med cancer, men endnu en sygdom!?!?!?
Nå, nu skal jeg bare have overstået den undersøgelse og så have svar den 23. december.

Jeg har virkelig mange tanker om alt muligt efter idag.
Hvorfor skulle der egentlig gå et helt år før man beslutter at få undersøgt lymferne 100%?
Gad vide om jeg så kunne have sluppet for alle de kemobehandlinger?
Og alle de herceptinbehandlinger?
Og har jeg mon overhovedet knoglemetastaser? (Er jeg for mistroisk nu? )
Tænk, hvis jeg "kun" har sarkoidose? (Er jeg for håbefuld nu?) Ja, okay nu skal det lige konstateres først... men alligevel.
Hvorfor har de egentlig aldrig undersøgt lymferne fra starten?
Hvorfor har man bare antaget at forstørrede lymfeknuder er metastaser fra min brystkræft? Er det fordi, der også var pletter på min knogler? Så har hun "nok" også metastaser i de hævede lymfer?

Lige nu føles det ligesom for et år siden, hvor de "desværre" ikke kunne sammenligne nogle scanningsbilleder af mine knogler, da de ikke havde taget nogle fra starten af forløbet. (det er ikke standard at MR-scanne når man får konstateret brystkræft) Derfor var det svært for dem at sige om knoglemetastaserne var der fra start eller om de er opstået senere.

Udover følelsen af at være i lidt af en suppedas, så er jeg på sin vis også rigtig glad for, at det nu bliver undersøgt ordentligt. Som lægen sagde, så er det langt mere at foretrække sarkoidose end metastaser. Og han synes ærligt talt, at jeg så alt for frisk ud til at skulle være så syg som min journal siger???? Jeg håber virkelig han har ret... jeg vil jo for alt i verden gerne have udryddet det satans cancer. Så det bliver godt nok en spændende måned, hvor jeg får svar på endnu en lymfe og endnu en MR-scanning.

Uanset hvad, så fokuserer jeg bare stadig på, at der ikke var en eneste kræftcelle i den lymfe i halsen. Yes!

Artikel fra radiodoktoren.dk

Brystkræft og vitaminer

De fleste kræftramte mangler en række vigtige stoffer, blandt andet vitaminer, visse mineraler, fx selen, og livsvigtige fede syrer. Q10 er ikke naturmedicin, som nogen tror, men et co-enzym – hjælpeenzym, der findes i kroppen i forvejen og har en meget stor betydning for alle kroppens funktioner. Det er også et kraftigt naturligt antioxidant, så der er god grund for dig til at tage tilskud af Q10, gerne en høj dosis, fx 100 mg tre gange daglig.
Jeg kender til en oversigt, som en dansk overlæge (tidl. Rigshospitalet) har lavet over 32 kvinder med brystkræft, der havde bredt sig. Han gav dem store mængder Q10 (300-400 milligram dagligt) samt vitaminer og mineraler, bl.a. zink, selen og mangan, og efter adskillige på denne behandling var der ingen døde (hvilket der ellers burde have været), og tre var blevet helt frie for kræft. Hos resten var sygdommen tilsyneladende gået i stå uden at forsvinde, og de havde det godt. Det passer godt med, at der nu kommer en tiltagende viden og bevis for, at man kan sætte kræftvækst i stå ved hjælp af bla. antioxidanter.
Kræftbehandlinger, både operationer, kemoterapi og strålebehandling, dræner kroppen for vigtige stoffer, og da behandlingerne samtidig kan svække appetitten og gå ud over tarmslimhinden, vil optagelsen af livsvigtige næringsstoffer blive nedsat. Både kemo og stråling øger dannelsen af skadelige frie iltradikaler, der angriber og skader cellernes ”kraftværker” samt kan ændre DNA-proteinerne til at blive kræft-DNA. Der er derfor brug for en mængde antioxidanter for at forhindre disse skader.
En kost med mange grønsager, bær og frugt er betydeligt kræfthæmmende, blandt andet på grund af indholdet af antioxidanter og andre anti-kræft molekyler. Grønsagerne skal være friske, da indholdet af antioxidanter falder hurtigt ved opbevaring. De skal helst være økologiske eller biodynamiske, da indholdet af næringsstoffer så er højere end i konventionelt dyrkede. Bær indeholder ekstra mange anti-kræftstoffer.
Kniber det med at spise mange grønsager, kan man enten bruge dem i smoothies (blendede) eller juice dem i en juicer.
Læs mere i bogen ”Kost mod Kræft” af Richard Beliveau og Rene Gingras.
Grøn te, især ekstrakter, virker meget kraftigt antioxidativt og modvirker brystkræft.
Grundlaget for tilførsel af de rigtige næringsstoffer er selvfølgelig fortsat kosten, men den er ikke nok, især når man har et øget behov for mange vigtige ting. Vedrørende kosten generelt bør man læse Jean Carpers bog ”Mad din Mirakelmedicin”, der kan fås i en billig pocket-udgave. Der er et meget fint afsnit om kost og brystkræft.
En anden, nyere og meget god bog er ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og Denis Gingras (Peoples Press 2005). En anden god bog er ”Sund kost – før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.

