4. kemobehandling

Afsted til Herlev igen... første gang med taxotere-behandling.
Også denne behandling har jeg frygtet. Dog fik sygeplejersken fra igår beroliget mig en del mht. hvad de gør, hvis der skulle opstå allergiske reaktioner som trykken for brystet, feber, kulderystelser, blussen, ondt over lænden/ryggen m.m.
Hvis noget af dette sker vil de straks give anti-histamin og stoppe taxotere-behandlingen.
Efter 1/2 time genoptager de taxotere-behandlingen dog i langsommere tempo.
MEN, heldigvis gik alt som det skulle. Ingen ubehagelige overraskelser. Og jeg var SÅ glad da jeg fik lov at gå derfra.

Ved de sidste tre kemobehandlinger skal jeg 24 timer efter behandlingen give mig selv indsprøjtninger med stoffet neulasta. Neulasta anvendes til at stimulere dannelsen af hvide blodlegemer i knoglemarven efter behandling med celledræbende midler, som hæmmer knoglemarvens normale funktion.
Dette bliver noget af en udfordring for mig...Stikke mig selv? Spændende hvordan det kommer til at gå?

Men lige nu er de to mest frygtede dage VEL overstået og jeg er LYKKELIG!

Okay, om et par dage kommer mine bivirkninger på taxotere-behandlingen. Muskel-, led-, og knoglesmerter blandt andet. Men lad os se hvad der sker? Bare jeg ikke skal have kvalme!

Tænk engang, nu er der kun to gange kemo tilbage. Det er så rart at tænke på!

1. Herceptin-behandling

Dagen som jeg har frygtet allermest er vel overstået.

Listen over bivirkninger til Herceptinbehandling er så ulidelig lang og skræmmende læsning.
Blandt andet kan Herceptin i sjældne tilfælde påvirke hjertets pumpefunktion. Dette kan vise sig ved bl.a. hævede ankler, forpustethed, hjertebanken eller trykkende smerter i brystkassen.
Behandlingen kan derudover udløse en overfølsomhedsreaktion. Risikoen for dette nedsættes med forebyggende medicin.
En overfølsomhedsreaktion kan opstå umiddelbart efter, at behandlingen er startet. Oftest er reaktionen mild i form af rødme og varmefornemmelse, men kan i sjældne tilfælde være voldsom og medføre lavt blodtryk, besværet vejrtrækning og forstyrrelser i hjertets rytme.
Men heldigvis skete der intet under behandlingen.
Jeg var på Herlev hospital i 6 timer, hvoraf de 4 timer var observation af evt. allergiske reaktioner.
Og jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg var, da vi gik derfra uden nogen form for reaktioner.
Og en stor tak til den sødeste sygeplejerske Helle for fantastisk behandling.
Da jeg kom hjem sov jeg i et par timer - gik fuldstændig ud efter den lange og kedelige dag.
Det værste ved dagen var nok frygten for behandlingen og derefter kedsomheden.
Så alt i alt en vellykket debut på herceptin...

Tanke-vanvid!

Egentlig synes jeg ikke, at jeg indtil nu, har haft problemer med at holde humøret højt.

Men noget, der kan få mine tanker helt på galt spor, er når jeg møder andre kræftpatienter, der fortæller om deres forløb, deres tilbagefald, deres lymfødem-arme, deres spredning til knogler, lunger osv., livsforlængende kemobehandlinger m.m. Det kan jeg slet ikke holde ud at høre om.
Det minder mig om, hvor farlig denne her sygdom er og får mig til at føle mig som en kræftpatient, hvilket jeg ikke helt kan forholde mig til.
Måske det hele også bliver lidt for meget fordi, jeg ved, at når jeg er HER2-positiv så har jeg større risiko for tilbagefald.

Men det er faktisk ret skræmmende, hvordan ens tanker pludselig kan få hevet én helt ned, hvor det hele virker håbløst.
Hvor man bekymrer sig sindssygt meget om fremtiden.
Hvor angsten fylder alt for meget og alt det grubleri gør én totalt modløs.

Får jeg mon tilbagefald?
Hvis der kommer et tilbagefald - bare det så ikke når at sprede sig til lunger, lever, knogler eller hjerne?
Jeg får stress af at tænke på alt det, jeg skal nå inden jeg måske, skal hele møllen igennem igen.
Jeg orker ikke at skulle have kemoterapi nogensinde igen.

