Læs lige her:
Den 7. marts skulle jeg til svar på mine scanninger. Desværre var der ikke kommet svar endnu på MR scanningen så det måtte de beklage. På grund af sygdom havde der ikke været tid til at vurdere min MR scanning. CT scanningen viste heldigvis gode resultater. Intet sygdom i organerne. Så dejligt!
Jeg blev lovet at blive ringet op den 13. marts for at få svar på MR scanningen. Jeg var klar hele dagen til at modtage opkaldet, men blev der ringet? Niks!
Altså, der bliver jeg sådan set en lille smule gnaven!
Først er er der ikke svar når man møder op og så glemmer de at ringe med svaret som aftalt en uge efter. Det er bare helt genialt!!!
Den 14. marts ringer jeg så for at give min kæmpe skuffelse til kende og jeg beder om at blive ringet op meget snart med det svar. Hele 3 timer efter ringer sekretæren for at meddele, at MR scanningen var ok, altså status quo. Det var jo rart at få det på plads langt om længe. Jeg havde dog også håbet på det svar, men virkelig dejligt at få det helt bekræftet.
4 timer efter ringer onkologen og undskylder, at hun helt havde glemt mig dagen før. Altså, det er trods alt fint med en undskyldning. Men det er jo en ret så nervepirrende tid fra scanning til svar og at man bare bliver glemt oveni... nej, nej, nej! Så har man også prøvet det!
Men hey.... scanningerne var gode. Jeg glæder mig så sindssygt over, hvor heldig jeg er.
Sygdommen er i fuldstændig ro. Det er jo fantastisk.
