torsdag den 12. april 2012

Projekt øjenvipper

I min jagt på at løse øjenvippe/bryn-problemet har jeg fundet frem til et serum, som måske kan hjælpe? Tænk, hvis det virker? Mere om det senere...

Det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk værre for mig ikke at have mine øjenvipper og bryn end at være skaldet??? Eller også er det fordi, der nu er ved at være lidt for mange forandringer, til at jeg kan holde det ud?
Før jeg skulle i kemo græd jeg ved tanken om at skulle miste mit hår. Men det er ikke nær så slemt, som frygten for det.

Tror bare også jeg virkelig er træt af at se min krop gå i forfald. Sådan føles det sgu!
Jeg bliver fyldt med gift hver 3. uge og min krop skriger på fred og ro.
Det er vildt hårdt både mentalt og fysisk at blive skudt til tælling, hver gang man lige er kommet lidt på højkant. Og oveni det så skal man også acceptere, at man ligner noget der er løgn.
Jeg er træt af at føle mig gammel, grim, og giftig!
Fandeme godt jeg kun har 1 kemo tilbage :-)

Selvværdskurven er sådan generelt lidt for nedadgående.
Mine negle er ømme. De har udover de hvide striber fået en mærkelig farve og jeg er skrækslagen for, at de skal falde af.
Mine øjne løber konstant i vand, så jeg bliver helt rød/irriteret om øjnene.
Mine slimhinder er irriteret og bløder.
Jeg har sår i næsen der ikke vil hele.
Mine tænder gør ondt.
Jeg har bumser i hovedbunden. Ja selv i øjenvippekanten. Der kommer betændelse i hårsækkene når det nye hår gror ud.
Og så de manglende vipper/bryn/hår

Det er da lidt svært at føle sig lækker og som et attraktivt menneske når man ligner lort.
Forleden dag gloede jeg i spejlet og sagde: "gud, hvor jeg dog glæder mig til mit hår kommer tilbage!!!", hvortil min dejlige 9-årige søn helt overbevisende sagde: "mor, du er smuk som du er" :-)
Jeg har fået den bedste opbakning fra mand og børn. Det er jeg dybt taknemlig for.
Tænk, at jeg har en mand, der stadig synes jeg er smuk og dejlig som skaldet og uden mine lange øjenvipper... for jeg føler mig hverken smuk udenpå eller indeni, hvor giften flyder rundt i kroppen. Føj! og trods jeg ret ofte brokker mig over det ene og det andet, så får jeg altid kys, kram og bekræftelse. Det er virkelig det bedste (og det hjælper da en lille smule).
Hvor har de dog hørt utallige negative kommentarer fra min mund om mit udseende. Heldigvis varer det ikke længe før mine hårceller får fred og kan begynde at gro igen. Det bliver så skønt.

