Så har jeg været på smukserings-kursus idag :-)
Var ikke synderlig imponeret af dagen. Lærte intet nyt!
Troede jeg ville komme derfra og vide lige præcis, hvordan jeg kan sminke mig ud af alien-looket, som jeg er på vej til at forvandle mig til.
Mine øjenbryn er så småt begyndt at falde af og mine øjenvipper ligeså.
Det er bare det værste - virkelig det værste!
En ting er, at jeg skal være skaldet - DET ER ONDT, men at øjenbryn og vipper OGSÅ skal falde
af, er VIRKELIG TARVELIGT! Man ligner jo en kemo-bleg, bumset albino alien. ØV!
Nå, men vi fik da en fin lille taske med forskelligt make-up fra Elisabeth Arden og nogle renseprodukter fra Biotherm. Super dejligt.
Og når nu jeg ikke fik det helt vilde ud af kurset, så var det da hyggeligt at sludre med de andre kvinder med kræft. Det var kvinder med brystkræft, æggestokkræft, lungekræft m.m. Og uanset kræfttype og alder, så blev der snakket på kryds og tværs om kræfttyper, operationer, parykker, huer, tabu om at være skaldet o.lign.
Ja, det var egentlig lidt sjovt at sidde så mange skaldede kvinder sammen og ja, så var der lige dig Nana, som stadig ikke har mistet håret. Heldige asen. Og hvis du på nogen måde får ret i at DU ikke taber dit hår af kemo, så begynder jeg fra NU AF at blive lige så kæk som dig :-)
Who knows, måske man bare skal fortælle kemoen, at man ikke VIL MISTE DET???
Jeg føler virkelig med dig Lonni - men du er heldig at du er rask og at håret MEGET snart kommer igen. Kan du ikke bruge kunstige øjenvipper?
SvarSletSpændende at forestille sig at man kan manifestere at man ikke vil tabe håret - tror at tanken har megen kraft!!!!
Håber du får en god dag idag.
kys