Hvis du er pårørende til en brystkræftramt, kan du spørge vedkommende, om det er okay at spørge ind til sygdoms- og behandlingsforløbet, for på den måde udviser du interesse. Den brystkræftramte kan få det bedre af at tale om sin sygdom, men man bør naturligvis respektere, hvis den brystkræftramte ikke ønsker at tale om emnet.
Selv om hvert brystkræftforløb er individuelt, er der mange kvinder, der foretrækker, at omgivelserne udviser interesse frem for berøringsangst, for det kan virke som en afvisning af den kræftsyge. Det er bedre at stille direkte spørgsmål. På den måde kan den kræftsyge selv bestemme, om dagens samtale også må handle om kræft. Følelsen af at ens pårørende ikke har berøringsangst og sætter ens behov og følelser i første række, er guld værd.
Hvis din partner har brystkræft
Det kan være en meget stor belastning at være pårørende til en syg, og det kan være tiltrængt at lave noget, som kan få tankerne og bekymringerne til at rykke i anden række for en stund. Det kan fx være at dyrke sport, at gå i biografen eller teatret eller at få talt ud om situationen med en psykolog, læge eller gode venner. Et parforhold kan lide under et hvilket som helst sygdomsforløb, og derfor er det vigtigt, at begge parter udtrykker deres ønsker og behov og tager hensyn til hinanden. Hvis snakken er for svær at tage på tomandshånd, kan man evt. søge hjælp hos Kræftens Bekæmpelses rådgivere eller hos en parterapeut.
Hvis din kollega eller ven har brystkræft
Når man får brystkræft, er det dejligt, hvis venner og kolleger holder sig til, for det kan være svært selv at tage initiativ til noget. Som ven kan man være konkret og ringe og spørge, om den syge vil med ud at gå en lille tur, eller om den syge har lyst til at byde på kaffe, hvis man selv tager brød med. På den måde giver man sin ven et konkret tilbud, som kun behøver et ”ja” eller ”nej” som svar.
Inde på cancerforum.dk kan du komme i kontakt med andre pårørende. Se mere her.
Læs også hvordan sygeplejerskerne på Rigshospitalets Brystkirurgiske klinik skal være ekstra opmærksomme på patienternes mænd og kærester her.
Journalist Finn Stahlsmidt har skrevet bogen ‘I starten græd vi bare’ om 12 menneskers historie om at være pårørende til en brystkræftramt. Du kan læse bogen her.
Du kan også læse journalist Kirsten Holm-Petersens bog ‘Vi ser fremad’ om mænd bag kvinder med bryst- eller underlivskræft her.