Og tilbage til det jeg startede med...I min iver for mit øjenvippe-come-back overvejer jeg at afprøve det serum der hedder neulash.
Og det er mega-dyrt. I dont care... hvis nu det virker?!
Måske jeg er dybt naiv, men hvorfor ikke lade det komme an på en prøve.
Normalt er jeg ret skeptisk omkring sådan nogle wonder-midler, der lover en masse, men tror jeg er ude i en desperat handling :-)
Hvad er neuLash?neuLash er et innovativt serum, der styrker øjenvipperne og giver længere, fyldigere og stærkere vipper og bryn.
Produktet giver et synligt resultat efter fire ugers brug med påføring en gang om dagen.
neuLash er et sikkert produkt, der påføres dagligt som en eyeliner.
Læg blot en linje langs vippekanten, som med en eyeliner, en gang om dagen, så opnår du et synligt resultat efter fire uger.
neuLash kan bruges på samme måde til øjenbrynene eller de nederste vipper: blot en enkelt streg som med en eyeliner.
Man har gennemført kliniske studier og test for at skabe et sikkert produkt til private forbrugere. Produktet er ikke testet på dyr, og det indeholder ingen kræftfremkaldende stoffer.
Forskere ved Skin Research Laboratories i Californien har brugt to og et halvt år på at udvikle dette serum.
Både øjen- og hudlæger har gennemført omfattende test for at sikre produktet kvalitet.
Serummet beskytter mod slitage og hjælper med at forbedre vippernes styrke og kvalitet.
neuLash indeholder de nødvendige proteiner og vitaminer samt blødgørende og foryngende ingredienser, der bidrager til at styrke de eksisterende vipper og øger væksten af nye.
neuLash er det ideelle produkt til kvinder og mænd med sprøde, tynde eller korte øjenvipper samt personer, der bruger kontaktlinser eller har forlængede vipper.
Også kunder, der har fået strålebehandling eller kemoterapi, har rapporteret, at deres vipper og bryn er blevet bedre takket være neuLash.
Der er mange faktorer, der påvirker øjenvipperne. Størstedelen af produkter som mascara, øjenvippebukkere, makeupfjernere, farvebehandlinger samt brug af kunstige øjenvipper og medicin er direkte årsager til, at vipperne knækker, bliver tynde eller falder for tidligt af.
Ældning spiller også en stor rolle, da den mindsker kroppens egen produktion af nye vipper.

neuLash har for nylig vundet prisen ”Årets Innovation” inden for kosmetik i Danmark i forbindelse med Danish Beauty Award.
neuLash fås i to størrelser: 6 ml, med en holdbarhed på 4–6 måneder, og 3,2 ml, med en holdbarhed på 2–3 måneder, hvis man følger anvisningerne.





































8 kommentarer:

  1. Hej Lonni
    Min kone er blevet behandlet for samme type brystkræft som dig og har netop afsluttet kemo og strålebehandling. Vi har fået en rigtig god behandling på Herlev Hospital, hvor vi fortsat er tilknyttet. Vi er dog blevet opmærksom på, at der findes en test som kan vise om sygdommen er ved at vende tilbage.Det gør at man kan sætte ind med ny behandling meget hurtigt hvis det er nødvendigt. Det er en test (blodprøve) som alene foretages på Vejle sygehus. Vi benytter selv testen. Hvis det har din interesse, så kan du kontakte mig herom. Jeg kan give dig supplerende information om testen samt kontaktdata til relevante personer på Vejle sygehus.
    mvh
    Dan

    SvarSlet
  2. Hej Dan

    Den test har jeg ikke hørt om før og er selvfølgelig meget interesseret i yderligere information.
    Mange tak fordi du skrev til mig. Det er jeg rigtig glad for. Hvor er det godt man kan dele sin viden så nemt på denne måde.
    Glæder mig til at høre mere...
    Mange hilsner
    Lonni

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  4. Hej
    Jeg kan se at det er noget tid siden du skrev om øjenvipper og bryn. Jeg er bare nysgerrig på om produktet du omtalte neuLash virkede? Jeg er selv i gang med et brystkræft forløb og tager også gerne alle midler i brug. ��
    Vh Ellen

    SvarSlet
  5. Hej Ellen, Ja du kan lige tro at det virkede! Selv lægesekretæren kunne se det og ville selv prøve det :-)

    SvarSlet
  6. Hej Lonni,
    Jeg er blot 22 år, og fik min første kemobehandling sidste fredag. Jeg har doneret mine lange lokker til kraftens bekæmpelse, men er som du var, ret bange for de vipper falder af.
    Jeg er i tvivl når jeg læser dit oplæg om du brugte produktet, da dine egne vipper var faldet af, fordi du frygtede de skulle falde af, eller efter og til at gro nye? Kan du svare mig på det?

    SvarSlet
  7. Kan det have en virkning med serum mens jeg er i kemoforløb eller er det først efter?

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld jeg ikke har svaret, men har været væk fra bloggen i 100 år. Jeg brugte det først da mine vipper var faldet af og jeg ville booste de nye vipper frem.

      Slet