En engelsk professor. Jane Plant, har kureret sig selv for brystkræft, der havde spredt sig, ved helt at undgå mælkeprodukter. Hun peger blandt andet på, at kinesere meget sjældent får brystkræft (kun 1 ud af 10.000 i forhold til 1 ud af 12 i vestlige lande og 1 til 8 i Danmark) og kræft i det hele taget, og at kinesere så godt som aldrig bruger mælk, der indeholder en række kemiske stoffer, blandt andet IGF-1 (insulin growth factor), prolaktin og østrogen. IGF-1 nedbrydes ikke ved pasteuriseringen. På baggrund af Jane Plant’s oplysninger vil jeg råde til helt at undgå mælkeprodukter.
Jan Plant anbefaler også sojaprodukter som fx sojamælk, tofu, miso, tempeh. Man skal undgå sojaprodukter, hvor der er brugt gensplejset soja. Det har været fremført, at soja kunne have en så kraftig østrogenvirkning, at det kunne fremme kræftvækst, men professor Plant har tilbagevist dette. Læs hendes bog ”Dit liv i dine hænder” (forlaget Aronsen).
Oktober 2010 er udkommet ”din mad PLANT KUREN dit liv” af Jane Plant og Gill Tidey (forlaget Aronsen). Den omtaler kost, der kan hjælpe dig med at forebygge og overvinde bryst-, æggestoks- og prostatakræft. Lækker og mælkefri kost for alle, der vil leve sundt. Der er næsten 300 opskrifter på supersunde, velsmagende og nemme mælkefri måltider med masser af grønsager og andre gode ting, som hjælper til at opbygge en sund og stærk krop.
Der findes en række naturlige midler med kraftig antioxidant virkning på grund af indhold af naturstoffer. Life Spice Vital er et af disse. Det indeholder 32 forskellige stoffer, der i samarbejde forstærker hinandens virkning på immunforsvaret. Det kaldes synergi. Der er meget gode erfaringer med Life Spice Vital, og der er nu ved at blive iværksat regulære videnskabelige forsøg. Problemet med dokumentation af naturlige midler er først og fremmest det, at det er meget dyrt, og man kan ikke patentere disse midler.
Andre gode og naturlige antioxidanter er resveratrol fra blandt andet røde druer, quercetin fra løg, ekstrakt af vindruekerne i form af ActiVin og Andante, der er ekstrakt af oregano. Curcumin fra fx gurkemejerod har en betydelig virkning mod kræft. Kan fx købes som Curcumin, Curcumin Forte med piperine (der giver langt bedre optagelse), Gurkedol, Curcur,Turmeric m.fl.
Svenske forskere har påvist, at hvis man kombinerer curcumin (2-3 gram x 2) med organisk selen (selenomethionin, fx Seleno Precise) i en dosis på mellem 500 og 1.000 mikrogram dagligt, så holder kræftcellerne op med at vokse og begår selvmord.
Alle krydderier er gavnlige på grund af deres store indhold af antioxidanter.
Pectin, især modificeret citrus pectin, modvirker kræft på flere måder. Læs mere om det på Internettet.
Alkohol må frarådes ved kræft, bortset fra en moderat indtagelse af rødvin (1 glas), da rødvin indeholder det meget kræfthæmmende antioxidant resveratrol. For at få en rimelig mængde resveratrol er det dog bedst at tage det som tilskud.
Sukker, især hvidt sukker, virker på kræft, som når man smider benzin på et bål. Blandt andet på grund af, at cancercellers næring mest består af sukker. Sukker medfører også en ekstra høj dannelse af skadelige frie iltradikaler, hvilket fremmer oxidation i kroppen og dermed inflammation.
Ved strålebehandling opstår der DNA-skader, som øger risikoen for opståen af nye cancere, også brystkræft. Curcumin modvirker dette og beskytter også huden mod strålingen, der kan skade huden en hel del (forbrænding). Effekten af curcumin forbedres betydeligt ved tilskud af omega-3 fedtsyrer og ved at minimere indtagelsen af omega-6 fedtsyrer (undtagen gammalinolensyre). Man skal helt undgå margarine af enhver art, da den er lavet af omega-6 fedtsyrer og indeholder transfedtsyrer (omend nu efter ny lov kun højst 2%, men opvarmes margarinen dannes der mange flere). Undgå også friturestegte ting, da fritureolie efter opvarmning også indeholder mange skadelige fedtsyrer). Det er i det hele taget bedst at undgå stegning, udover kortvarig i fx en wok.
