torsdag den 27. september 2012

Kemo-start!

Så er jeg i kemobehandling igen... ikke taxotere, men nogle kemopiller, der hedder vinorelbin.
Samtidig er jeg stoppet med anti-hormonerne dags dato, da de ikke må tages sammen med kemo.

Under min behandling på Herlev idag fik jeg besøg af skønne Lene. Tak fordi du kom ud til mig trods du selv skulle have behandling senere på dagen. Det var så dejligt at sludre med dig.

Og tænk at have en veninde, der kommer med aftensmad til vores lille familie. Jeg er dybt taknemlig og glæder mig virkelig over at have så mange skønne mennesker omkring os til at hjælpe os igennem.

Jeg kan ikke beskrive, hvor tom jeg er indeni, hvor trist jeg er og hvor hårdt det er at tænke på, hvorfor vores børn skal igennem det her.
Jeg håber kemoen kan holde det skidt i dvale og at jeg forhåbentlig kan leve mange år endnu?


1 kommentar:

  1. Jeg føler virkelig med dig, men jeg ved at du er igang med at finde styrken frem og den skal nok bære dig igennem. jeg håber du er okay idag efter kemo igår. stort knus

    SvarSlet