søndag den 24. juni 2012

Wonder-serum

Bemærk lige øjenvipperne!
De er helt klart vokset - juhuu...
Man skulle næsten tro jeg blev betalt for denne omtale, men jeg er totalt i hopla over, at mine øjenvipper er på vej :-)
Nu er jeg da små småt igang med at transformere mig tilbage til hende jeg var engang.

Og jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg ikke er den eneste, der har været igennem kemo, som savner sine øjenvipper rimelig meget. Så derfor vil jeg dele min begejstring med jer, der måtte være interesseret :-)


50 dage efter opstart med neulash
30 dage efter opstart med neulash





lørdag den 23. juni 2012

Juhuuu... færdig med stråler

I torsdags var jeg til den sidste strålebehandling. Det søde personale i stråleterapien havde sat et lille flag frem i dagens anledning :-) Ja, man kan jo ligeså godt fejre det!
Efter et pænt farvel gik turen mod Køge, hvor vi fik os en dejlig frokost.
Senere skulle jeg mødes med to skønne quinder til mad og hygge.
Fantastisk dejlig dag...

Det er en kæmpe lettelse ikke at skulle på hospitalet hver dag nu :-)



onsdag den 20. juni 2012

5. Herceptinbehandling

Så fik jeg den 5. herceptin i dag. Det havde hjulpet at holde en pause i behandlingen så nu håber jeg bare de sidste 12 gange kan blive givet som planlagt?

Og så kan jeg næsten ikke vente til imorgen, hvor jeg skal have min sidste strålebehandling!!!
Det blir ekstremt skønt. Sikke en befrielse ikke at skulle på hospitalet hver eneste dag.
Og indtil videre synes jeg faktisk at dømme efter nu 32 strålebehandlinger, det er utrolig lidt gener, der har været. Jeg er rød, og der er kommet en del pigmentpletter, huden er nu begyndt at kunne nuldres af som efter en solskoldning. Og så strammer det en del under armen/arret fra fjernelse af lymferne. Så det er, hvad der kan mærkes her på kort sigt... ingen yderligere hævelser i armen heldigvis!

torsdag den 14. juni 2012

Glad i låget

Blev så glad i dag da jeg mødte søde Randi i stråleterapien. Endnu en sej kvinde er igennem et helvedes kemoforløb. Tillykke skønne menneske. Det er så fedt du nu er igennem. Så er der "kun" stråler tilbage og livet beynder så småt igen... juhuuu!!!
Kan sgu godt forstå du er fuldstændig euforisk af lykke over det :-)


Eufori er en stærk følelse af velvære, lykke og opstemthed. Kan opnås igennem forskellige former for euforiserende stoffer.
Udtrykket kommer fra det græske euphoria. Præfikset eu- betyder, at det er godt eller rigtigt, mens '-phoros' er en afledning af 'pherein', som betyder 'at bære' i betydningen 'at befinde sig'. Dermed kan euphoria oversættes til 'at befinde sig i en tilstand af godhed, smukhed, oprigtighed'.

Lad os for guds skyld være euforiske sammen og vi klarer det helt uden euforiserende stoffer :-)
Vores er helt og aldeles en ægte eufori opstået efter et kæmpe farvel og tak til kemo!

lørdag den 9. juni 2012

En lille sejr

Nogle gange er det bare de små ting i hverdagen, der kan gøre en helt vildt glad...
I dag var vi til sommerfest i fodboldklubben og jeg havde vovet mig afsted uden tørklæde på hovedet. Ret så grænseoverskridende at tage afsted sådan, men det er snart lidt problematisk at få hele tørklæde-showet til at passe uden at ligne en komplet idiot. Jeg skal jo både have tørklæde på halsen, da jeg ikke må få sol på grund af strålingerne og hvis jeg også skal have tørklæde på hovedet så skal der ikke for meget mønster til uden det går helt tosset :-). Så i dag satsede jeg og lod være. Da jeg kom til sommerfesten var nogle af drengene og deres fædre i fuld gang med en kamp og pludselig kommer en far løbende hen til mig og giver mig et kæmpe kram og siger: "du er sej!". Og så spænede han tilbage til kampen. Så stod jeg der med et kæmpe smil og følte mig straks lidt bedre tilpas. Det var jo første gang jeg viste mig sådan i offentligheden og det hjalp ret gevaldigt med sådan en modtagelse. Han er jo vant til at se mig med tørklæde og kan godt regne ud, at det er nyt, jeg "springer ud af tørklædet". Men han aner sikkert slet ikke, at hans reaktion og kommentar betyder meget.
Det var ihvertfald med til at jeg sagtens kunne "overleve" de mange andre øjne mod mig.
For, hvor jeg dog aldrig kommer til at vænne mig til al den opmærksomhed.

søndag den 3. juni 2012

Hår og øjenvipper!

Med risiko for at udstille mig selv som komplet vanvittig, så afslører jeg hermed, at jeg på nuværende tidspunkt allerede har farvet mit hår med en mild skyllefarve. Nu blev det for meget med det grå-grumsede fe-hår. Jeg kunne ikke holde den fesne farve ud og jeg vurderede, at hvis håret ikke kunne holde til en farvning, så ville det værste, der kunne ske være, at det faldt af :-)
og tjaa... det har man jo prøvet - og overlevet! Så eksperimentet blev sat igang...
Okay... farven kiksede lidt i første omgang. Jeg kom rent faktisk til at ligne en lille forpjusket orangutang-unge. Sødt nok, men alligevel... det blev en ommer.
Så 7 uger efter min sidste kemo har jeg altså farvet det 2 gange...Gud, hvor lyder det dumt.
Men faktum er, at jeg er helt vild glad for det nye look. Det har i den grad givet mig et skub i troen på, at jeg kan komme til at se "normal" ud igen. Nu er farven lidt som min egen.

Og øjenvipperne er på vej... juhuu...tror det serum virker. Hurra for neulash!
Om vipperne var vokset lige så meget serum eller ej, det finder jeg jo aldrig ud af, men jeg vælger at tro på det :-) Jeg synes de allerede er fine, stadig små og korte, men de er der!!!

Øjenvipper efter 30 dages brug af neulash


Så alt i alt synes jeg, at det går den rigtige vej nu. Jeg døjer med mine hedeturer. Også om natten. Ellers mærker jeg ikke synderligt meget til de anti-hormoner endnu?

Strålebehandlingerne går fint. Jeg har fået 19 behandlinger nu og min hud er blevet lidt rød og kløende. Jeg har ondt i halsen, synkeproblemer og hoster lidt. Men stråleområdet rammer også et godt stykke op af halsen, så det er desværre uundgåeligt med de gener.


Nyfarvet hår 7 uger efter sidste kemo