Foruden Q10 vil jeg også anbefale at tage et kvalitetskosttilskud med vitaminer og mineraler (fx Spektro eller Omnimin, eller Livskilde Komplet. Det sidste er fra Golden Health, tlf. 4052 4015).
Desuden ekstra C-vitamin, fx C 500 + Hyben + Citron, 2 tabl. 2 gange dagligt, og naturlige blandede E-vitaminer.
D3-vitamin er ikke alene et vitamin, men også et hormon og har stor betydning for immunsystemets funktion og for alle organer og sundheden generelt. Desuden nedsættes risikoen for kræft med 77%, og for spredningen af kræft, når man sikrer sig at have nok D3-vitamin i kroppen. Det er kun i maj, juni og juli, at man ved at få sol på kroppen danner nok D3-vitamin. Resten af året må det tilrådes at tage mindst 60-70 mikrogram, gerne 100 mikrogram dagligt. Der er ingen risiko ved at tage op til 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder). Risikoen for at dø af kræft nedsættes også ved at indtage en strækkelig stor dosis af D3-vitamin.
Man bør også tage tilskud af magnesium (fx som citrat, men ikke som magnesium oxid, der optages dårligt). Dosis af magnesium bør være 500 eller 600 mg om aftenen sammen med 100 mg B6-vitamin, der er nødvendigt for magnesiums virkning. Magnesium er også vigtigt for optagelsen af kalk (calcium) i kroppen og sammen med D3-vitamin og K2-vitamin for at modvirke, at kalken forkalker blodårer og væv.
Det er bedst foruden selen at tage ekstra zink (20 eller 40 mg), og mangan (10 mg) om aftenen, blandt andet fordi zink i større mængder hæmmer optagelsen af kobber og jern, som mange også har brug for.
Vedrørende jern, så har nye undersøgelser vist, at lavt jernindhold i kroppen modvirker væksten af kræftceller. Forklaringen er den, at de hurtigtvoksende kræftceller behøver mere jern end normale celler. ved at fjerne jern fra kroppen ved for eksempel af give det jern-fjernende afgiftningsstof Desferal eller ved at give et andet afgiftende stof, EDTA, direkte i blodet. Desferal sulter kræftcellerne for jern. Det er det, der standser deres vækst. Der må derfor ikke være jern i brystkræftramtes vitamin-mineral tabletter.
Hvis man vil vide mere om antioxidanter, frie radikaler og prooxidanter, kan man læse om det på Internetadressen www.radiodoktoren.dk
I det hele taget er det vigtigt selv at læse om, hvad der er vigtigt, når man bliver ramt af sygdom. Der findes en række meget gode bøger om kost, vitaminer, mineraler mm.
Bert Brecht har engang skrevet: ”Spring kammerat. Fremtiden er efter dig. Hvad du ikke selv ved, ved du ikke. Se selv efter”. Ved at skaffe sig viden bliver man fri og handlekraftig. Man kan så også indgå i et ligeværdigt samarbejde med de professionelle sundhedsfolk, fx lægerne, der ofte ikke ved ret meget om vitaminer, mineraler, antioxidanter og kosten i øvrigt. Men hvis de er villige til at lytte, kan de lære meget af deres patienter. Med mere viden kan man også færdes mere trygt i ”den alternative jungle”, hvor der faktisk er megen god hjælp at hente.
Signalstoffet melatonin, som dannes i hjernens koglekirtel i mørke og sikrer en god søvnkvalitet, er et kraftigt antioxidant, der forhindrer oxidation (forharskning) af celler og fedt. Det virker desuden som en aromatasehæmmer, der forhindrer omdannelsen af hormonet testosteron (som kvinder også producerer) til kræftfremmende østrogen. Ved kvindelige cancere er der altid meget østrogen eller kunstige østrogener involveret. Af denne grund er der god mening i at tage melatonin, fx 6 eller 9 mg ved sengetid.
Læs mere om melatonin på www.radiodoktoren.dk
Køb og læs bogen ”Dit liv i dine hænder” af professor Jane Plant. Forlaget Aronsen 2008.
Bio-identiske østrogener øger ikke risikoen for brystkræft eller tilbagefald, men ved hormonbehandling er det vigtigt at afbalancere alle hormonerne i hormonsystemet i forhold til hinanden, og det skal ske med naturlige, bio-identiske hormoner.

