Det er fuldstændig fantastisk!
Jeg har slet ikke været nervøs op til, men da jeg sad i venteværelset kunne jeg nærmest høre mit hjerte banke. Eller også var det min mands hjerte jeg kunne høre :-) Vi var virkelig nervøse idag. Kunne jeg stadig være så heldig at få et positivt svar? Åbenbart...flere lymfeknuder er stadig forstørrede ved hals, lever og brystområdet. Men uanset hvad, så er det ikke noget, der lader til at blive værre. Det er så skønt! Og som lægen sagde, jeg er bare en af dem, der kan tåle medicinen, og hvor metastaserne holder sig i ro i mange år.
Og en ekstra bonus, set med mine øjne, er at jeg fik lov til at fortsætte min herceptin-pause indtil start august. Så vil jeg have holdt pause i ca. 3 måneder. Det er prøvet før uden problemer. Jeg er helt rolig. Jeg kan mærke, at min krop og nok mest mit hjerte bliver SÅ glad for den beslutning.
I slutningen af august skal jeg til hjertelæge. Det ender måske med hjertemedicin, hvilket jeg ikke er helt vild med. Men hellere hjertemedicin, herceptin og zometa og så, at kræften fortsætter sin dvale.
Er det egentlig noget at fejre når man har 5-års "jubilæum" som kræftpatient????
Det lyder fan'me mærkeligt. Men på den anden side...jeg havde egentlig ikke troet på jeg ville være i live efter 5 år med min status. Og det ER JEG. Og jeg NYDER livet! Jeg har det godt!
Jeg snupper alle de oplevelser med jeg kan holde til (ja, trætheden er stadig ulidelig)
Jo, jeg fejrer det!