Det er det med at bekymre sig på forhånd. Tusinde tanker kører rundt og rundt i hovedet på én.
Hvordan stopper man de tanker? Jeg ved bare, at jeg ikke skal tro på alt, hvad jeg tænker!!!

Jeg skal huske på, at jeg jo ikke har kræft nu. Jeg er en kræft-overlever!
Jeg er "kun" i et forebyggende efterbehandlingsforløb og når det er slut så er jeg out of here.
Jeg vil ikke være i den negative spiral og min afledningsmanøvre er:

• Gå en lang tur med høj musik i ørerne.
• Spørg aldrig mere ind til folk med kræft (ikke så længe jeg kan tricke min angst for tilbagefald)
• Sige fra når folk begynder at plapre løs om deres forløb eller om nogle de kender, der er igennem en skrækkeligt tid. Jeg skal sige, at jeg ikke kan rumme at høre om negative historier.
• Og så huske på, at jeg netop får massiv efterbehandling for at mindske min risiko for tilbagefald.

Heldigvis er det meget få triste dage, jeg har haft indtil nu og det vil nok også være fuldstændig umuligt ikke at have dystre tanker i sådan et forløb.
Men så længe jeg er i stand til at styrer tankerne i den rigtige retning igen, så går det :-)
Og så skal man jo lige huske på, at ingen går igennem livet uden nogle bump på vejen.

Koncert - juhuu...

Tirsdag var jeg til Rammstein koncert i Forum.
Det var så fantastisk at være afsted og få blæst tankerne ud. Sikke et show. Masser af ild, flammekastere, kanonslag, røgmaskiner og selvfølgelig særdeles gode numrer. Virkelig fedt!
Og efter en times tid med hue på blandt 10.000 mennesker blev det alligevel alt alt for varmt i det vilde pyroshow. Så jeg blev nødt til at gøre det mest grænseoverskridende nogensinde!!!
Jeg tog huen af i offentligheden - pyhhh - men på den anden side, så var der så mange andre skaldede, godt nok hankøn. Der var da lige nogle mennesker, der fik sig en ekstra en på opleveren, men så har de også set en skaldet kvinde :-)

Så har jeg OGSÅ prøvet det! Tænk, hvor ens grænser kan flytte sig.
Og da huen først var taget af, så var det jo heller ikke værre.

Krop og Kræft

Så er jeg startet på projekt krop og kræft, et træningsprogram på Rigshospitalet til kræftpatienter i kemoterapi.

Programmet består af fysisk træning, kropsbevidsthedstræning, afspændingstræning og massage.
Træningen foregår 4 dage om ugen i 6 uger.

Vi er et blandet hold på ca. 13 personer.

Idag fik jeg lavet max styrketest og konditest. Puhhh... det var hårdt.
Men spændende at se om jeg i løbet af de 6 uger, kan få trænet trætheden væk, som dræner mig fuldstændig.
Man siger jo, at man skulle få mere energi af træning.
Det største problem er nok bare at få energien til at tage afsted til træning :-)
Nå, men det er altså mit lille projekt pt.

Virus igen!

Nu er jeg godt nok træt af at være syg. I en uge har jeg skrantet med virus.

• Ondt i halsen
• Ondt i ørerne
• Hovedpine
• Ondt i musklerne
• Træt som et ondt år
• og ja, så lige en gang øjenbetændelse.

Begge unger har også været syge. Sikke en vinterferie :-(

3. kemobehandling

Så kom jeg igennem 3. kemobehandling.

• 4 dage med SLEM kvalme
• uro i kroppen (pga. de kvalmestillende piller, som ikke hjalp)
• stærke smerter i underlivet (mine æggestokke protesterer virkelig over kemoen)
• ekstrem tør mund
• træthed

Har derfor opholdt mig i soveværelset i 4-5 dage. Har ikke kunne holde andet ud.
Lyde, lugte og mennesker bedes holde sig langt væk fra mig når jeg har det sådan :-)
Virkelig irriterende.

Men nu er jeg genopstået og halvvejs - juhuu!!!
Det er lidt mærkeligt, for samtidig føles det som uendelig lang tid før jeg er færdig med de ialt 6 behandlinger.

Næste gang jeg skal til behandling starter jeg på herceptinbehandlingen (den 1-årige behandling) efterfulgt af 4. kemo. Puhhh... ordet kemo klinger virkelig dårligt i mine ører for tiden.

Godt jeg har min datter, der kan give mig små lyserøde kopper fyldt med farverige perler:" her, mor... de hjælper mod din kemo". Det er jo skønt, at hun kan redde mig når jeg sidder i lort til halsen!