Simpel blodprøve kan snart afsløre brystkræft

Ny forskning antyder, at tidlige stadier af brystkræft snart kan opdages ved hjælp af en simpel blodprøve.

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark, og diagnosen stilles i dag på baggrund af en lægeundersøgelse af brystet, billedundersøgelser og en vævsprøve. Ny forskning fra USA antyder nu, at tidlige stadier af brystkræft snart kan opdages ved hjælp af en enkel blodprøve.

Forskere fra Houston Methodist Research Institute har fundet ud af, at en bestemt biomarkør i blodbanen, enzymet CPN, kan afsløre tilstedeværelsen af ​​spirende tumorvækst i brystvæv. Opdagelsen kan betyde ny og hurtigere diagnosticering af den kræftsygdom, der i øjeblikket dræber omkring 1.200 kvinder hvert år i Danmark alene.

Fokus på tidlig diagnose
CPN-enzymet, som regulerer visse proteiner i blodbanen, kan ifølge forskerne inspirere til en ny bølge af billige, ikke-kirurgiske brystkræfttests baseret på en simpel blodprøve. Forskerne anslår, at når teknologien er på plads, kan én blodprøve være tilstrækkelig til at opdage tidlige stadier af brystkræft.

Undersøgelsen er den seneste i en lang række undersøgelser med fokus på tidlig kræftdiagnose, hvor forskere verden over kigger efter nye måder at identificere brystkræft, kræft i bugspytkirtlen og andre typer af kræftformer, der kan være svære at opdage i tide. Hos Kræftens Bekæmpelse hilser man de nye undersøgelser velkomne:

- Vi anser det for et gevaldigt fremskridt, at man på en sikker måde kan stille diagnoser på en simpel blodprøve. Det kan spare patienter for flere og mere ubehagelige undersøgelser. Desuden er det et klart fremskridt, at man nu kan stille diagnosen på et langt tidligere tidspunkt, og på sigt ville sådanne prøver måske endda kunne anvendes til screening eller sammen med, siger Jens Oluf Bruun Pedersen, der er lægefaglig redaktør hos Kræftens Bekæmpelse.

Forekomsten af brystkræft i den vestlige verden er stærkt stigende. Brystkræft ses med stigende hyppighed fra 25-30-årsalderen, med størst hyppighed hos kvinder over 60 år.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Clinical Chemistry

Lykkerus

I tror måske det er løgn. Det gør jeg næsten også... og så alligevel ikke... jeg vælger at tro på når min læge når hun siger:

DER VAR INGEN KRÆFTCELLER I DEN LYMFE.

Min biopsi var altså rigtig. Operationssvaret har nu også bekræftet det.
De konkluderer derfor, at de andre forstørrede lymfer har samme status.
Men hvorfor er de så stadig forstørrede??? De aner det ikke.
Derfor vil de for en sikkerheds skyld lige udelukke, at de forstørrede lymfer måske kan være tegn på en bindevævssygdom?? Jeg skal undersøges for dette på Gentofte sygehus.Jeg er nærmest ligeglad hvad det skyldes.Mine mange kemobehandlinger har gjort deres job og fjernet de satans lymfe-metastaser.
Inde i mit hovede er der kun én tanke der florerer: INGEN KRÆFTCELLER!
Jeg fortsætter min kemopause. Det er fantastisk. Min krop bobler af lykke. Det er fuldstændig forrygende. Jeg tror så meget på mirakler nu.

Nå, ja... min hjertescanning var ikke synderligt forbedret fra sidst... men jeg er også her skide ligeglad :-) Hjertespecialisten tager vi senere.

Nu nyder jeg bare det super dejlige svar!

Fantastisk 1. advent