Desværre var der ikke gode nyheder til mig idag.
Jeg har knoglemetastaser i mit bækken, hofte og øverste del af lårbenet.
Starter kemobehandling i morgen sammen med herceptin.
Shit.... hvor er det bare uretfærdigt! Jeg kan slet ikke forstå det her???
Når den lortebesked har bundfældet sig lidt, håber jeg virkelig man kan være i stand til at leve med tanken om evig kemobehandling?
Gud, hvor bliver man dog desperat når man får beskeden: du har nu en kronisk sygdom!
Det var ikke længe man fik lov til at ride på lykkebølgen... nu skal jeg godt nok tage mig gevaldigt sammen for at komme i gear igen. Føler mig fuldstændig punkteret og intet i mit hoved fungerer lige nu. Min krop ryster og når jeg tænker tilbage på min børnehavepædagog, der sagde til mig, at jeg skulle gemme mine tårer til en dag hvor jeg fik brug for dem. Så tror jeg sgu det er nu jeg vil gøre brug af dem... ved godt det ikke hjælper en fis, men alligevel!
Shit, for fanden, Lonni. Der må grædes og bandes :0( Håber, at du har en stærk familie, der kan være der for dig....Mange tanker fra Marianne
SvarSletJeg har både grædt og bandet kan du tro. Jeg har heldigvis en fantastisk støtte i familie og venner og verdens bedste mand. Uden dem ville det være helt umuligt.
SvarSletLortedag! :o(
Vi er her. Allesammen. Kun et opkald væk. Både for dig og for Morten. Græd og band. Vi græder og bander med jer. Og imorgen kæmper vi videre.
SvarSletKys, A.
Skal du have et nyt kemostof eller fortsætter du på Taxotere? Det kan være at bivirkningerne ikke er så slemme - det krydser jeg fingre for, Lonni....
SvarSletØv sikke noget møg. Tror det er godt at lade tårerne flyde, for ja, det er sgu da bare for uretfærdigt. Godt du har din familie og gode folk omkring til at støtte. Alle mine bedste tanker til dig...
SvarSlet